Deathpool & Wolverine UHD 4K blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
(DK udgave)
Spilletid: 2 timer og 8 minutter
Lyd: Dolby Atmos
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk
Aspect Ration: 4K - 2.39:1
HDR: HDR10, Dolby Vision
UHD Blu-ray udgivelsesdato: 4. november 2024
Distributør: SF Studios / 20th Century Studios
Antal disk: 2 = 1 x UHD 4K blu-ray + 1 x blu-ray
Genre: Action, Drama, Satire
Biograf premiere: 24. juli 2024
Instruktør: Shawn Levy
Manuskript: Ryan Reynolds, Rhett Reese, Paul Wernick, Zeb Wells, Shawn Levy Producere: B.la. Mitchell Bell, Louis D'Esposito, George Dewey, Kevin Feige
Fotograf: George Richmond
Klip: Shane Reid, Dean Zimmerman
Musik: Rob Simonsen
Skuespiller:
Ryan Reynolds som Wade Wilson / Deadpool / Nicepool (as Gordon Reynolds) Hugh Jackman som Logan / Wolverine Emma Corrin som Cassandra Nova Matthew Macfadyen som Mr. Paradox Dafne Keen som Laura / X-23 Jon Favreau som Happy Hogan Morena Baccarin som Vanessa Rob Delaney som Peter Leslie Uggams som Blind Al
Beskrivelse: Deadpool & Wolverine” leverer eksplosiv action og skarp satire med uovertruffen kemi mellem Reynolds og Jackman – en superheltefilm med kant og humor.
Billedet er ikke et screen shot fra UHD blu-ray
Jeg er bestemt ikke en fan af “lycra film” (aka. superheltefilm generelt 😁) Men “Deadpool & Wolverine” er en markant tilføjelse til Marvel Universet, der forener to af de mest ikoniske “anti-helte”: Deadpool og Wolverine og sætter en helt ny tone for fremtidens uundgåelige gentagelser. Filmen er instrueret af Shawn Levy, kendt for tidligere samarbejder med Ryan Reynolds i “Free Guy” og den fine “The Adam Project” (desværre kun på netflix) samt med Hugh Jackman i den ligeledes fremragende “Real Steel”. Levy formår at balancere filmens humor og action, med den humoristiske levering langt 100% på skuldrene af Ryan Reynolds fantastiske talent for charmerende politisk ukorrekt humor, hvilket sammen med et fantastisk cast resulterer i en underholdende oplevelse.
Man er gået hele vejen, og forsøger ikke at pakke noget ind. Det er en “R-Rated” film med utrolige mængder af vold, der med de mange originale indslag bliver til en helt særlig form for komik.
Filmens humor er en bemærkelsesværdig blanding af wokeness og anti-wokeness, der med en herlig selvironi bliver til en kærlig lussing til Hollywoods selvdestruktive “sociale facisme” og udfordrer seernes forventninger. Den bryder ofte den fjerde væg og kommenterer med en skarp og satirisk tone. Denne tilgang til humor tilføjer dybde til karaktererne og gør filmen mere end blot en typisk superheltefortælling. “Dette er ikke virkelighed, og vi er ikke bange for at gøre grin med det”.
Ryan Reynolds leverer endnu en gang en fremragende præstation som Deadpool, hvor hans timing og karisma skinner igennem. Hugh Jackman vender tilbage som Wolverine og tilføjer en rå intensitet til filmen hvor hans skuespiller evner virkelig kommer til sin ret med mange forskellige versioner af Wolverine i filmens mange universer. Deres kemi på skærmen er limen, der får det hele til at gå op i en højere enhed.
Det er sjældent at se film, der på denne måde kombinerer action, humor, social kommentar, vold - uden at miste fokus på karakterudvikling. For Marvel fans er filmen desuden et rent festfyrværkeri af referencer til tidligere Marvel-film. Karakterer som Blade og Elektra (spillet af en ultra skarpsleben Jennifer Garner) bringer en sjat nostalgi til det endelige mix, der garneres med en flot teknisk eksekvering.
Samlet set er “Deadpool & Wolverine” en vellykket fusion af to elskede karakterer, der leverer både latter og spænding og bringer Wolverine tilbage fra graven. Shawn Levys instruktion, kombineret med Reynolds’ og Jackmans præstationer, gør filmen til et must-see ikke blot for fans af genren, men også for dem, der gerne vil overraskes lidt.
Trods optaget med Arri Alexa og færdiggjort i 4K Dolby Vision, leverer transferen imponerende detaljer, især på de praktiske dragter. Trods at Dolby Vision/HDR tilføjer dybere nuancer, foretrak jeg faktisk Bluray udgaven, hvor CGI virker bedre integreret.
Filmens look hylder ikke det overdrevne “POP” i billedet, andre superheltefilm gerne dyrker, og leverer et ret naturligt, let støvet look. Trods den fine 4K master, er det ikke en film jeg ser som absolut reference materiale.
Her er et moderne “middel down the road” mix leveret I Dolby ATMOS TrueHD på UHD disken og som et DTS HD 7.1 lydspor på Blu-ray disken. Dialogen er eksemplarisk, alle effekter og musik er veldisponerede. Det er pænt uden noget der rigtigt får lov til at motionere den seriøse hjemmebiograf.Jeg savner lidt mere drama, vildskab og bid i et næsten for “pænt” mix.
Blu-ray disken kommer med en skøn blanding af gak & gøgl i ekstra materialet der rigtigt er kræset for. Blu-ray-udgivelsen af Deadpool & Wolverine indeholder en række ekstra materialer, som giver et dybere indblik i filmens produktion. Materialet inkluderer en gennemgang af en central scene, hvor Deadpool og Wolverine forenes for første gang, samt en hyldest til set-designeren Ray Chan og hans vilde arbejde. Ryan Reynolds og Shawn Levy diskuterer mange forskellige aspekter af filmen. Ligeledes er der indslag med Hugh Jackman beskriver sin tilbagevenden som Wolverine og arbejdet med at videreføre karakterens legacy. Slutteligt er der et fremragende kommentarspor med Shawn Levy og Ryan Reynolds, en gag reel med sjove outtakes, slettede scener m.m. Et sjældent set festfyrværkeri af ekstramateriale. Herligt! Det eneste jeg savner er features der handler mere om postproduktionen, men det er nok ikke i tilstrækkelig høj kurs hos fans?
En lækker detalje er, at man også har rigtig fint styr på lyden i ekstra materiale, der leveres i et ægte 5.1 mix.
Set/hørt på: Billede: LG CX SERIES OLED 77”. Lyd: M&K S-300 system, Lyngdorf SDA-2400, NAD M27, Lyngdorf MP60 2.1 surround processor. Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor: Dolby ATMOS
Tak til SF Studios / 20th Century Studios
Anmeldelse skrevet november 2024
Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser
|