The Invite blu-ray anmeldelse

The Invite blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm

Zone B
Spilletid: 1 time og 47 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5.1

Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk

Aspect Ration: 1:85:1

Blu-ray udgivelsesdato: 20. oktober 2026

Distributør: SF Studios
Antal disk: 1 = Blu-ray

Genre: Komedie, romantik, drama
Biografpremiere: 13. august 2026

Instruktør: Olivia Wilde
Manuskript: Will McCormack, Rashida Jones
Producer: Bl.a Ben Browning, Megan Ellison, David Permut, Alex Astrachan

Fotograf: Adam Newport-Berra

Klip: Anthony Boys, Yorgos Mavropsaridis

Musik: Devonté Hynes

Seth Rogen som Joe
Olivia Wilde som Angela
Penélope Cruz som Piña
Edward Norton somHawk

 

Et ægteskab på vågeblus. To overboere til middag. Og en aften, hvor høfligheden får stadig sværere ved at holde sammen på det hele. Joe og Angela inviterer naboerne indenfor, men får langt mere at forholde sig til end almindelig selskabelig småsnak.

 

Billedet er ikke et screen shot fra blu-ray 

 

Jeg blev positivt overrasket over The Invite. En skæg, intelligent lille film, der med fire fremragende skuespillere og stort set én lejlighed som spilleplads får sagt ganske meget om parforhold, selvbedrag og vores forestillinger om det liv, vi burde leve.

Historien har allerede levet flere liv. Olivia Wildes film er en amerikansk genindspilning af Cesc Gays spanske Sentimental (2020), også kendt som The People Upstairs, der bygger på hans eget teaterstykke om et par og deres overboere. Teaterrødderne mærkes tydeligt i det koncentrerede rum og dialogen, der driver handlingen. Med manuskript af Rashida Jones og Will McCormack gør Wilde materialet levende på lærredet, samtidig med at hun selv spiller en af de fire bærende roller. Jeg har desværre ikke set den spanske original.

Det er en film om at rive op i sig selv for at finde sig selv igen. Og måske opdage, at det også er helt okay bare at være kedelig.

Seth Rogen og Olivia Wilde spiller Joe og Angela, hvis ægteskab er blevet et sted, hvor man kender hinandens svagheder lidt bedre, end man husker hinandens kvaliteter. Da overboerne Hawk og Piña, spillet af Edward Norton og Penélope Cruz, kommer til middag, bliver lejligheden pludselig for lille til både gæsterne og alt det usagte mellem værterne.

Det har næsten karakter af et teaterstykke. Her er ingen store sceneskift til at aflede opmærksomheden, og det stiller krav til både manuskriptet og dem, der skal give det liv. Det lykkes fremragende. Replikkerne flytter hele tiden noget mellem de fire mennesker, og en tilsyneladende uskyldig bemærkning kan ændre temperaturen i rummet. Man griner, men genkender også den ubehagelige mekanisme, hvor en vittighed bliver brugt til at sige noget, man ikke tør stå helt ved.

Olivia Wilde både instruerer og står midt i det følelsesmæssige slagsmål som skuespiller. Det er stærkt gået, og hun giver plads til, at situationerne kan være pinlige, morsomme og sårbare på samme tid. Det er en vanskelig balance, for denne type film kan hurtigt komme til at ligne en samling velskrevne replikker på jagt efter nogle troværdige mennesker. Her oplever jeg menneskerne først.

Seth Rogen er virkelig god. Hans komiske timing kender vi, men her får den modspil af en sårbarhed, der gør Joe til mere end bare en besværlig ægtemand. Wilde er et stærkt modspil, mens Norton og Cruz tilfører en selvsikkerhed, der får værtsparrets fastlåste samliv til at stå endnu tydeligere. Alle fire er nødvendige for, at dynamikken fungerer. Ingen behøver stjæle filmen.

Det mest interessante er dog, hvad The Invite sætter i gang under middagens sammenstød. Hvor meget af vores utilfredshed handler egentlig om den anden? Og hvor meget handler om, at vi selv er blevet væk i vaner, forsvarsmekanismer og forestillinger om, hvem vi engang skulle blive?

For mig er det en film om at rive op i sig selv for at finde sig selv igen. Om at turde undersøge, hvad man faktisk savner, før man giver hele sit eksisterende liv skylden. Andre menneskers tilsyneladende frihed kan være voldsomt tillokkende, især når man kun ser den udefra.

Og så holder jeg af, at der også er plads til en langt mindre spektakulær tanke: Det er okay bare at være kedelig. Man behøver ikke leve et grænseoverskridende, evigt eksperimenterende liv for at have et godt liv. Men man skal måske finde ud af, om man har valgt sin tryghed, eller bare er faldet i søvn i den.

The Invite gør det, jeg gerne vil have af en film som denne. Den underholder, giver skuespillerne noget ordentligt at arbejde med og efterlader én med noget at tale om.

Fire mennesker i en lejlighed viser sig at være alt rigeligt!

The Invite er skudt på 35 mm film, og det ses tydeligt i filmens karakter, der har et meget filmisk look. Encode er fremragende (og omvendt heller ikke særligt udfordret)

 

Det er en meget dialog drevet “front mix” vi får med denne film.Dialogen er tydelig og intet falder udenfor. Jeg kunne godt ønske at der var arbejdet lidt mere med perspektivet i scenerne.

 

Dette er en helt tynd nordisk release. Vi får end ikke et kommentarspor..

 

 

Set/hørt på:
Billede: LG CX Serie 77” OLED
Lyd: M&K S300 ATMOS lydsystem, Lyngdorf MP60 processor
Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor: DTS HD Master Audio

 

 

Anmeldelse skrevet oktober 2026

Tak til SF Studios