Mickey 17 UHD 4K blu ray anmeldelse

Mickey 17 UHD 4K blu ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm

Antal disk:  1 = 1 x UHD 4K blu-ray

Genre: Sci-fi satire / Drama

Biograf premiere: 6. marts 2025

 

Instruktør: Bong Joon Ho

Manuskript: Bong Joon Ho, Edward Ashton
Producere: B.la. Pete Chiappetta,Yeijin Cho,Dooho Choi

Fotograf: Darius Khondji

Klip: Jinmo Yang

Musik: Jung Jae-il

 

Robert Pattinson som Mickey Barnes
Steven Yeun som Timo
Michael Monroe som Matthew
Patsy Ferran som Dorothy
Cameron Britton som Arkady
Christian Patterson som Chainsaw Guy

 

Beskrivelse: 
En kommende sci-fi klassiker med eksistenskrise, klassekamp og dobbelte Pattinson’er – serveret med Bong’s sorthumoristiske præcision Bravo!.

 

Bong Joon-ho er tilbage. Og ikke bare som instruktør – nej, han har også selv skrevet manuskriptet, som han altid gør. Han er den sjældne type filmmager, hvor man mærker, at hver en scene, hver en tone og hver en sætning er født ud af én sammenhængende vision. Og Mickey 17 er netop det – en skæv, tankevækkende og ofte hylende morsom sci-fi-satire, som kombinerer klassisk rum koloni-plot med kloning, klasse kritik og eksistentielle kriser i én samlet pakke.

Robert Pattinson spiller Mickey Barnes – og det gør han såmænd to gange. Han er både Mickey 17 og Mickey 18, for i denne fremtid bliver expendables – altså klonede arbejdere – brugt som levende kanonføde på missioner, hvor det ikke gør noget, hvis de dør. Man printer bare en ny. Men da Mickey 17 overlever en mission, hvor han skulle have været død, er Mickey 18 allerede kaldt frem… og nu må de to versioner af samme menneske navigere i et moralsk, eksistentielt og praktisk mareridt.

Pattinson løser dobbeltrollen med en overlegen subtilitet, der både adskiller og spejler de to udgaver af Mickey. Men det er især dynamikken mellem Mark Ruffalo og Toni Collette, der brænder igennem. Deres karakterer – den selvfede skoleleder Marshall og hans isnende, overlegne partner – er ikke bare morsomme og absurde, men de fungerer også som satirisk destillat af elitens kynisme. Man kan mærke, at skuespillerne nyder hvert sekund, og de to føles næsten som et komisk teater par midt i den frosne dødskoloni. Deres overskud, og måden de sætter sig i kontrast til resten af den udmattede og undertrykte besætning, skaber både grin og gys.

Filmens tone er klassisk Bong: legende, alvorlig, grotesk og menneskelig på samme tid. Man ved aldrig helt, hvad næste scene bringer – og det er netop charmen. Der er både tænkepauser og pludselige absurde momenter, og under det hele ulmer kritikken af kapitalisme, identitetens kommercialisering og menneskehedens arrogante selvbillede. Filmen mister ganske lidt momentum hen mod slutningen, men det er detaljer i en ellers stærk og original fortælling. Det er idéfilm med overskud, genreleg med hjerte – og et sjældent eksempel på en science fiction-film, hvor hovedspørgsmålet er: Hvem har egentlig retten til at være dig?

Genial film, en original der i den grad fortjener en plads på enhver filmsamlers hylde!

 

Billedsiden er ekstremt flot udført, med en stærk sans for cinematiske kompositioner. Niflheim – den isnende koloni-verden – er skabt med både tekstur og atmosfære, og man får næsten fornemmelsen af at kunne mærke støvet, jernet og den elektriske kulde i luften. De visuelle effekter er fremragende – både troværdige og fantasifulde – og de er integreret med stor elegance i Bong Joon-hos billedsprog, som hele tiden balancerer mellem det rå og det poetiske. Det er ikke en film, der skriger om opmærksomhed med glitrende effekter, men én der bygger sin verden op med ro, rytme og konsekvens. Det fungerer.

 

Dolby Atmos-sporet er lige så bevidst og kontrolleret som billedsiden. Der er rumfornemmelse, fine surround detaljer, tydelig dialog og solide LFE-effekter, når der skal larmes eller rumles. Det er ikke en lydside, der går efter struben – den er mere indadvendt, den skaber stemning snarere end drama. Det føles som et valg, ikke en svaghed – men hvis man sidder og venter på reference-action lyd, må man nok kigge et andet sted. Det her er ikke Dune. Det er Bong i vakuum. Men det lyder godt.

Jeg synes dog, at det hele fremstår lidt for tørt. Elementerne er meget klart adskilte, og selvom præcisionen er imponerende, savner jeg lidt mere vildskab – noget der binder det hele følelsesmæssigt sammen. Det hele er lidt for kontrolleret til min smag.

 

Vi får omkring en halv times bonusmateriale fordelt på tre featurettes. “Behind the Lens”, “A World Reimagined” og “Faces of Niflheim” giver tilsammen et fint, kompakt indblik i Bong Joon-hos kreative proces og den visuelle og tematiske worldbuilding, der ligger bag filmen. Man får glimt af set design, kostumer, motion capture og de ideer, der har ført frem til filmens klonede univers. Det er godt skruet sammen og føles ikke som fyld – men man savner det helt dybe nørderi. Hvor er kommentarsporet? Hvor er VFX-workshoppen? Lydmix processen? Det er en solid omgang – men filmen skriger på mere baggrund. Mere Bong. Mere skæve idéer.

 

 

Set/hørt på:
Billede: JVC N7 projektor
Lyd: M&K S-300 system, Lyngdorf SDA-2400, NAD M27, Lyngdorf MP60 2.1 surround processor.
Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor: Dolby Atmos