|
Klassefesten 4 blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
Zone B
Spilletid: 1 timer og 38 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5.1
Undertekster: Dansk
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.35:1
Blu-ray udgivelsesdato: 5. maj 2026
Distributør: Nordisk Film
Antal disk: 1 = Blu-ray
Genre: Komedie
Biografpremiere: 5. februar 2026
Instruktør: Tilde Harkamp
Manuskript: Claudia Boderke, Lars Mering
Producer: bl.a. Mette Høst Hansen, Tomas Radoor, Cecilie Byder
Fotograf: Rasmus Arrildt
Klip: Carsten Søsted
Musik: Jeppe Kaas
Skuspiller:
Nicolaj Kopernikus som Niels
Troels Lyby som Thomas
Anders W. Berthelsen som Andreas
Helle Fagralid som Jette
Tomas Villum Jensen som Fisse Frode
Natali Vallespir som Tina
Beskrivelse:
Ni år efter den hårdt kritiserede Klassefesten 3 vender de tre midaldrende venner tilbage og man kunne have håbet, at pausen havde givet plads til fornyelse, skarpere humor eller bare en smule selvindsigt. Det er desværre ikke tilfældet. Klassefesten 4 – Venner for livet fremstår snarere som en træt gentagelse af seriens svagheder, blot uden den energi eller folkelige charme, der trods alt bar de første film igennem.
Billedet er ikke et screen shot fra blu-ray
Udgangspunktet er ellers oplagt til noget mere interessant. Niels har overlevet prostatakræft, men kæmper med eftervirkninger som impotens og en dyb identitetskrise. Det er et alvorligt og relevant emne, som kunne have givet filmen både tyngde og menneskelighed. I stedet reduceres det hurtigt til en endeløs række af jokes om rejsningsproblemer, tis og testikler. Hvor der kunne have været plads til refleksion, nuance eller bare et strejf af empati, vælger filmen konsekvent den letteste og mest slidte løsning.
Humoren er gennemgående flad og forudsigelig. Vittighederne kredser næsten manisk om det samme snævre register af kropslige funktioner og pinlige situationer, og selv når filmen forsøger at eskalere med mere ekstreme indslag, føles det hverken overraskende eller morsomt. En enkelt scene kan måske fremkalde et træt grin, men det skyldes oftest skuespillernes indsats snarere end materialets kvalitet.
Samtidig er karaktererne svære at holde af. Niels’ krise kunne have gjort ham til en kompleks og sårbar hovedperson, men i stedet fremstår han mest som egoistisk og smålig. Hans venner er ikke meget bedre. Deres forsøg på at “hjælpe” ham, udvikler sig til en række tåkrummende situationer, hvor mangel på situationsfornemmelse og almindelig anstændighed driver handlingen frem. Resultatet er en film, hvor man som publikum mere føler sig fanget i selskab med nogle anstrengende mennesker end inviteret til at grine med dem.
Fortællingen halter også. Plottet springer fra den ene sketch-agtige scene til den næste uden egentlig retning eller logik, og flere begivenheder virker direkte urealistiske eller sjusket sammensat. Det giver indtryk af en produktion, hvor det vigtigste har været at få presset så mange gags ind som muligt, frem for at skabe en sammenhængende historie.
Det mest problematiske er dog, at filmen misser sin egen mulighed for relevans. Prostatakræft og de efterfølgende konsekvenser er et alvorligt emne for mange mænd, men her bruges det primært som afsæt for billige grin. Det efterlader en flad og lidt ubehagelig eftersmag, som om filmen ikke helt forstår, hvad den selv leger med.
Skuespillerne gør, hvad de kan, og der er stadig glimt af den kemi, der engang gjorde serien populær. Men det er ikke nok til at redde helhedsindtrykket. Klassefesten 4 føles som en film, der først og fremmest eksisterer, fordi de tidligere film solgte billetter, ikke fordi der var en god historie at fortælle. Resultatet er en komedie, der hverken er særlig sjov eller særlig god og som mest af alt føles som en lang, trættende øvelse, man bare venter på skal slutte.
Klassefesten 4 præsenteres i et 2.35:1 1080p/MPEG-4 AVC billede, der teknisk set er ganske solidt, men som heller ikke gør meget væsen af sig visuelt. Filmen har et glat og anonymt digitalt udtryk, der passer meget godt til resten af produktionen: funktionelt, men uden nævneværdig personlighed eller stilistisk kant. Detaljegraden er fin nok, og nærbilleder gengiver ansigter, hud og de mange pinlige grimasser tydeligt, men billedsiden formår aldrig rigtigt at løfte materialet eller tilføre noget ekstra til de monotone løjer.
Lydsiden er lige så ukompliceret og funktionel som resten af filmen. DTS-HD Master Audio 5.1 lydsporet gør det, det skal, uden nogensinde at imponere eller tilføre komikken ekstra energi. Dialogen går klart igennem hele vejen, hvilket trods alt er nødvendigt i en film, der konstant bombarderer publikum med snak, råben og platte punchlines.
Anmeldelse skrevet maj 2026
Tak til Nordisk Film
|
