|
The Zone of Interest blu ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
 Zone B (Nordisk udgave) Spilletid: 1 time og 45 minutter Lyd: DTS HD Master Audio 5,1 Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 1:78.1 (16:9)
Blu-ray udgivelsesdato: 26. april 2024
Distributør: SF Studios
Antal disk: 1 = Blu-ray
Genre: Historie, drama
Biografpremiere: 11. januar 2024
Instruktør: Jonathan Glazer
Manuskript: Jonathan Glazer
Producer: B.la. Reno Antoniades,Daniel Battsek,Len Blavatnik
Fotograf: Lukasz Zal
Klip: Paul Watts
Musik: Mica Levi
Skuespiller:
Christian Friedel som Rudolf Höss
Sandra Hüller som Hedwig Höss
Johann Karthaus som Claus Höss
Luis Noah Witte som Hans Höss
Nele Ahrensmeier som Inge-Brigitt Höss
Lilli Falk som Heideraud Höss
Beskrivelse:
Den mest politisk korrekt valgte Oscar-vinder i historien… Mennesket er i stand til at ignorere meget, inklusive det absurde i at denne film har vundet 2 Oscars!
Billedet er ikke et screen shot fra blu-ray
Det var min hustru der fik “The Zone of interest” på radaren, og jeg lod mig lokke af det der lød som et genialt manuskript.
"The Zone of Interest" er en film baseret på romanen af samme navn af Martin Amis.
Misforstå mig endelig ikke. Dette er en utrolig vigtig film om Holocaust i en slående eksponering af afstumpethed og en “dehumanisering”, der jo netop er mere aktuel end nogensinde, nu eksekveret af jøderne selv.. En iboende besked, der kræver alles opmærksomhed, ja. Men Oscar strømmen virker på mig mere som et udtryk for at man vil skabe opmærksomhed om emnet mere end som en fortjent hyldest af godt filmarbejde!
Problemet er formen, eller rettere længden på formen, - for det er en film, der i spillefilmslængde fortællemæssigt er helt væk i mine øjne. Det virker på mig som en kortfilm, nogen gjorde fortræd, og trak alt for langt!
Filmen foregår i Auschwitz under Anden Verdenskrig, og fortæller historien om en naziofficer og dennes familie, boende i et skønt hus med have lige op af murene og pigtråden til udryddelseslejren der gasser og brænder jøder i døgndrift.
Filmen fokuserer på familiens daglige og temmelig normale hverdagsliv, smålige problemer og glæde, mens Holocaust rædslerne udspiller sig primært i lydsporet, hvilket giver et skræmmende blik ind i ondskabens banalitet, de moralske tvetydigheder og den menneskelige evne til lynhurtigt at acceptere “a new normal”.
De underspillede absurditeter er et gennemgående tema i filmen, men historien, som fortælles i de første 10 minutter, er utroligt prætentiøs i sin form og når et direkte irriterende niveau. Dette gjorde det til en pine at komme igennem filmen, selv for en kunstanmelder med store hornede briller.
Der er ingen karakterudviklinger af betydning, vi lærer intet nyt undervejs, og vi udsættes for scener som selv mine allermest film nørdede venner ikke kan forklare betydningen af.. (som f.eks Hans og Grete scenerne). Det er en film der 100% forliger sig på at levere den samme pointe igen og igen uden at berige den med nogen form for nuance.
Det er virkelig ærgerligt, for filmens præmis, kontrasten, er jo genial. Eksekveringen vil dog sætte de fleste helt af. Jeg bed filmen over i to for at komme igennem den.
Jeg er overbevist om at der må være langt mere potentiale i bogen (som jeg dog ikke har læst) af Martin Amis og vil anbefale andre der gerne vil udforske Holocausts absurditet (der jo er mere aktuelt end nogensinde for en ny generation med masse-myrderierne af børn i Palæstina, som den vestlige verden aktivt vender det blinde øre til, lader det til…) at læse.
Absurditeten som gennemgående tema, trænger helt ind i uddelingen af Oscars, hvor filmen helt uforståeligt både vandt “bedste lyd” og “bedste internationale feature-film”. Det fortjener en så ringe eksekveret, prætentiøs, umanerligt lang, underudviklet film om et utroligt vigtigt emne bare ikke. Original, ja.. men bedste? Nej.
Filmen fremstår med en flad, lidt træt præsentation, der fint understøtter den prætentiøse stil.. der når sit Climax med “night-vision” monocrome scener der portrætterer et unødvendigt alternativt Hans og Grete eventyr..
 I "The Zone of Interest" anvendes to teknisk adskilte lydlandskaber, hvilket er filmens eneste eksistensberettigelse i min filmsamling. Det ene spor følger officer familien og er dialog, musik og foley effekter, der matcher det vi ser..
Det andet “spor” er alt det onde fra Auschwitz, kogt op i et lydlandskab af sirener,skud, skrig, råb, henrettelser garneret med lyden af konstant afbrænding i ovnene, omhyggeligt placeret så de aldrig afstedkommer en reaktion fra familien (der er filmens absurde præmis) Til tider virker det også utrolig prætentiøst, da 5.1 lyd mixet (der skulle være filmens originale format) vi får her på bluray, virker som om at baggrundslyden er løftet, til et for mig “u-elegant” niveau, formentlig for at skabe mere drama i en soundbar?
Det er således bare ærgerligt at lytte på i den gode hjemmebiograf, hvor dramaet kommer til at fremstå for overdrevet. Her burde man efter min mening have inkluderet filmens originale mix sammen med en soundbar version. Jeg ærger mig også over, at lyddesignerne ikke har leget mere med perspektivet i baggrundslyden, end de gør. Det er utrolig “front-tungt”. Jeg mindes f.eks Alfonso Cuaróns film “Gravity” og “Roma” som lysende eksempler på hvor vildt det rent faktisk kan gøres til stor cinematisk effekt.
Generelt kan det undre, at man faktisk ikke valgte Atmos lydformatet til denne film.
Man må ud og finde collectors versionen på 4K disk i udlandet, hvis man vil have baggrundsmateriale.. NUL EKSTRA på denne tynde nordiske udgave. Ikke engang et kommentarspor.
Set/hørt på:
Billede: JVC N7 Projektor
Lyd: M&K S300 ATMOS lydsystem, Lyngdorf MP60 2.1 Processor.
Afspiller: Oppo UHD 205 Bluray afspiller, lydspor: DTS HD MA 5.1, uden upmix.
Anmeldelse skrevet maj 2024
|
