|
Scream 7 blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
Zone B
Spilletid: 1 time og 54 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5.1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 2.39:1
Blu-ray udgivelsesdato: 24. april 2026
Distributør: SF Studios / Paramount Pictures
Antal disk: 1 = Blu-ray
Genre: Gyser
Biografpremiere: 26. februar 2026
Instruktør: Kevin Williamson, Guy Busick
Manuskript: Kevin Williamson, Guy Busick
Producer: bl.a. Kevin Williamson, Guy Busick, Neve Campbell
Fotograf: Ramsey Nickell
Klip: Jim Page
Musik: Marco Beltrami
Skuspiller:
Margaret Qualley som Honey O'Donahue
Aubrey Plaza som MG Falcone
Chris Evans som Reverend Drew Devlin
Lera Abova som Chère
Charlie Day som Marty Metakawitch
Kristen Connolly som Heidi O'Donahue
Beskrivelse:
Scream 7 forsøger at genstarte franchisen endnu en gang efter den succesfulde, men også ret ujævne genoplivning i 2022. Resultatet er en film, der på papiret samler trådene fra både de klassiske og nyere kapitler, men i praksis føles som en træt gentagelse af alt det, serien allerede har gjort, bare uden energi, bid eller egentlig idéudvikling.
Billedet er ikke et screen shot fra blu-ray
Filmen følger Sidney Prescott (Neve Campbell), der igen forsøger at leve et stille liv langt fra Ghostface mordene. Hun er blevet gift med en lokal politichef og har teenage datteren, Tatum, som forholdsvis uvidende er vokset op i skyggen af moderens traumatiske fortid. Da en ny bølge af drab begynder, og Sidney samtidig bliver kontaktet af en figur fra sin fortid, trækkes hun endnu en gang ind i mareridtet. Ghostface er tilbage og denne gang virker truslen både personlig og teknologisk forvrænget gennem videoopkald, deepfakes og moderne kommunikationskaos.
På papiret er der ellers lagt op til en række interessante idéer. Filmen forsøger at sige noget om generationskonflikter, overbeskyttende forældre og en nutid, hvor teknologi kan forvride virkeligheden. Men ingen af disse temaer bliver for alvor udfoldet. De nævnes mere, end de undersøges, og hurtigt falder filmen tilbage i den velkendte struktur: unge karakterer bliver jagtet, mistænkte hober sig op, og Ghostface stikker af sted med sin kniv i endnu en runde “whodunit” kaos.
Problemet er, at det hele føles mekanisk. Hvor de bedste Scream film balancerede gys, satire og skarp selvbevidsthed, mangler denne udgave både humor og kant. Karaktererne er tynde skitser, især Sidneys datter og hendes vennekreds, som aldrig får personlighed nok til, at man reelt interesserer sig for deres skæbne. Selv de tilbagevendende figurer som Gale Weathers føles reduceret til fanservice snarere end rigtige karakterer.
Der er enkelte vellykkede øjeblikke. Nogle få mordsekvenser har en vis opfindsomhed, og filmen åbner faktisk ganske effektivt i et hus fyldt med referencer til seriens fortid. Men de gode idéer drukner hurtigt i ujævnt tempo, overfyldte plotelementer og en mærkbar mangel på overblik. Jo længere filmen skrider frem, desto mere føles den som en serie af pligtopgaver snarere end en sammenhængende historie.
Også den tekniske side halter. Mørk belysning, forvirrende klipning og en generelt flad visuel stil gør action sekvenserne svære at engagere sig i. Hvor tidligere film i franchisen havde en klar fornemmelse for suspense og timing, føles Scream 7 ofte klodset og uden rytme. Alt i alt ender filmen som et eksempel på en franchise, der er blevet mere optaget af at eksistere end at udvikle sig. Den prøver at spille på nostalgi, men glemmer hvorfor originalen overhovedet fungerede. Resultatet er en film, der hverken er spændende som gys, skarp som satire eller tilfredsstillende som fortsættelse.
 Scream 7 udkommer på Blu-ray med et solidt og veludført 1080p-billede. Skarpheden er gennemgående rigtig god, og især ansigter, tøjteksturer og de forskellige bymiljøer står tydeligt frem med fin detaljegrad. Der er ingen tegn på sløring eller ujævne kanter undervejs. Farverne er kraftige, med det røde blod som det mest markante visuelt. De forskellige locations og farvenuancer i kostumer fremstår med god dybde og mætning uden at virke overdrevne. Sortniveauet er stærkt og giver fin dybde i skyggerne og i Ghostface-kostumet, mens hudtoner fremstår naturlige og velafbalancerede.
 Filmen kommer med et DTS-HD Master Audio 5.1 lydspor, der fungerer fint uden nogensinde for alvor at imponere. Det er en solid, men ret neutral lydoplevelse, som mangler det ekstra gear, man kunne forvente af en moderne slasher. Dialogen står klart og tydeligt hele vejen, og musikken er pænt placeret i frontkanalerne med en vis surround fornemmelse. Slasher scenerne har okay bredde og bund, men mangler kraft og intensitet. Lydsporet formår aldrig rigtig helt at opsluge en.
Anmeldelsen skrevet juni 2026
Tak til SF Studios
|
