|
Skurkarnas Skurk blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
Zone A-B-C = kodefri
Spilletid: 1 time og 37 minutter
Lyd: Dolby HD Master Audio 5.1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 2.39:1
Blu-ray udgivelsesdato: 27. april 2026
Distributør: SF Studios
Antal disk: 1 = Blu-ray
Genre: Familie, fantasy, komedie, superhelte-parodi
Biografpremiere: Ikke vist i de Danske biografer
Instruktør: Alain Darborg
Manuskript: Jessika Jankert
Producer: bl.a. Joel Adolphson, Victor Beer, Tora Greiff Bergström
Fotograf: Benjam Orre
Klip: Magnus Häll
Musik: Carl-Johan Sevedag
Skuspiller:
Julia Ragnarsson som Hjälterektorn
Alexander Karim som Metamorfos
Kardo Razzazi som Partikel-Shunnon
Dragomir Mrsic som Charles
Christoffer Nordenrot som Pappa
Susanne Thorson som Fantastica
Beskrivelse:
Endelig en skide skæg original for børn i alle aldre med kultklassiker potentiale.
Billedet er ikke et screen shot fra blu-ray
Der er film, som forsøger at være cool.
Og så er der film, som er så ligeglade med at være cool, at de ender med at blive det alligevel. “Skurkernes Skurk” er en af dem! Fra første beat rives den uindviede rundt i manegen og er fanget i en lind strøm af opdagelse, den slags der vinder ved gensyn. En kult klassiker tager form.
Filmen bygger på den svenske bestseller-serie Skurkarnas Skurk fra humorgruppen IJustWantToBeCool, bestående af Victor Beer, Emil Ejdemo Beer og Joel Adolphson. Bøgerne har solgt over 300.000 eksemplarer i Sverige og er blevet til en reel ungdomsbevægelse omkring deres skæve humor univers. Det er derfor ikke bare endnu en nordisk familiefilm, men et forsøg på at bygge et helt nyt nordisk fantasy univers på fundamentet af moderne internetkultur og klassisk svensk absurd humor.- Og det virker overraskende godt!
Historien følger Stephanie, spillet af Billie Colliander, som drømmer om at følge i sin afdøde superhelte-mors fodspor. Da hun katastrofalt fejler optagelsesprøven til HELTESKOLEN, får hun i stedet til opgave at infiltrere SKURKESKOLEN for at genfinde en stjålet artefakt med uhyrlige kræfter. Det lyder som noget mellem Harry Potter, Sky High og en svensk feberdrøm efter tre liter energidrik, og tilsæt hertil en god gang omvendt børne psykologi i stil med “terkel i knibe”... Det præcis dét, filmen omfavner.
Instruktøren Alain Darborg var et overraskende, men klogt valg. Han forstår tydeligvis humoren hos IJustWantToBeCool og forsøger ikke at presse materialet ind i en klassisk Marvel-skabelon i fuld lycra. Tværtimod får filmen lov til at være mærkelig, kikset, fjollet, kaotisk og nogle gange næsten pinligt barnlig på den helt rigtige måde, og det er præcis her, filmen vinder mig over.
Der findes efterhånden så mange superheltefilm, der er blevet røv-syge corporate produkter. Alt er testet, afmålt, godkendt og justeret af komitéer, lavet på regneark. Målet er at lave en garanteret overskud, ikke at flytte noget som helst nogen steder hen.
Skurkernes Skurk føles derimod som noget, nogen faktisk havde lyst til at lave, men en herlig “and we dont give a fuck” attitude.
Noget af det mest charmerende er filmens gennemgående omvendte psykologi og dens villighed til at lave humor, der nogle gange er tættere på Terkel i Knibe end moderne Disney. Ikke fordi filmen er ondskabsfuld, men fordi den tør være skæv. Den tør tage dumme idéer alvorligt og alvorlige idéer useriøst.
Der er især én figur, som nærmest stjæler hele filmen for mig.
Louie Karim som Stephanies lillebror er ganske enkelt vanvittigt morsom. Hver eneste gang han dukker op, stiger energien. Figuren føles som noget, der er sluppet ud af et gammelt svensk Sonny Soufflé-show, blandet med et overtræt barn på sukkerchok og en tegnefilmsfigur uden nogen form for selvkontrol. Han er hysterisk, mærkelig og komplet uforudsigelig. Hertil er figuren simpelthen så bizarrt eksekveret, at den samlede cocktail bliver helt uimodståelig.
Jeg sad flere gange og grinede højt sammen med min hustru.
Det er sjældent, at en børnefilm tør have så meget selvtillid i sine mærkeligste figurer.
Filmen er dog ikke uden irritationsmomenter. Det moderne kønspolitiske mønster stikker flere gange hovedet frem, hvor kvinder konsekvent fremstilles som de kompetente og stærke karakterer, mens alle mænd partout skal reduceres til komiske tåber. Det begynder efterhånden at blive en lidt trættende skabelon i moderne film generelt. Tag jer sammen, kællinger! Selvfølgelig skal mænd og kvinder kunne portrætteres balanceret også i filmens univers i 2026.
Heldigvis drukner det aldrig filmens egentlige styrker.
For under alt det absurde gemmer der sig faktisk en varm fortælling om identitet, tilhørsforhold og det at finde sin egen plads i verden. Samtidig er filmen overraskende respektfuld overfor sit unge publikum. Den taler ikke ned til dem.
Måske er det derfor, den fungerer.
Min kone, som mildest talt ikke er kernemålgruppen, sad også og morede sig. Det siger faktisk en del.
Jeg mistænker lidt, at filmen er blevet misforstået af nogle anmeldere. Hvis man forventer endnu en strømlinet superheltefilm, bliver man forvirret. Hvis man accepterer præmissen og hopper med på legen, får man en af de mest originale nordiske familie produktioner i mange år.
Der er en grund til, at filmen allerede har fået en efterfølger på vej. Publikum har tydeligvis forstået noget, som visse anmeldere overså.
Skurkernes Skurk giver mig faktisk lidt håb for fremtiden.
Håb om at nordisk film igen tør være skør og original.
Jeg er klart fan, så ja tak til mere af den skuffe. Jeg ærgrer mig over at man ikke har valgt at dubbe filmen på dansk, da jeg fornemmer at en hel film på svensk er mere end hvad en dansk teenager langt fra den svenske grænse kan magte at sidde igennem.
Det er ikke en demo-disk, men gradingen er udført med tydelig intention. Farvepaletten ændrer sig subtilt gennem filmen og afspejler karakterens mentale tilstand. Når håbet spirer, åbner billedet sig, og når det hele bliver tungt og deprimeret, trækkes farverne ind og bliver mere kølige og flade.
Der er en fin sammenhæng mellem fortælling og visuel stil, og selvom skarphed og detaljegrad ikke imponerer voldsomt, er det en æstetisk gennemført præsentation uden synlige kompressions problemer. En 4K HDR udgivelse med filmens oprindelige ATMOS lydspor ville have en køber i mig.
 “Skurkernes Skurk” har været vist i Dolby Atmos i biografen, men den nordiske Blu-ray udgivelse er ikke udstyret med Atmos. En super ærgelig udvikling, der mere og mere bliver kotyme i norden, hvor vi er lidt selvdestruktive i forhold til at være awesome med vores “det er også godt nok” leverpostejs kultur. Her får vi i stedet et svensk DTS-HD Master Audio 5.1 spor.
Det er lidt ærgerligt, for universet og den forrygende film indsats skriger næsten på et mere legende og rumligt mix med højdekanaler, skøre effekter og mere fysisk placering af filmens mange absurde indfald. Når det er sagt, fungerer 5.1-sporet fint. Dialogen står klart, musikken har god energi, og surroundkanalerne giver filmen et levende og passende fantasifuldt rum. Det er et fortrinligt mix, hvor man kan høre at teamet har haft det sjovt, og er sluppet for alt for meget smadring af deres arbejde med dum soundbar mastering. Lydsiden arbejder for filmen og er til tider også herligt quirky. Et rimeligt solidt lydspor. Den fortjener dog et Dansk dub for at udvide opmærksomhedshorisonten for de der har svært ved at afkode svensk.
 Ekstramaterialet er meget begrænset - der er nemlig intet!
Det er super ærgerligt, for efter at blive introduceret for det absurde univers, hungrer man efter at høre om filmens tilblivelse og univers… og det virker som en oplagt film at tilbyde med danske, norske og finske dubbing-spor. Her mister man potentielt en stor del af det yngre publikum, som kunne have taget filmen endnu mere til sig.
Det er synd, for netop denne type film fortjener at få lov til at vokse på tværs af hele Norden. Det er kult potentiale det her!
Set/hørt på:
Billede: LG CX Serie 77”
Lyd: M&K S300 Atmos system, Lyngdorf MP60 processor
Afspiller: Oppo UDP-205 ,DTS HD MA 5.1
Anmeldelsen skrevet maj 2026
Tak til SF Studios
|
