Snatch UHD 4K blu-ray anmeldelse

 
Snatch UHD 4K blu-ray anmeldelse

Snatch UHD 4K blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
 
Snatch UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
(Nordisk udgave)
Spilletid: 1 time og 42 minutter
Lyd: Dolby Atmos (UHD)
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk. Engelsk m.fl
Aspect Ration: 4K - 1.85:1

UHD Blu-ray udgivelsesdato: 12. juli 2021
Distributør: SF Studios / Sony
Antal disk: 2  = UHD 4K blu-ray +  Blu-ray 

Genre: Komedie, Krimi
Biograf premiere: 12. januar 2001
 
Instruktør: Guy Ritchie
Manuskript: Guy Ritchie
Producere: bl.a. Michael Dreyer,Stephen Marks,Peter Morton
Fotograf: Tim Maurice-Jones
Klip: Jon Harris
Musik: John Murphy
 
Skuespiller:
Ade som Tyrone
William Beck som Neil
Andy Beckwith som Errol
Ewen Bremner som Mullet
Jason Buckham som Gary
Mickey Cantwell som Liam
Benicio Del Toro som Franky Four Fingers
Brad Pitt som Mickey O'Neil
Vinnie Jones som Bullet-Tooth Tony
Jason Statham som Turkish
 
Beskrivelse: 
"Snatch" er britisk filmindustri når det er bedst tilsat et par hollywood stjerner - der gives fri til at køre deres talenter helt til kanten.
 
Snatch UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
Jeg har lige set Anders Thomas Jensens fremragende “Retfærdighedens ryttere” (2021), der på en gang kan være politisk ukorrekt, ekstremt komisk og dybt følelsesladet. Det er noget vi kan være rigtig stolt over i dansk film. Der er ingen tvivl om, at Anders Thomas Jensen også har set Snatch (2000), der nu tilmed får en Nordisk UHD disk udgivelse og er landet på din anmelders bord.

Er du fan af en film som f.eks "Lock, Stock and Two Smoking Barrels" (1998) så tager instruktør Guy Richie med "Snatch" alt, hvad "Lock, Stock ..." gjorde så godt, og gør det endnu bedre.

Tilbage er de smart sammenflettede plotlines, de sjove one-liners og de samtidig skræmmende og komiske London-skurke. Så er den dygtige editing og ofte originale filmstil.

I Snatch er niveauet løftet med castingen af Brad Pitt, der i Snatch leverer en helt forrygende karakter med den karismatiske sigøjnerenbokser Micky O`niel, ligesom der er forfriskende at se Jason Statham i rollen som “turkish”.

Stemningen er fri og løssluppen, og man skal være opmærksom hele vejen igennem, hvor der er flere plotlines og twists der udspiller sig et råt gangstermiljø hvor alle snyder, afpresser og skyder hinanden i jagten på en gigantisk diamant. Det er britisk humor på højt plan, der på så mange måder ligger op af den danske, hvor vi stadig tør lidt, - senest bevist med den førnævnte “retfærdighedens ryttere”.

Ligesom Guy Ritchies tidligere film tager denne lidt tid at finde sin rytme, men når den først gør det, er tempoet konstant højt. . En scene med tre sorte fyre, en hund der har slugt et Pive-legetøj, siddende i en stjålet bil efterlod mig nærmest grædende af grin, mens punchline efter punchline bare regner ned.

Er man til den bizarre, sorte, tragikomiske humor - tilsat virkelighedens vanvid er Snatch et suverænt gensyn, der bør stå i enhver film elskers samling.
 
Snatch UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
Snatch har aldrig været smuk at se på. Den er skudt i 1:85:1 og vises i sin originale aspect ratio.

Det er en beskidt, lidt grynet, grønlig, mørk og farveløs sag, der bruger lys til at styre hvor øjet lander. Generelt er der et fantastisk flow i kamerabevægelser og vinkler, og der er aldrig mørkere end hvad godt er. Det er dygtigt lavet, og bidrager til filmens stemning. Det er dog en film, man klart skal se i mørke.
UHD masteren har meget lidt ekstra detaljer, dog står film grain med mere potens. UHD diskens forsigtige HDR grade, løfter imidlertid det førnævnte highlight lys, hvilket løfter den effektfulde brug af diskret lys på ansigter. Lyset bruges nærmest som fokus angivne element. Det er ikke en AV demo film, men et rigtig godt eksempel på dygtig skabelse af stemning der bare er i skabet i forhold til filmens historie. Guy Richie kan sit kram.
 
 
UHD disken kommer med lyden i Dolby ATMOS (TrueHD), men lydsidens mest opløftende øjeblikke er det ikoniske soundtrack. Sjovt nok, er lyden og dialog i stedet meget autentisk, hvilket igen fungerer og bidrager til denne films stemning.
 
UHD disken har intet ekstramateriale, men Bluray disken har alt det tidligere udgivne ekstra materiale, hvilket inkluderer en sjov og uprætentiøs behind the scenes, kommentarspor med Guy Ritchie, deleted scenes, storyboard, og et par BD Live features som crashede min bluray afspiller….
 
Set/hørt på:
Billede: LG 77” CX OLED TV

Lyd: M&K S-300 (LCR) S-300T (LS/RS) MP300 (SBL/SBR), (nyhed!) IW150T (4xHEIGHT). 2 x X12 subwoofere (LFE) Lyngdorf SDA-2400, NAD M27, Lyngdorf MP60 surround processor.

Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor: Dolby ATMOS (TrueHD)
 

Tak til SF Studios / Sony

Anmeldelse skrevet juli 2021

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser