TOP GUN UHD 4K blu-ray anmeldelse

 
TOP GUN UHD 4K blu-ray anmeldelse

TOP GUN UHD 4K blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
 
TOP GUN UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
(DK udgave)
Spilletid: 1 time og 49 minutter
Lyd: Dolby Atmos
Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk, engelsk
Aspect Ration:2.40:1 (original aspect ratio)

UHD Blu-ray udgivelsesdato: 2. juni 2020
Distributør: FOX Paramount Warner Home Entertainment
Antal disk: 2  = UHD 4K blu-ray +  Blu-ray 

Genre: action/drama
Biograf premiere: 8. august 1986

Instruktør: Tony Scott
Manuskript: Jim Cash, Jack Epps Jr
Producere: Bill Badalato, Jerry Bruckheimer, Don Simpson, Warren Skaaren
Fotograf: Jeffrey L. Kimball
Klip: Chris Lebenzon, Billy Weber
Musik: Harold Faltermeyer
 
Skuespiller:
Tom Cruise som Maverick
Kelly McGillis som Charlie
Val Kilmer som Iceman
Anthony Edwards som Goose
Tom Skerritt som Viper
Michael Ironsides som Jester
 
Beskrivelse: 
Der varmes op til Top Gun:Maverick med en ny release af klassikeren fra 1986 på UHD disk. Læs her om den er værd at få fingre i!
 
TOP GUN UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
Top Gun er en landmark film på alle måder. Alle fædre og deres sønner i den vestlige verden bør have set denne klassisker fra 1986 sammen mindst en gang. Det var filmen, der satte barren for innovativ fotografering, det var Tom Cruises “fødsel” som skuespiller, hvor han definerede sit fremtidige virke og evne til at skubbe til grænserne, det var noget af Tony Scotts smukkeste arbejde som instruktør, og lyd arbejdet var epokegørende o.s.v, o.s.v.

Top Gun ramte plet i tidsånden, hos unge og ældre, skabte mode og gik i biografen mere end et halvt år. Det var filmen der gjorde mig interesseret i film.

Hvordan holder den så efter næsten 35 år?

Set med nutidens øjne er den selvfølgelig lidt “Kitsch” og det jeg kalder “Jerry Bruckheimer”, der er en af producerne bag et utal af klassiske “larger than life” action film op igennem firserne, halvfemserne og nullerne….. Men Top Gun holder stadig, og der er noget for alle.
 
TOP GUN UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
Advarsel! Helt ny master der prøver noget nyt… uhadada!

Top Gun har været udgivet mange gange baseret på forskellige masters. Jeg har selv et par stykker, og kan konstatere at den igen har fået en ordentlig tur i mastering maskinen til denne UHD & Blu Ray udgivelse, der kommer med Dolby Vision på UHD. Man er IKKE gået forsigtigt til værks, men har tilladt lidt mere grain, der i tidligere udgivelser blev holdt meget tilbage med temporal støjreduktion, så den fremstod mere “clean”. Den fremstår nu overal en meget mere “gylden” og “blød” end tidligere, hvilket jeg faktisk har det lidt svært med. Det er tydeligt, at man har forsøgt at opnå et endnu mere filmisk look, men realismen fra tidligere udgivelser kunne også noget. Jeg er ikke fan af den lidt ørken-gule toning den har modtaget. Himlen bliver gullig, dyb sort og hvidt lider under det, og det hele får et lidt støvet look, hvor man mister realismen i uniformer, hudtoner og indendørs optagelser mangler kontrast der sammen med den mere frit slupne grain bare ikke er en vinder kombo for mig.

Dolby Vision HDR gradingen leverer dog farver med større mætning og dybde, og det samme gælder for highlights. Tony Scott har skød meget stilistisk, hvor der en del af looket kunne være falsk lys eller direkte modlys. I disse scener får man rigtig meget ud af HDR gradingen sammen med den større farvemætning. Encodning er trods den større mængde grain ikke til at sætte en finger på. Det er en firser film, og en del af flyve scenerne er tilmed film stock. På trods af det, holder den stadigvæk. Der er ikke meget ekstra opløsning at spore i UHD udgaven, heller ikke når jeg sammenligner direkte med blu ray disken. Det er HDR og den nye master der forbedringen her. Jeg er ambivalent med den nye grading, der i nogle scener kan noget, men i andre stikker helt af. Herfra får den derfor radikale 3 diske fordi jeg i dette øjeblik er lidt konservativ med førstehåndsindtrykket :-)
 
 
Flere af de tidligere Top Gun releases havde et fremragende DTS 6.1 mix, og det forsøger man at toppe med Dolby Atmos på både Bluray`en og UHD Blu Ray disken.
Heldigvis har man ikke gået hårdt til værks med denne remaster, og begrænser sig til at lege lidt med top kanalerne i fly scenerne. Jeg bemærker ikke de vilde ændringer i dynamik området eller introduktion af nye lyde. Top Gun er stadig en fremragende lydside, som man ikke helt forstår hvordan de kunne sætte sammen i 1985...
 
YES SIR! Der er masser af nyt ekstra materiale at hente på både UHD disken og endnu mere på den medfølgende blu ray disk. Der er interviews med Jerry Bruckheimer og Tom Cruise, der husker tilbage og varmer op til Top Gun:Maverick senere i år. Så hvis du er ligeglad med den nye master, så er ekstra materialet alene en god grund til at få denne, “ultimative” udgave af den klassiske TOP GUN i filmsamlingen.

Der er også et super kommentarspor med Producer Jerry Bruckheimer, Director Tony Scott, co-screenwriter Jack Epps og flere forskellige eksperter. Kommentar sporet er det samme som på tidligere udgivelser, men har virkelig mange guldkorn og sjove historier om tilblivelsen af filmen og kan stærkt anbefales!
 
 
Set/hørt på:
Billede: LG OLED65B8 TV (dolby vision)
Lyd: M&K S-300 (LCR) S-300T (LSRS) MP300 (SBL-SBR), IW150 (4xHEIGHT).
Genelec 7071subwooder (LFE) NAD M27 forstærkere, Lyngdorf MP60 surround processor.

Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor: Dolby ATMOS.
 

Tak til FOX Paramount Warner Home Entertainment / PR Nordic 

Anmeldelse skrevet juni 2020. 

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser