The Class of ’92 dvd anmeldelse

 
The Class of ’92 dvd anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Steffen Schiller

The Class of ’92 dvd anmeldelse  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Spilletid: 1 time & 53 minutter
Lyd: Dolby Digital 5.1 English
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk + 10 andre sprog
Aspect Ration: 1,78:1

Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disc: 1

Genre: dokumentar

Beskrivelse: 
En inspirerende film, der kortlægger en af de mest fantastiske sportshistorier fra vor tid, nemlig den kometagtige opstigning af seks arbejderklassedrenge fra forskellige baggrunde, som sammen spillede for Manchester United Football Club, som blev rygsøjlen i det mest roste fodboldhold i verden, og som i hele perioden med enestående succes forblev de bedste venner. Holdet fra ‘92, der viser disse seks ekstremt talentfulde unge fodboldspilleres opstigning til superstjerner i sportsverdenen, bringer David Beckham, Nicky Butt, Ryan Giggs, Gary Neville, Phil Neville og Paul Scholes tilbage sammen for at fortælle historien og dele deres minder. Med hidtil uset adgang til alle seks spillere giver Holdet fra ‘92 nye indsigter om den enkelte og denne særlige periode i britisk fodbold. Inkluderer fantastisk arkivmateriale og lange interviews med Sir Alex Ferguson, Zinedine Zidane, Eric Cantona og Danny Boyle.
 
The Class of ’92 dvd anmeldelse
 
Ord kan dårligt beskrive den fede oplevelse jeg fik, da jeg så The Class of ’92. Det er herligt at opleve seks spillere fortælle om deres liv i klubben og deres betydning for Manchester United i 90’erne. Jeg må indrømme, at jeg ikke er den store fodboldfan, men denne film er så meget mere end historien om seks fantastiske fodboldspillere og Manchester United. Denne filmoplevelse er et absolut must for enhver ægte fodboldfan, men så sandelig også for alle som oplevede 90’erne og de hændelser der ændrede verden i det årti.

Filmen handler helt enkelt om at gå efter sine drømme og give sig 100 procent og så lige 20 procent mere. Det er opskriften på at efterlade et fingeraftryk, i dette tilfælde et fodboldstøvle aftryk, i historien og det må man sige at disse seks fodboldspillere har gjort og for Ryan Giggs tilfælde, stadig gør. Der er nok ikke ret mange steder på jorden, hvor man ikke bliver mødt med et stort smil, hvis man nævner David Beckham for de lokale fodboldspillende børn.

Disse drenge som elskede, undskyld elsker, at spille det gamle traditionsrige spil og ikke så træningen som et arbejde, men i stedet omfavnede det som en naturlig del af deres liv. De ofre som spillerne gav, for at forfølge deres glæde for spillet og for hele tiden at blive bedre, er beundringsværdige selv for mennesker som mig, der kun ser ganske få fodboldkampe og typisk landskampe i forbindelse med EM og VM. Det unikke venskab der opstår iblandt mennesker, som deler noget helt specielt sammen og er med til at skabe uforglemmelig historiske præstationer indenfor deres lidenskab, sender et klart signal om at har man talent for noget, så kan det bringe en langt, hvis man magter at bruge det
 
The Class of ’92 dvd anmeldelse
 
Det er imponerende at høre spillerne, træneren og manageren fortælle om oplevelserne fra klubbens storhedstid og den måde som man løftede arven fra klubbens tidligere store præstationer. Det er i det hele taget en livsbekræftende film og yderst inspirerende for små poder rundt omkring. Er man god til noget og forstå at forbedre det, så er det lige meget for man kommer fra, når bare man yder sit bedste og bliver ved med at udvikle sig selv.

Jeg var helt opslugt af spillernes historier fra deres tidlige start på Manchester United ungdomshold og deres vej op gennem holdene til førsteholdet. Det var ikke så meget fodbolden der fangede min interesse, men derimod spillernes personlige oplevelser og den måde som de lærte at arbejde sammen på, ved at være der for hinanden, holdet og ikke mindst Gov, Sir Alex Ferguson.

The Class of ’92 er helt sikkert ren selvforkælelse for alle fodboldinteresserede og for alle os andre, en super god dokumentar om seks unikke fodboldspillere, som gav sig 120 procent for deres drøm, holdkammeraterne og deres elskede Manchester United F.C. En velproduceret dokumentar, der viser en af de betydningsfulde hændelser fra 90’erne og som giver en dejlig oplevelse uanset om man har fodbold i blodet eller ej. Absolut en klar anbefaling herfra

Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment.

Anmeldelse skrevet december 2014.

Tilbage til Dvd anmeldelser