Anmeldelse: Homeland sæson 1

 
Anmeldelse skrevet af Kristian Fuglsang

Skuespiller:
Claire Danes som Carrie Mathison
Damian Lewis som Nicolas Brody
Morena Baccarin som Jessica Brody
Jackson Pace som Chris Brody
Morgan Saylor som Dana Brody
Mandy Patinkin som Saul Berenson
David Herewood som Davis Estes
Diego Klattenhoff som Mike Faber
Rupert Freind som Peter Quinn
David Marciano som Virgil
 
Beskrivelse: 
Marine soldaten Nicolas Brody har været taget til fange i over 8 år af Al-qaeda. Hele hans familie,  venner og hæren har gået i den tro at han for længst var blevet slået ihjel af terroristerne. Da Amerikanske soldater en dag stormer et hus sidder Brody og ligner døden ham selv. Det går hurtigt med nyheden om at Brody er i live og hjemme hos hans kone og børn kommer nyheden som et chok. Især for hans kone for hun er kommet videre og har fundet en ny kæreste. Det bliver så holdt hemmeligt da problemet er at det er Brody's bedste ven.
 
Carrie er agent og hører fra en af hendes kontakter at en amerikansk fange er blevet hvervet af terrorister, og at han på et eller andet tidspunkt skal lave en terror handling mod USA. Da hun lige har fået nyheden om at Brody er i live så er hun ret sikker på at det er Brody der er blevet hvervet. Men det er hun nærmest den eneste der tror på, så hun får sat en ulovlig aflytning igang så hun kan følge med i hele hans liv. Alt imens Carrie bliver mere og mere besat af tanken om at han er blevet terrorist da bliver han hyldet af hele Amerika.
 
Carrie skjuler en stor hemmelighed da hun er maniodepressiv og det må hendes chefer ikke vide noget om. Hun er afhængig af hendes piller, og det er hendes søster der skaffer pillerne udenom systemet. Carrie kommer tættere og tættere på Brody for at opklare om han er blevet terrorist, men en dag kommer hun lidt for tæt på ham og det ender med et brag af en forelskelse. Nu er spørgsmålet om Carrie kan styre både at være forelsket i Brody men også på samme tid opklare om han er terrorist.
 
Homeland sæson 1 Netflix anmeldelse
 
Anmeldelse:
Damian Lewis der spiller Nicolas Brody spiller rollen som mulig terrorist utrolig godt og ret intens til tider. Man ved aldrig rigtig hvor man har serien henne, for i det ene afsnit er man sikker på at han er uskyldig hvor han i det næste er skyldig. Sådan kører det stort set hele tiden. Brody tænker tilbage på hvad der er sket med ham gennem årene og da får man et godt indblik i hvad han har været igennem. Først er han blevet tortureret gennem flere år for så til sidst at få det godt, men ingen tvivl om at de har prøvet at hjernevaske ham.
 
Carrie der følger ham dag og nat bliver mere og mere besat af tanken om at han er blevet hvervet af Al-qaeda og hun bliver mere og mere psykisk ustabil. Hendes nærmeste kollega Saul finder hurtigt ud af at noget er galt med hende. Carrie der spilles af Claire Danes spiller også hendes rolle så godt at man virkelig bliver revet med rundt i denne serie. Hun er så stort set altid sikker i sin sag at det er Brody der er den rigtige. Men pludselig da serien er ca halvvejs tager den en meget uventet drejning. Uden at nævne noget om det kan Homeland kun anbefales at få set. Den starter stille og roligt ud, men når den er halvvejs inde så tager den fart på og afsnit efter afsnit skal bare ses hurtigst muligt.


Anmeldelse skrevet 3 juli 2013.

Tilbage til Streaming anmeldelser