Wicked blu-ray anmeldelse

 
Wicked UHD 4K blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Jan VIlhelmsen

Wicked blu-ray anmeldelse

Zone A-B-C = kodefri (Nordisk udgave) 
Spilletid: 2 timer & 40 minutter 
Lyd: Engelsk - Dolby Atmos
Undertekster: Dansk, Norsk, Svensk, Finsk, Engelsk
Aspect Ration: 2.39:1

Blu-ray udgivelsesdato: 24. februar 2024
Distributør: SF Studios / Universal Studios
Antal disk: 1 = Blu-ray

Genre: Musical, eventyr
Biografpremiere: 21. november 2024

Instruktør: Jon M. Chu
Manuskript: Winnie Holzman, Dana Fox, Gregory Macguire
Producer: Dana Fox, Winnie Holzman, Jared LeBoff
Fotograf: Alice Brooks
Klip: Myron Kerstein
Musik: John Powell, Stephen Schwartz

Skuspiller.:
Cynthia Erivo som Elphaba
Ariana Grande som Galinda / Glinda
Jeff Goldblum som The Wonderful Wizard of Oz
Michelle Yeoh som Madame Morrible
Jonathan Bailey som Fiyero
Ethan Slater som Boq
Marissa Bode som Nessarose
Peter Dinklage som Dr. Dillamond (stemme)
 
Beskrivelse:
Den elskede Broadway musical Wicked kommer nu som en musical film. Wicked foregår i Wizard of Oz universet, som i filmen fra 1939. Vi følger her Elphaba, som er et resultat af moderens affære og fødes ’grøn’ og med magiske evner. Hendes far forkaster hende og hun vokser op i skyggen af familien og hjælper til hendes søster Nessarose, som sidder i kørestol. Da Nessaose skal starte på det fine Shiz universitet, er Elphaba med til at aflevere hende på stedet og da hun i et forsøg på at beskytte sin søster, slipper hendes magi løs, bliver det opdaget af universitetets lærer i magi Madame Morrible. Hun ser potentiale i Elphabas magi og inviterer hende til også at gå universitetet. Ved en misforståelse kommer den smukke, men snobbede og egocentrerede Galinda til, at invitere Elphaba til at dele værelse med hende. Galinda vil gerne lære magi af Elphaba og Elphaba vil gerne være mere populær, og efter lidt ’sliben kanter af’ finder de to piger hinanden. En dag vinder Elphaba en konkurrence og modtager derfor en invitation til at besøge The Wonderful Wizard of Oz på hans slot, hvilket er en stor ære og hun inviterer Galinda med på turen. Det viser sig dog at der er skjulte bagtanker med invitationen og Elphaba kommer nu til at skulle vælge mellem hvad der er rigtigt at gøre og at en få stor rolle i troldmandens rige.
 
Wicked blu-ray anmeldelse
Billedet er ikke et screen shot fra blu-ray 
 
Efter de første 5 minutter af Wicked, som er klassisk kedelig, men flot musical, tænkte jeg at det bliver en langtrukken omgang, men derefter åbner filmen op og viser sig at være en god blanding af lidt Harry Potter, lidt Mean girls og en del, men velplacerede og spektakulære musicalsekvenser. Hovedrollerne spilles af hhv. Cynthia Erivo som Elphaba og Ariana Grande som Galinda og de gør det begge fantastisk og synger ligeledes fremragende. Hvad der også trækker op, er det ekstravagante udbud af storladne dansesekvenser og kulisser, som befandt vi os i Hollywoods storhedstid i 1950’erne, fantastiske special effekts og troværdigt talende dyr, samt med klasseskuespillere som Jeff Goldblum og Michelle Yeoh i biroller. At lægge en masse fortolkninger om at være en udstødt ener og alligevel få succes i livet tror jeg vil være lidt overkill i en film som Wicked, selvom der tydeligvis er andre underliggende mere alvorlige budskaber, men læn dig i stedet tilbage og nyd eventyret. Det hele går bare op i en højere enhed og er så let fordøjeligt og fornøjeligt at hele familien kan være med, så til det formål kan Wicked klart anbefales. Wicked kan pga. længden med fordel fordeles over to aftener. Det skal også nævnes, at dette kun er første halvdel af historien, så hvis man i forvejen synes 160 minutters musical er meget, så er du hermed advaret; den kommer en 2’er.

Billedsiden på Wicked ser fantastisk ud på denne 1080p blu-ray udgave, med skarpe, farvemættede og detaljerede billeder af interiøret på Shiz og i troldmandens slot, samt af omgivelser og farvestrålende landskaber i Oz. CGI generede dyr og effekter blender perfekt ind i scenerne med skuespillere og teksturer på kostumer og ansigtsdetaljer gengives perfekt ned til mindste detalje. Sortniveauet er højt og giver god dybde til de mørkere scener og der var ingen synlige komprimeringsfejl at spore, meget bedre fås det ikke på blu-ray formatet.
 
Wicked leveres med et virkeligt flot Dolby Atmos lydspor, som er både energisk, musikalsk og samtidigt præcist i filmens mange musical- og action scener. Der leveres gode retnings-panoreringer i samtlige surroundkanaler i f.eks. Elphabas flyvescener og masser af dyb bas til at understrege for eksempel rumlen fra toget til Emarald City, tunge døre der lukkes eller de dybe toner i musikken. Dog kunne jeg godt have ønsket mig større retningspræcision i nogle af scenerne, men det er detaljer. Atmos giver en god rumlig fornemmelse af storhed i lydbilledet, mens gode baggrundseffekter er med til at sætte scenen for hver enkelt lokation. Ariana Grande smukke krystalklare sopran går klart igennem musikken og lydeffekter mens dialogen og sang i det hele taget fremstår perfekt integreret, højtopløst og centreret i lydbilledet.
 
• Deleted and extended scenes
• Making Wicked (45 min)
• Sing-Along Version
 

Anmeldelse skrevet marts 2025

Tak til SF Studios / Universal Studios