|
Honey Don't blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
Zone A-B-C = kodefri
Spilletid: 1 time og 29 minutter
Lyd: Dolby True HD 5.1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk
Aspect Ration: 1.85:1 & 2.39:1
Blu-ray udgivelsesdato: 22. april 2026
Distributør: SF Studios / Universal Studios
Antal disk: 1 = Blu-ray
Genre: Krimi, Mysterie
Biografpremiere: Ikke vist i de Danske biografer
Instruktør: Ethan Coen
Manuskript: Ethan Coen, Tricia Cooke
Producer: bl.a. Ethan Coen, Tricia Cooke, Tim Bevan
Fotograf: Ari Wegner
Klip: Tricia Cooke, Emily Denker
Musik: Carter Burwell
Skuspiller:
Margaret Qualley som Honey O'Donahue
Aubrey Plaza som MG Falcone
Chris Evans som Reverend Drew Devlin
Lera Abova som Chère
Charlie Day som Marty Metakawitch
Kristen Connolly som Heidi O'Donahue
Beskrivelse:
Honey Don’t! trækker tydeligt på 1970’ernes beskidte detektivfilm og klassisk film noir. Margaret Qualley spiller Honey O’Donahue, en skarp og hårdkogt privatdetektiv, der efterforsker dødsfaldet på en kvinde, som kontaktede hende kort før sin død. Sagen leder hende ind i et miljø fyldt med excentriske og tvivlsomme typer, mest markant den karismatiske prædikant Drew Devlin (Chris Evans), leder af den mystiske sekt The Four-Way Temple. Efterhånden som ligene hober sig op, og trådene samles, udvikler sagen sig til at blive den vigtigste i Honeys karriere.
Billedet er ikke et screen shot fra blu-ray
Filmen er anden del af Ethan Coens planlagte trilogi af lesbiske B-film efter Drive-Away Dolls, og selvom historierne er uafhængige af hinanden, deler de flere temaer. Først og fremmest Margaret Qualley, som endnu en gang spiller en seksuelt frisindet og selvsikker kvinde. Hvor hendes karakter i Drive-Away Dolls var kaotisk og rastløs, er Honey langt mere kontrolleret og kompetent, men stadig drevet af samme ubundne energi. Hun passer perfekt ind i filmens univers af støvede moteller, neonlys og amerikanske muskelbiler.
Seksualitet fylder meget i Honey Don’t!, men på en anden måde end i forgængeren. Her er der langt mere fysisk nærvær, og filmen er ikke bange for nøgenhed eller erotiske spændinger. Qualleys kemi med Aubrey Plaza, der spiller MG, er både intens og overraskende varm. Deres forhold er faktisk et af filmens få sunde forbindelser. Til gengæld fremstilles de heteroseksuelle relationer som præget af manipulation, vold og magtmisbrug, fra voldelige ægteskaber til seksuel udnyttelse forklædt som religiøs frelse.
Netop religion er et af filmens mest interessante angrebsmål. Chris Evans spiller Devlin som en blanding af tv-prædikant, kultleder og småfarlig charmeur. Han er magnetisk på overfladen, men det står hurtigt klart, at hans kirke bygger på kontrol og underkastelse snarere end tro. Filmen gør ingen hemmelighed ud af sin skepsis over for religiøse autoriteter og traditionelle familieidealer. Næsten alle familier i filmen er ødelagte eller dysfunktionelle, og flere af karaktererne søger mod sekten i håbet om at finde mening eller fællesskab.
Visuelt rammer filmen en spændende blanding af nyt og gammelt. Selvom handlingen foregår i nutiden, føles Bakersfield som et sted, tiden har glemt. Kontorer med træpaneler, gammeldags interiør og Charlie Days komisk gammeldags politimand giver filmen en mærkelig tidslomme-stemning, som passer perfekt til dens noir-inspirationer. Days karakter er især morsom som en mand, der simpelthen ikke kan forstå, at Honey ikke er interesseret i hans tilnærmelser.
Qualley er filmens klare centrum. Hun spiller Honey med en afslappet coolness og en næsten hypnotisk ro, der gør hende både dragende og farlig. Hun har den klassiske femme fatale udstråling, men uden at blive en karikatur. Hendes repliklevering er tør og underspillet, og filmen ved præcis, hvordan den skal bruge hendes karisma.
Honey Don’t! er måske rodet og selvbevidst til tider, men den er også stilfuld, morsom og fuld af personlighed. Som moderne noir-pastiche fungerer den overraskende godt, især når den tør være både beskidt, mærkelig og helt igennem uimodståelig.
Honey Don’t! præsenterer sig flot på blu-ray med en skarp og detaljeret 1080p-transfer. Allerede i åbningsscenen imponerer billedsiden med tydelige teksturer i både landskabet, kostumerne og den ødelagte bil ved ulykkesstedet. Små detaljer som glasskår, blodspor og slid i omgivelserne står klart frem uden at virke kunstige. Hudtonerne er naturlige og stabile gennem hele filmen, mens farverne især får lov til at skinne i de solbagte omgivelser i Bakersfield. De varme røde, gule og blå nuancer giver billedet masser af liv og understøtter filmens noir-inspirerede stil rigtig godt. Det er kort sagt en meget vellykket transfer med solid detaljegrad, flotte farver og et gennemført filmisk udtryk, der klæder filmen perfekt
 Honey Don’t!’s engelske Dolby TrueHD 5.1 lydspor leverer en solid og velafbalanceret oplevelse. Mixet er gennemgående omsluttende og placerer effektivt seeren midt i filmens miljøer, hvad enten det er på den støjende parkeringsplads ved The Four-Way Temple eller i baren, hvor Honey undersøger Mias forsvinden. Lydbilledet udnytter især omgivelserne godt, med bilstøj og byrum i baggrunden, mens jazzede klavertoner fylder bar scenerne med stemning. Dialogen står klart og tydeligt hele vejen igennem, også i mere afdæmpede passager. Effekter som slag, bildøre, dæk der hviner og skud har god kraft og placering i lydbilledet. TrueHD lydsporet er både præcist og effektivt udført.
Anmeldelsen skrevet maj 2026
Tak til SF Studios
|
