Disclousure day UHD 4K blu ray anmeldelse

 
Disclosure Day UHD 4K blu ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
Disclousure day UHD 4K blu ray anmeldelse
 
(DK udgave)
Spilletid: 2 timer og 25 minutter
Lyd: Dolby Atmos
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk
Aspect Ration: 4K - 2.39:1
HDR: HDR10, Dolby Vision

UHD Blu-ray udgivelsesdato: 28.  september 2026
Distributør: SF Studios / Universal Studios
Antal disk:  1 = 1 x UHD 4K blu-ray

Genre: Science fiction, thriller, drama
Biograf premiere: 10. juni 2026
 
Instruktør: Steven Spielberg
Manuskript: David Koepp, Steven Spielberg
Producere: bl.a. Kristie Macosko Krieger, Steven Spielberg, Chris Brigham, Adam Somner
Fotograf: Janusz Kaminski
Klip: Sarah Broshar
Musik: John Williams
 
Skuespiller:
Emily Blunt som Margaret Fairchild
Josh O'Connor som Dr. Daniel Kellner
Colin Firth som Noah Scanlon
Eve Hewson som Jane Blankenship
Colman Domingo som Hugo Wakefield
Wyatt Russell som Jackson
Henry Lloyd-Hughes som Casper Boyd´
 
Beskrivelse: 
Sandheden om liv fra andre verdener findes allerede. Spørgsmålet er, om menneskeheden har ret til at kende den. Mesterlig Spielberg går nye veje.
 
Disclousure day UHD 4K blu ray anmeldelse
Billedet er ikke et screen shot fra UHD blu-ray

Jeg er klart fan af Steven Spielberg og ikke mindst John Williams, så det var med ret store forventninger, at Disclosure Day røg i afspilleren.

Spielberg vender her tilbage til et territorium, han næsten selv har været med til at definere med Close Encounters of the Third Kind og E.T., men Disclosure Day er på mange måder en helt anden film. Det interessante er nemlig ikke primært mødet med rumvæsenerne. Filmen starter et sted, hvor sandheden allerede er kendt af en lille gruppe mennesker. Spørgsmålet er i stedet: Hvem ejer den sandhed, og har menneskeheden ret til at kende den?

Dr. Daniel Kellner, spillet af Josh O'Connor, arbejder med de hemmeligheder, som organisationen Wardex gennem årtier har skjult for offentligheden. Han beslutter, at nok er nok, stjæler dokumentation og forsøger at få materialet ud til verden. Det bringer ham direkte på kollisionskurs med Wardex-chefen Noah Scanlon, spillet med herlig tyngde af Colin Firth. Samtidig begynder meteorologen Margaret Fairchild, spillet af Emily Blunt, at opleve nogle særdeles mærkelige evner, som langsomt trækker hende ind i den samme historie.

Emily Blunt er ganske enkelt blændende. Hun har både den nødvendige menneskelighed, autoritet og sårbarhed til stort set at bære filmen hjem alene. Spielberg giver hende god tid, og hun formår at gøre selv nogle af filmens mere fantastiske elementer følelsesmæssigt troværdige.

Colin Firth fungerer mindst lige så godt. Noah Scanlon er ikke bare endnu en papfigur af en skurk. Han er interessant, fordi han grundlæggende mener, at det han gør er nødvendigt. Sandheden kan i hans verden være farligere end løgnen, og Firth giver karakteren præcis den ro og tyngde, rollen kræver.

Josh O'Connor har jeg det sværere med.

Filmen rammes efter min mening flere gange af Hollywoods efterhånden trættende "male de-empowerment"-formel, hvor mandlige karakterer absolut skal fremstilles mere hjælpeløse, usikre eller handlingslammede, end historien egentlig kræver. Det går især ud over Kellner. Der er øjeblikke, hvor manuskriptet nærmest insisterer på at gøre ham til et skvat, selv om hans baggrund og handlinger burde fortælle os noget helt andet. Det irriterede mig undervejs og skaber nogle mærkelige huller i karakter logikken.

Historien har også andre steder, hvor man lige må lade Spielberg slippe afsted med lidt mere, end man normalt ville acceptere. Wardex har tilsyneladende været i stand til at holde en af menneskehedens største hemmeligheder skjult gennem årtier, men når materialet pludselig er på vej ud, virker organisationens ressourcer og reaktion til tider mærkeligt begrænsede. Enkelte konflikter løses også lidt lettere, end den enorme indsats burde tillade.

Men så er der Spielberg.
 
For Disclosure Day er samtidig vanvittigt godt filmhåndværk.

Den næsten 2½ time lange film er bevidst langsomt fortalt. Spielberg holder spændingen lige under kogepunktet og tør lade billeder, mennesker og musik få tid. Det er ikke science fiction bygget som en moderne Marvel-rutsjebane. Her er stilhed, undren, mystik og en næsten poetisk fornemmelse af, at noget større befinder sig lige uden for vores forståelse.

Og det er præcis dér filmen virker bedst.

Spielberg er stadig eminent til at skabe følelsen af wonder. Et ansigt. Et blik. Et dyr, der opfører sig lidt forkert. Et lys. En lyd. Han behøver ikke nødvendigvis et gigantisk rumskib over Manhattan for at fortælle os, at noget er helt galt.

John Williams er naturligvis med igen. Disclosure Day markerer deres 30. filmsamarbejde, og det er næsten bevægende i sig selv. Williams er 94 år, men der er intet støvet over musikken. Tværtimod er scoret usædvanligt tilbageholdende i store dele af filmen, elegant og nærmest svævende, inden Williams enkelte steder åbner sluserne og bliver direkte pompøs på den helt rigtige Spielberg-måde.

Filmens måske største begrænsning ligger paradoksalt nok i selve titlen.

Disclosure Day handler nemlig næsten udelukkende om vejen frem mod afsløringen. Spielberg stopper, netop som et endnu større spørgsmål bliver interessant: Hvad sker der med verden bagefter?

Hvordan reagerer religionerne? Regeringerne? Markederne? Militæret? Familien ved middagsbordet?

Hvad sker der med menneskets selvforståelse, hvis vi med ét får dokumenteret, at vi ikke bare er alene, men at nogen derude teknologisk befinder sig langt foran os?

Den film gad jeg næsten endnu mere se.

Men Spielberg er tydeligvis mere interesseret i rejsen frem mod sandheden end konsekvenserne af den. Og selv om Disclosure Day derfor ikke når helt op blandt hans største science fiction-film, er den stadig et usædvanligt voksent, smukt og filmisk stykke science fiction.

Den har fejl. Den irriterede mig flere gange.

Men den fik mig også til bare at sidde og nyde filmkunsten.

Det kan Spielberg stadig.
 
Disclosure Day står med et “smokey” lidt smattet look, der ikke hælder til min personlige smag. Hvor nogen vil kalde præsentationen ekstremt cinematisk, synes jeg den er lidt anstrengende.

Filmen er noget så sjældent fotograferet med en blanding af traditionel 35 mm film og digitale kameraer, men resultatet opleves bemærkelsesværdigt sammenhængende. 4K-præsentationen er leveret med både Dolby Vision og HDR10, og detaljegraden hælder til det bløde og meget organiske, filmiske udtryk.

Det her er Janusz Kamiński og Spielberg, så forvent ikke en klinisk digital demo. Der er lys, der får lov til at blomstre, refleksioner, flares, mørke rum, modlys og billeder, der nogle gange bevidst får en næsten drømmende blødhed.

Dolby Vision bruges lige så kontrolleret. Det er ikke HDR lavet for at få dit OLED-TV til at lyse hele stuen op. Farverne er relativt afdæmpede med kølige blå, grønne og jordfarvede toner, mens kraftige lyskilder, monitorer og enkelte science fiction-elementer får ekstra intensitet. Sortniveauet er solidt med glimrende information i skyggerne.

Encoding ser fremragende ud, og film grain får lov til at eksistere uden synlige problemer.

Det er en selvsikker og bevidst præsentation, hvor teknikken respekterer fotografiet i stedet for at forsøge at imponere med kunstig skarphed og overdreven HDR.

Bare ikke min kop te. Jeg er mere til 4K præsentationen af JAWS og Lawrence of Arabia eller 4K præsentationen af “The Abyss” for den sags skyld.
 
Disclosure Day kommer med et udmærket, men lidt introvert Dolby Atmos-mix. Vi lægger hårdt ud med solid dynamik, men det er ikke et mix, der står og råber "ATMOS!" hvert femte minut. Selv i stille scener ligger der små lyde i surroundfeltet, trafik, rumklang, sirener, vejr og atmosfære, der hele tiden placerer os inde i scenen. Når filmen åbner for de større sekvenser, kommer der til gengæld både saft, kraft og hæderlig dynamik. John Williams score stikker sjældent hovedet frem, man hører alderen som en lidt mere tilbagelænet John, der kører lidt mere på elegancen end på dyriskheden. Så mindre saft end hans største her.

Retnings Informationen er fremragende, biler, bevægelse og effekter kan følges præcist gennem lydfeltet, og især togsekvensen får Atmos-systemet til at arbejde. LFE-sporet har forsigtig autoritet. Orkestret breder sig smukt ud omkring lyttepositionen. Dialogen står præcist og stabilt i centerkanalen, hvor den hører hjemme.

Det er måske ikke demonstrationsmateriale hele vejen igennem, men det er et gennemført cinematisk mix med både subtilitet og muskler, der dog hælder lidt for meget mod soundbar-syndromet efter min smag.
 
Vi får til én virkelig fin ekstra hovedret i form af "Encounter the Unknown: Inside Disclosure Day", der varer cirka 54 minutter og går ganske grundigt rundt om filmens produktion, Spielberg, skuespillerne, inspirationen, det særlige aliensprog, designarbejdet og nogle af filmens større sekvenser.

Derudover får vi "Spielberg & Williams: A Legendary Collaboration" En lille snack der kort hylder det mangeårige samarbejde.

Vi får blandt andet lov til kort at se den 94-årige Williams dirigere orkestreret.

Set/hørt på:
Billede: JVC Projektor
Lyd: M&K S300 ATMOS lydsystem, Lyngdorf MP60 processor
Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor
 

Tak til SF Studios / Universal Studios

Anmeldelse skrevet oktober 2026

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser