The fast and the furious UHD 4K blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
(DK udgave)
Spilletid: 1 time og 46 minutter Lyd: DTS:X (DTS HD MA 7.1)
Undertekster: Dansk, svensk, Norsk, Finsk, Engelsk, m.fl
Aspect Ration: 4K - 2.39:1 HDR: HDR10
UHD Blu-ray udgivelsesdato: 3. maj 2021
Distributør: SF Studios / Universal
Antal disk: 2 = UHD 4K blu-ray + Blu-ray
Genre: Action, Drama
Biograf premiere: 28. september 2001
Instruktør: Rob Cohen
Manuskript: Gary Scott Thompson Producere: bl.a. Creighton Bellinger,Doug Claybourne,Wayne Johnson
Fotograf: Ericson Core Klip: Peter Honess Musik: BT
Skuespiller:
Paul Walker som Brian O'Conner Vin Diesel som Dominic Toretto Michelle Rodriguez som Letty Jordana Brewster som Mia Toretto Rick Yune som Johnny Tran Chad Lindberg som Jesse Johnny Strong som Leon Matt Schulze som Vince
Beskrivelse: Nogle film er bare så kitsch at de er totalt gode! Street racing filmen der startede en hel Franchise får en fortjent 20 års make-over, og din anmelder kan lide det!
Nogle film er bare så kitsch at de er gode! The Fast and the furious var/er for den unge seer i 2001 det sejeste nogensinde,- og for alle der ved bare lidt om racing (eller bare køreteknik) noget af det mest tåkrummende pinlige.. Instruktør Ron Cohen er på mange måder en “Michael Bay Light” i hans produktions stil, hvilket blot løfter filmens kitsch niveau ekstra meget.
The Fast and the furious er en fed historie, der faktisk har en del emotionelle lag, stikker dybt og ind alle de rigtige steder og rører ved passion, kærlighed, venskaber, respekt, forpligtigelse og loyalitet. Der er elementer af gangster, action, drama tilsat en stor skovlfuld popkultur og tuner- gaderæs miljø. Den alt for tidligt døde Paul Walker spiller undercover-betjenten Brian O`Connor, der for at komme tæt på gruppens “godfather” Dominic Toretto (Vin Diesel) og optrævle deres kriminelle aktiviteter, går aktivt ind i streetracing miljøet for at vinde deres respekt så han kan komme helt tæt på. Det udvikler sig til både et venskab og ægte kærlighed,- og her er den emotionelle substans og konflikt, der gør at vi kan holde ud at se fjolserne gøre virkelig dumme ting, samtidig med at de selv synes de er seje 😜.
Det er stadig den bedste af alle filmene i serien, der gradvist blev mere og mere sjæleløse.
Totalt set, er The fast and the furious en vellykket ungdomsfilm der på alle måder er sej, på lidt samme måde som en film som “Grease” kunne være det 20 år tidligere (og ikke er det på samme måde i dag).
I dag, er filmen dog et must for alle “vintage” tunerbil fans og den har aldrig set bedre ud end på denne fine UHD udgivelse, der bør stå i enhver samling.
Den oprindelige Bluray har aldrig set særlig godt ud. The Fast.. er skudt på 35mm film med mange forskellige kameraer til at indfange filmens (for sin tid) sensationelle scener og dristige kamera moves. Filmen havde et temmelig støvet look. Med denne UHD udgivelse, har filmen fået en hel ny og FANTASTISK opløftende grading, der virkelig gør de fede biler og store scener ret. En del interiør scener kan dog godt virke lidt klemte i det sorte, hvor skygge detaljer udviskes for meget. Der er også stor forskel på mange scener, hvor f.eks udendørs scener kan have et ret støvet, grønligt look, - klipper man gladeligt til interiør billeder (i samme scene) der er super skarpe, velbelyste og farvemættede. Forskellen i “farve timing” er ret tydelig på UHD disken og giver mig lidt en følelse af en manglende samlet vision for filmens look. Special effects scener bærer i øvrigt en del præg af lavere opløsning og stikker også ud.
Det ændrer dog ikke ved, at denne udgivelse er en KOLOENORM upgrade af filmens præsentation, der var så god og jeg blev suget ind - og så hele filmen igen hvor jeg badede i alle de kinky one-liners og umanerligt urealistiske “konstruerede” action scener.
Med UHD disken kommer en også en bluray der er den samme der tidligere er udgivet (med den i sammenligning med UHD disken “flade” grade).
Halløjsa! På lydsiden har The fast and the furious modtaget det der lyder som et decideret object baseret REMIX der leveres DTS:X. Ikke alene har vi fået lidt ekstra kanaler, men vi har også fået et væsentlig mere bas tungt og luftigt mix der virkelig klæder filmens nye look. Lydmixet føles stort og bredt i forhold til det tidligere 5.1 mix. Der er smæk for skillingen, og top kanalerne udnyttes især til filmens musik & score. Absolut pengene værd!
Bluray disken indeholder alt det tidligere udgivne ekstramateriale. Her er masser at gå ombord i, med interviews, kig på bilerne, bag om kameraet og meget mere. UHD disken indeholder et kommentarspor som eneste ekstramateriale. Udgivelsen kommer i øvrigt i en steelbook, hvilket seriøse samlere måske vil sætte ekstra pris på.
Set/hørt på: Billede: LG 77” CX OLED TV Lyd: M&K S-300 (LCR) S-300T (LS/RS) MP300 (SBL/SBR), (nyhed!) IW150T (4xHEIGHT). 2 x X12 subwoofere (LFE) Lyngdorf SDA-2400, NAD M27, Lyngdorf MP60 surround processor.
Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor: DTS:X
Tak til SF Studios / Universal
Anmeldelse skrevet maj 2021
Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser
|