Lurker Blu-ray anmeldelse

 
Lurker Blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen

Lurker Blu-ray anmeldelse

Zone A-B-C = kodefri
Spilletid: 1 time og 6 minutter
Lyd: Dolby True HD 5.1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk
Aspect Ration: 2.39:1

Blu-ray udgivelsesdato: 28. april 2026
Distributør: SF Studios
Antal disk: 1 = Blu-ray

Genre: drama, krimi, musik
Biografpremiere: Ikke vist i de danske biografer

Instruktør: Alex Russell
Manuskript: Alex Russell
Producer: Matt Aselton, Charles M. Barsamian, James Bland
Fotograf: Pat Scola
Klip: David Kashevaroff
Musik: Kenny Beats

Skuspiller:
Théodore Pellerin som Matthew
Archie Madekwe som Oliver
Sunny Suljic som Jamie
Cam Hicks som Sebastian
Zack Fox som Swett
Olawale Onayemi som Bowen
 
Beskrivelse:
'Lurker' indledes med, at den upcoming popsanger Oliver kommer ind i den tøjbutik hvor Mathew arbejder med hans ven Jamie. Det er ikke første gang Oliver er der, så Matthew får hans opmærksomhed ved at spille noget musik, som han ved Oliver vil kunne lide. Oliver reagerer som forventet og i hans begejstring bliver Matthew inviteret først backstage ti en koncert og senere hjem til band kollektivet. Matthew kaster sig fuldt ud i samværet med Oliver og finder hans nye rolle, som en dokumentarist der skal filme vejen til Olivers store gennembrud. Matthew må kæmpe for sin plads i hierarkiet i band kollektivet og ikke mindst for Olivers opmærksomhed i en hær af rygklappere og efter nogle få fatale fejl bliver han smidt ud af fællesskabet, men den intelligente og kalkulerende Matthew giver ikke op så let og han har nogle beskidte tricks i ærmet.
 
Lurker Blu-ray anmeldelse
Billedet er ikke et screen shot fra blu-ray 
 
'Lurker' er en højaktuel psykologisk thriller, der viser hvordan næsegrus beundring gør at fans vil gøre alt for deres idoler inkl. træde på deres nærmeste og hvordan de ønsker idolernes berømmelse skal smitte af på dem selv og deres instagram profil. Hvordan de ofte lader sig udnytte indtil idolet får et nyt legetøj og smider det gamle ud. Handlingen i Lurker har bare den lille twist at Matthew ikke vil lade sig smide ud og så starter den psykologiske krig. På trods af at Lurker aldrig går til ekstremer ved man aldrig helt hvor det ender og den foruroligende undertone skaber associationer til film som Fatal Attraction eller Alpha Dog. Hvad der også gengives virkeligt godt, er fornemmelse af at være udenfor gruppen uden at blive inviteret ind, en oplevelse de fleste nok har prøvet. Kort sagt er det en fed debutfilm Alex Russell både har skrevet og instrueret, og som lover godt for hans fremtid i filmbranchen

Hovedrollen som den intelligente fanboy Matthew spilles fremragende af Théodore Pellerin, mens Archie Madekwe kendt fra Gran Tourismo og tv-serien SEE spiller rollen som den karismatiske Oliver. I de øvrige biroller ses mere ukendte kræfter men alle spiller deres roller med stor varme og troværdighed.

’Lurker’ leveres på blu-ray i billedformatet 2:39:1 med en billedside, som er en blandet pose bolsjer. Som dokumentaren Matthew optager er filmen er visse scener virkelig dårlig VHS-kvalitet, hvilket kan forsvares for effektens skyld, andre scener i dagslys står knivskarpt og detaljeret, mens sortniveauet i andre scener i halvmørke er så lavt at de virker endimensionel uden dybde. Farveskalaen er generelt nuanceret og naturlig og detaljerigdommen i de mange close-ups er høj og små ansigtsdetaljer og andre teksturer fremstår klart og tydeligt. Jeg fandt ikke spor af kompressionsfejl nogen steder eller artefakter der ikke allerede er en del af den til tider primitive billedstil.
 
’Lurker’ kommer med et fint 5.1 Dolby TrueHD-lydspor, der på bedste vis formår at placere musikken i scenerne fra koncerterne eller musikvideoindspilninger med Oliver ud i samtlige højttalere og generelt bare understøtter realismen og stemningen i filmen med små baggrundslyde fra fjerne musik eller smalltalk. Lydsporet er på ingen måde frembrusende, men brillerer ved alligevel at sætte seeren i centrum for begivenhederne. Dialogen fremstår i alle scener perfekt integreret, højtopløst og centreret i lydbilledet.
 
Ingen ekstramateriale på denne udgivelse.

Anmeldelse skrevet maj 2026

Tak til SF Studios