Deadwood sæson 3 Blu-ray anmeldelse

 
Deadwood sæson 3 blu-ray anmeldelse
 

Deadwood sæson 3 blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

Deadwood sæson 3 blu-ray anmeldelse
Zone A-B-C = kodefri (DK udgave
Spilletid: 10 timer og 11 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5,1 : Engelsk
Undertekster: Dansk, norsk, svensk, finsk
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.40:1 High Definition 1080/24p

Blu-ray udgivelsesdato: 30 januar 2014
Distributør: FOX-Paramount
Antal disk: 3 = blu-ray

Genre: Action, drama

Crew:     
Instruktør: David Milch
Manuskript: bl.a. David Milch og Regina Corrado
Bog: Rick Riordan
Producere: bl.a. Mark Morgan og Karen Rosenfelt
 
Fotograf: bl.a  James Glennon
Klip: bl.a Elizabeth Kling
Musik: bl.a Reinhold Heil


Skuespiller:
Timothy Olyphant som Seth Bullock
Ian McShane som Al Swearengen
Molly Parker som Alma Garret
Brad Dourif som Doc Cochran
 
Beskrivelse: 
Deadwood er en enormt anmelderrost serie, som havde sin storhedstid fra 2004 til 2006. Selve konceptet tager udgangspunkt i Deadwood i South Dakota, USA. Tiden er i 1870’erne, hvor vi følger en western-inspireret fortælling om korrupt, magtspil og datidens samfundsnormer. Serien gav i gennem tre sæsoner en helt fantastisk fortælling om datidens liv i nærheden af Det Vilde Vesten, og med denne genudgivelse af 3. sæson, er det muligt at genoplive en fantastisk cocktail af virkelighed blandet med fiktionelle virkemidler.
 
Deadwood sæson 3 blu-ray anmeldelse
 
Den tredje sæson følger op på handlingen efter en fem-seks måneder fra forløbet i toeren, hvor vi endnu en gang får et indblik i livet hos beboerne i Deadwood. Jo længere man kommer i serien, jo mere går det op for seerne, at man skal have hele historien med for at kunne følge med. I de to foregående sæsoner dannede man et personligt indtryk af figurerne og deres individuelle rolle i sammenhængen, og dette forhold til karaktererne gør gensynet langt mere interessant og dybdegående. 

Temaerne følger stadig det samme spor – korruption og voldsomme magtkampe omkring pengemidlerne i den lille flække. Selve handlingen er dog bevæget langt mere over i en moderne indfaldsvinkel på handlingen. I første sæson handlede det om guldgravning, men i dette plot kan man følge en arbejdsmæssig udvikling mod mere kommercielle interesser. Spændingen er stadigvæk helt i top og karaktererne giver virkelig deres bedste skyts til dette brag af en afslutning på serien. Serien spiller stadigvæk på virkemidler såsom voldsomt sprogbrug, hård vold og ikke mindst en masse brutale forretningsmetoder, som virkelig sætter tingene i perspektiv.

Byens beboere har udviklet sig langt mere ind i et velordnet system frem for de foregående sæsoners barbariske arbejdsmetoder i jagten på guld. Selve underholdningsværdien i serien er uden tvivl baseret på manuskriptforfatternes evne til at skrive virkelig historie ind i handlingen. På den måde får man både en slags historiefortælling, mens man følger en fiktionspræget og fandens til underholdende plot ved siden af. Dybden i karaktererne og plottet har langt fra mistet sin gnist i denne tredje sæson, og man kunne ikke ønske sig en bedre afslutning på en western-saga.

Samlet set er Deadwood sæson 3 en sublim underholdningspakke, som har alt – vold, korruption, sex, magt og ikke mindst et indblik i en westernverden, som altid har fascineret undertegnede. Man er fanget i plottet fra start til slut, og når man først har sat skiven i maskineriet, så er man nødt til at se det til ende. Formidabel underholdning som klart kan anbefales!
 
Deadwood sæson 3 blu-ray anmeldelse
Billedet bliver præsenteret i et MPEG-4 AVC 1080p 2.40:1 aspect ratio, som giver en ret så flot filmoplevelse fra start til slut. Der er lagt meget vægt på personernes ansigtstræk og stereotype udseende, hvilket fungerer ret så godt i forhold til seriens kontekst. Ansigterne og kostumerne er yderst detaljerede og man bliver faktisk overrasket over, hvor meget arbejde der er lagt i videoprocessen. Man føler virkelig, at man befinder sig i midten af 1800-tallets western-tilværelse, da halvdelen af underholdningsværdien stammer fra den fantastiske scenografi. Der er næsten ingen grumsede optagelser eller sammenklumpede misfarvninger i seriens visuelle side og samlet set får billedsiden uden tvivl topkarakter på denne udgivelse.

Lyden er heller ikke værst på denne udgivelse. Den bliver præsenteret i et DTS-HD Master Audio 5.1 lydspor, som giver gode muligheder for at supplere filmens formidable billedredigering. Dialogerne er et af de mest brugte elementer i filmen, og der er heller ikke noget at klage over dér, da man virkelig lægger mærke til de distinktive stemmer. underlægningsmusikken er med til at skabe den rette stemning og atmosfære, og hjælper desuden seeren med at glide let og elegant i gennem den underholdende atmosfære i Det Vilde Vesten. Lydsiden spiller fantastisk godt sammen med det visuelle, og denne kombination gør hele konceptet langt mere realistisk og betagende. Uden tvivl også topkarakter på lydsiden!


Anmeldelse skrevet den 25 januar 2014.

Tak til FOX-Paramount / PR Nordic 

Tilbage til Blu-ray Serie anmeldelser