The walking dead sæson 1 blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Kristian Fuglsang
Zone B (DK udgave) Spilletid: 383 minutter Lyd: DTS-HD Master Audio 7.1 & 5.1 English Undertekster: Danske, norske, svenske, finske og islandske Aspect Ration: 1.78:1 High Definition 1080/24p
Blu-ray udgivelsesdato: 5 maj 2011 Distributør: SF film
Genre: Drama, Horror, Thriller
Skuespiller:
Andrew Lincoln som Rick Grimes Sarah Wayne som Lori Grimes Chandler Riggs som Carl Grimes Steven Yeun som Glenn Rhee Norman Reedus som Daryl Dixon Iron E. Singleton som T-Dog Laurie Holden som Andrea
Beskrivelse: Inden jeg starter på denne serie bliver jeg nødt til at fortælle en smule om handlingen for ellers er der nok mange der springer fra når ordet zombie kommer ind og dette er en fejl ved denne serie.
Serien starter ud lige på og hårdt med at Rick Grimes der er politimand kører rundt for at lede efter benzin til bilen, så møder han en lille pige og 1 minut efter mødet har han skudt hende i hovedet.... Pigen var en zombie!
Rick Grimes er politimand og er gift med Lori og sammen har de sønnen Carl. En dag på en helt almindelig patrulje kører Rick med sin faste makker Shane da de pludselig kommer på jagt efter nogle forbrydere som kører galt hvorefter de skyder Rick og han kommer på hospitalet og ligger i koma. Da han vågner op igen er alt tilsyneladende forandret, Rick vågner op til et hospital der er fuldstændig raseret og han er den eneste der er der..... Eller er han!
Derefter starter AMC's forrygende, uhyggelige og til tider ret klamme gyser serie hvor en epidemi enten har slået folkene ihjel eller gjort dem til zombier også kaldet "Walkers" der ihærdigt prøver at få bugt med alle mennesker inden for deres rækkevidde.
Det eneste Rick tænker på er at finde hans familie og han finder ud af at der er et karantæne område i Atlanta, Georgia og drager afsted for at lede efter hans familie og andre overlevende, men han finder hurtigt ud af at the Walkers har hærget det hele.
Et stykke derfra har hans kone og hans bedste ven Shane lavet en lille lejr hvor de bor med andre overlevende inklusiv Rick og Lori's søn Carl. På bedste vis forsøger de at klare sig ved at holde sammen og skiftes til at have vagter for at holde alle ude fra deres område. Halvdelen af dem er draget ind til byen for at skaffe forsyninger som medicin, mad og ikke mindst våben, men det er jo næsten på forhånd dømt til at et eller andet skal gå galt...
Anmeldelse:
Før man går i gang med at se sådan en serie skal man lige gøre op med sig selv om man er til zombie film, men selvom man måske ikke lige er det så synes jeg at man skal give den en chance for det er ikke kun zombier serien handler om.
Serien har faktisk en handling som er medrivende og hvor man følger det enkelte menneskes kamp om overlevelse, og jeg synes det er kvalitet hele vejen igennem og zombierne er rigtig godt lavet.
Sidder man som jeg og ser The walking dead på Blu-Ray i en total mørkelagt biograf på et meget stort lærred og højttalere hele vejen rundt om sig og med volumen skruet godt op, ja så sker det ret tit at jeg får nogle seriøse chok når der pludselig står en zombie og ånder mig i nakken og jeg tager mig selv i ind i mellem at give et par hyl fra mig:-)
I de første par afsnit skal man lige finde ud af hvem de forskellige personer er og prøve at finde ud af hvad der er sket, men det kommer løbende som man ser afsnit efter afsnit. Det er ikke en serie hvor man ser zombier hele tiden som i en dårlig B-film, der er som nævnt før en rigtig god handling.
Nu vil jeg ikke skrive hele handlingen og afsløre alle de ting der sker i hvert afsnit men jeg synes man er rigtig godt underholdt i alle afsnit og mange gange sidder man helt ude på kanten af stolen. Så sluk lyset, skru godt op for tv'et og lad dig underholde af denne fantastiske serie!
Jeg vil med glæde se frem til sæson 2 og se om den er ligeså medrivende, og heldigvis ved jeg at sæson 2 er næsten 200 minutter længere en sæson 1 som jeg synes er alt for kort.
Karakter: 5 ud af 5
Billede: Filmen er optaget en smule gullig og grynet og med lidt blege farver men det er for at give serien det look som gør den meget uhyggelig og at gøre det til et sted der ikke er rart at være, det gør ikke serien dårligere men jeg synes dog den er lidt for grynet.
Det grynede billede gør også at den helt dybe sort heller ikke kommer frem i de mørke scener, men igen hvis der havde været knald på farverne havde den ikke virket nær så uhyggelig som den er nu.
Nogle steder kan man også godt se at det ikke er ægte billeder men at der er tegnet død og ødelæggelser ind hvor en by er fuldstændig raseret.
Karakter: 3+ ud af 5
Lyd: Jeg ser serien i DTS-HD Master Audio 7.1 hvor lyden netop er som den er ment den skal være. Scenerne er udført med meget lidt baggrunds musik og det gør den ekstra uhyggelig at lytte til for pludselig kommer chokket når man mindst venter det og så er subben klar med det samme til at lægge bunden.
Dialogen er klar og tydelig og den mindste lille lyd der er i baggrunden hører man pga af den stilhed der er uden baggrunds musikken, de resterende højttalere spiller også godt, men der kunne godt være mere detaljer med end der er.
Karakter: 4 ud af 5
Ekstramateriale:
Der er meget ekstra materiale og det er filmet i en meget flot kvalitet og lyd ( DTS-HD HI RESULUTION ) Man ser hvordan de har lavet serien og mens forfatteren fortæller om hvordan de har lavet den og da ser man virkelig hvor meget de går op i det, det er fantastisk at se hvordan de laver det og hvor mange penge der er brugt på at få det til at se så realistisk ud som overhovedet muligt.
Der er en meget brugbar Zombie school hvor de viser hvordan man selv kan lave en zombie maske hvis man skal til f.eks Halloween. Jeg har ikke set alt ekstra materialet men der er rigtig meget af det.
-The making of The walking dead -Inside The walking dead 1-6 -A sneak peak with Robert Kirkman -Behind the scenes and Zombie make up tips -Zombie school -Bicycle girl -On set with Robert Kirkman Anmeldelse skrevet den 14 oktober 2012.
Tilbage til Blu-ray Serie anmeldelser
|