Rome sæson 1 blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Kristian Fuglsang
Zone A-B-C = kodefri (DK udgave) Spilletid: 619 minutter Lyd: DTS HD Master Audio HD 5.1 English Undertekster: Danske Aspect Ration: 1.85:1 High Definition 1080/24p
Genre: Action, Drama, History, Romance, War
Creators: Bruno Heller William J. macDonald John Milius Scott Buck Todd Ellis Kessler Mere Smith
Skuespiller:
Kevin McKidd som Lucius Vorenus Indira Varma som Niobe Vorenus Ray Stevenson som Titus Pullo Polly Walker som Atia of the Julii Kerry Condon som Octavia of the Julii James Purefoy som Mark Antony Linsay Duncan som Serville of the Junii Max Pirkis som Gaius Octavian Ciarán Hinds som Gaius Julius Caesar
Beskrivelse:
Man følger Lucius Vorenus (Kevin McKidd) der har eget hus midt i Rom by og med en ung smuk kone og børn derhjemme og han er en meget pligtopfyldende mand med en utrolig stærk og urokkelig tro. Titus Pullo der bliver hans bedste ven er lige modsat, uden et hjem, uden familie og med druk, hor og daglige slåskampe som er hans mest elskede interesse når han ikke er i krig. De to venner har så været i krig i otte år uden nogen form for kontakt til Lucius's familie og da de endelig vender hjem til Rom efter blodige krigstogter rundt omkring hvor der har været brug for dem er alt ikke helt som da Lucius forlod dem.
Pompey der længe har ledet Rom bliver drevet ud af byen af Cæsars militær og så er Cæsar ikke længe om at indtage byen og laver mange store forandringer og laver stramme regler der skal følges. Det falder ikke i god jord hos de rige i Rom som har siddet på magten i lang tid og gjort de fattige endnu fattigere, så de vil Cæsar til livs men han er altid omringet af vagter til at passe på ham.
Lucius og Titus forlader den 13. legion som Lucius er leder af og han forsøger at leve som købmand så han på fredelig vis kan forsørge hans familie. Tilfældigheder gør at Lucius og Titus bliver rodet ind i mange personlige men så sandelig også politiske intriger og der udspilles store og voldsomme magtkampe i Rom, så der går ikke lang tid før arbejdet som købmand ikke længere fungerer.
Anmeldelse:
HBO skiller sig ret ofte ud men på den gode måde og med denne her serie er det lykkedes at lave en skildring af Rome som det var små 50 år før Kristus fødsel. Der er utrolig meget vold i serien og til tider er der virkelige barbariske scener man ser og deres forhold til kvinder og i det hele taget til sex må man sige var markant anderledes end det er nu til dags. Der var også stor forskel på rig og fattig og det er vist på en meget fin måde hvor de boede side om side. Rom havde jo millioner af indbyggere i den tid og det fejler lidt da man ofte får den fornemmelse at i centrum hvor det hele foregår i, da føles det som om det er en lille by de bor i.
Rome har kostet rigtig mange penge at lave og det ses også i hele opbygningen af serien lige fra kostumer til bygninger og til alle specials effekterne der er lavet i volds scenerne, og det er virkelig godt lavet alt sammen.
Når en serie skal lykkes så godt som denne her gør, så skal skuespiller præstationerne også være i orden, og med Kevin McKidd (Lucius) i hovedrollen og Ciáran Hinds som Cæsar som virkelig spiller rollen perfekt da trækker det jo ekstra op. Der er så fint skuespil over hele linjen, men Titus Pullos manuskript er til tider lidt for fjollet og det er ikke altid det passer lige godt ind til denne hårde serie, men det er så i småtings afdelingen trods alt.
Karakter: 4 ud af 6
Billede: Billedet står flot og roligt med flotte farver og er optaget en lille smule grynet for at være tro mod det gamle Rom. På nærbillederne ser man alt lige fra skægstubbe til de dybeste rynker hos Roms bekymrede borgere. De mørkeste farver har så lidt tendens til at flyde sammen.
Karakter: 4 ud af 6
Lyd:
Lyden der er optaget i DTS-HD Master 5.1 er rigtigt godt og man høre enhver lille detalje der måtte være og dialogen er også klar og tydelig som er utrolig vigtigt. Der er utrolig meget gang i surround kanalerne og ikke kun når det går vildt for sig og det er en god ting da man så føler sig som midtpunkt i filmen. Det er så ikke en serie med alt for meget larm og bulder men det er skruet rigtig fint sammen.
Karakter: 5 ud af 6
Ekstramateriale:
-Friends, Romans, Countrymen -The rise of Rome -When in Rome -Shot x Shot: Gladiator Shot x Shot: Caesar's Triumph
Dette er kun overskrifterne, men der er masser af ekstra materiale under hver overskrift og til mange timers underholding.
Karakter: 5 ud af 6
|