Turbo 3D blu-ray anmeldelse

 
Turbo 3D blu-ray anmeldelse

Turbo 3D blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen

Turbo 3D blu-ray anmeldelse




















Zone A-B (DK udgave
Spilletid: 1 timer og 35 minutter
Lyd: DTS-HD Master Audio 5.1 English
DTS 5,1 Dansk
Undertekster: Dansk, Engelsk
Aspect Ration: 2.35:1 High Definition 1080/24p

Blu-ray udgivelsesdato: 6. marts 2014
Distributør: 
FOX-Paramount
Antal disk: 1  = Blu-ray

Genre: Animation, Komedie, Eventyr

Instruktør: David Soren
Manuskript: Darren Lemke, Robert D. Siegel, David Soren
Producere: Susan Slagle Rogers & Lisa Stewart
Klip: James Ryan
Musik: Henry Jackman

Skuespiller som ligger stemmer til den Engelske udgave:
Ryan Reynolds som Turbo
Paul Giamatti som Chet
Michael Peña som Tito
Samuel L. Jackson som Whiplash
Luis Guzmán som Angelo
Bill Hader som Guy Gagné
Snoop Dogg som Smoove Move

Beskrivelse: 
Den fartglade Theo er en drømmer. Han drømmer om at vinde det prestigefyldte racerløb Indianapolis 500. Desværre for Theo er han en snegl. En rigtig snegl med hus på ryggen og det hele. De andre snegle forstår ikke hans begejstring for fart. Han bliver oftest drillet med de mange timer, hvor han ”hænger” på fjernsynet, for at følge med i alverdens racerløb. En dag sker der dog noget uventet. Theo kommer ud for en ulykke, der gør ham hurtig. Rigtig hurtig! Snart er Theo blevet til Turbo – og den fartglade snegl er klar til at tage kampen op med verdens hurtigste racerbiler.
 
Turbo 3D blu-ray anmeldelse
 
Lad det være sagt med det samme. Dette er ikke en Dreamworks kopi af Disneys Biler. Der er biler med i filmen, men de snakker ikke og er bare normale biler. I stedet er denne lille perle en historie om, hvordan man skal tro på sig selv – og tage de chancer, der byder sig i livet. Denne typer underdog historier går altid rent ind hos børnene – og de fleste voksne. Vi elsker at se den lille, der udfordrer de store og den gamle historie om David og Goliat går aldrig af mode. Slet ikke i Hollywood.

Den lille snegleverden i Turbo er sødt lavet. Den trækker sit publikum ind i en historie, hvor man til trods for sine forskelligheder holder sammen. Hvor alle løfter i flok og hvor man stoler på hinanden. Det er hyggeligt, sjovt og fungerer som et rigtig godt afsæt for resten af historien, da det gammelkendte og hyggelige står i fin kontrast til de nye udfordringer, som Turbo og hans venner ryger ud i.

Animationerne er sjove - og der er mange små jokes i hver eneste scene af filmen, der ligesom andre film fra Dreamworks forstår at balancere en film på en måde, hvor både børn og voksne kan få det maksimale ud af de femoghalvfems minutter, som Turbo varer. Filmen er tilladt for alle, hvilket er en stor fordel for børnefamilier, for filmen handler ikke om uhygge, farer og utrygge ting, der skræmmer de mindste i familien fra vid og sans.

Derfor er det ikke svært at anbefale Turbo til børnefamilier, hvor alle kan få sig et godt grin. Her er naturligvis scener, der for voksne kan synes en del overbærende, men det er en lille pris at betale for en film, der i bund og grund er skruet sammen på en måde og et grundlag, som alle familiefilm burde lægge sig op af.
 
Turbo 3D blu-ray anmeldelse

Filmen er anmeldt i 3D – og her er vi tæt på reference. Scenerne med fart virker fantastisk flotte og fornemmelsen for fart i 3D er helt i top. Der er generelt kræset meget for den tredje dimension, der ikke barer fungerer som en gadget, men rent faktisk er med til at skabe stemning i hovedparten af filmen. Det trækker dog ned, at sortniveauet må lide en lidt hård skæbne, som en flad grålig farve i dele af filmen, hvor man har boostet lyssætningen en tand for meget med 3D-brillerne for øje. Ellers er der ikke en finger at sætte på denne utrolig flotte animationsfilm
 
Vi bliver, ligesom med Disneys film, snydt for HD lyd hvis man har behov for danske stemmer. Det danske spor er ellers et meget habilt 5.1 DTS spor, der bestemt har punch og en struktur i mixet, der absolut er godkendt for et normalt DTS spor. Man bliver dog stadig chokeret, når man skiftet til det originale DTS HD-MA spor, der bare eksploderer ud af højtalerne i actionscener, hvor det danske lydspor pludselig lyder fladt og uden form til sammenligning. Det trækker endnu engang (for en animationsfilm) karakteren ned, at man ikke forkæler det danske publikum med ordentlig lyd til en film så god og så flot.

- Team Turbo: Fede Tricks
- Vær en Kunstner
- Sneglehusspillet
- Dreamworks Verden
- Skitser fra kapløbet
- Fraklip
- Cool Racers Musikmaskine
- Vindercirklen

Tak til FOX-Paramount / PR Nordic 

Anmeldelse skrevet den 25 marts 2014.

Tilbage til 3D Blu-ray anmeldelser eller 
Blu-ray anmeldelser