|
Send help UHD 4K blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen
(DK udgave)
Spilletid: 1 time og 53 minutter
Lyd: Dolby Atmos
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk
Aspect Ration: 4K - 2.39:1
HDR: HDR10, Dolby Vision
UHD Blu-ray udgivelsesdato: 4. maj 2026
Distributør: SF Studios / 20th Century Studios
Antal disk: 2 = 1 x UHD 4K blu-ray + 1 x blu-ray
Genre: Thriller, Horror, komedie
Biograf premiere: 29. januar 2026
Instruktør: Sam Raimi
Manuskript: Damian Shannon, Mark Swift Producere: Zainab Azizi, Patsy Bouge, Darren Cameron
Fotograf: Bill Pope
Klip: Bob Murawski
Musik: Danny Elfman
Skuespiller:
Rachel McAdams som Linda Liddle Dylan O'Brien som Bradley Preston Edyll Ismail som Zuri Dennis Haysbert som Franklin Xavier Samuel som Donovan Chris Pang som Chase
Beskrivelse: I Send Help er er den lidt nørdede Linda blevet direktørens højre hånd med sit skarpe øje for firmaets økonomi og strategi. Hun er da også blevet stillet jobbet som vicedirektør i udsigt, men da direktøren dør og hans forkælede søn Bradley træder ind i stedet, er denne aftale ikke længere noget hun kan tage for givet. Tværtimod, for den sleske Xaviers mænger sig ind ved Bradley og Linda har til udsigt at blive kørt ud på et sidespor. Et længe aftalt præsentationsmøde i Asien skal hun dog fortsat deltage i, da hun er den eneste der kan svare på eventuelle tekniske spørgsmål og hun rejser med direktionen, heriblandt Bradley og Xavier, i en lille privat jet mod destinationen. Undervejs latterliggøres Linda, da de andre finder hendes ansøgningsvideo til Survivor - en slags Robinson ekspeditionen, men det varer ikke længe før de alle kommer på andre tanker, da flyet pludseligt styrter ned i havet. Linda får reddet sig ud og vågner op på en øde strand og hun får nu brug for alle de skills hun har lært ved at træne til Survivor og inden længe finder hun Bradley, som også har overlevet, men som har skadet sit ben. Bradley er først meget afvisende overfor Linda ihærdige hjælp, men da han bliver sulten og tørstig nok, overgiver han sig. Eller gør han? For nu starter et spil mellem de to, hvor Linda faktisk elsker ø-livet og gerne vil vinde Bradley over på sin side inden de bliver fundet og Bradley der hurtigst muligt vi hjem til sin sikre direktørtilværelse og det udvikler sig til et livsfarligt spil mellem dem.

Billedet er ikke et screen shot fra UHD blu-ray
Send Help er i familie med film Cast Away eller ’Syv Dage, syv nætter’ hvor almindelige mennesker skal finde ud af at overleve på en øde ø eller film hvor loyale medarbejdere føler sig overset på karrierestigen, men Send Help twister det hele ved at tage tykt pis på Survival realityserier og ved at lade hadet og overlevelseskampen mellem de to hovedpersoner eskalere gennem filmen.
Filmen er instrueret af Sam Raimi, som står bag film som Evil Dead, Drag Me to Hell og den gamle Spider-Man trilogi, og horror/splatter inspirationen fra de to førstnævnte film kommer tydeligt til udtryk i scenen med et vildsvin, men også nogle zombieagtige scener senere i filmen. Selvom det ofte er vildt overdrevet og blodigt, er det også ret morsomt lavet. Hovedrollerne spilles af den altid fremragende Rachel McAdams (Doctor Strange, True Detective 2) i rollen som Linda og Dylan O'Brien (Maze Runner) i rollen som den dybt usympatiske Bradley og samspillet mellem dem fungerer fremragende.
Samlet set er Send Help en forrygende sjov og actionfyldt gyserkomedie, så hvis man trænger til noget letfordøjelig kvalitetsunderholdning, kan Send Help klart anbefales.

Send Help udgives på 4K UHD fra 20th Century Studios med en 2160p transfer i billedformatet 2.39:1. Billedsiden af Send Help på UHD disk er en stor fornøjelse, med sin naturlige farveskala fra den solbeskinnede Bounty-ø. Den højere 2160p opløsning på UHD disken giver billedsiden en højere klarhed og detaljerigdom end på den medfølgende Blu-ray, som dog heller ikke skuffer. Det giver en flot dybde i billedet, som udnyttes til fulde mens Dolby Vision eller HDR10 bidrager med at udvide farvespektret betydeligt, så det både føles mere dynamisk og naturligt, samt med fede undervandseffekter eller lyseffekter fra ild i mørket. Detaljerne på ansigter, biler og omgivelser mv. fremstår knivskarpt, mens sammensmeltningen af levende billeder og CGI er udført perfekt. Sortniveauet i de mørkere aften- og uvejrsscener eller scenerne indendørs er forbilledligt dybt og uden synlige komprimeringsfejl.

Igen på lydsiden får man virkelig fuld valuta for alle pengene ved at anskaffe sig Send Help på UHD disk. Det potente Dolby Atmos soundtrack på UHD-disken og DTS HDMA 7.1 på Blu-ray disken, fremstår både detaljeret og dynamisk, med fuld gas på lydeffekterne, med masser af panoreringer i alle surround kanaler inklusive Atmos kanalerne. Især skal scenen med flystyrtet fremhæves for der er der virkeligt gang i højdekanalerne, men ellers også ved de tropiske storme der hærger øen. Dialogen er velprioriteret og går klart i gennem, endda i de intense actionscener og Danny Elfmans soundtrack fungerer glimrende til at understøtte handlingen. Så alt i alt et lydspor i absolut topklasse, som vil være oplagt demomateriale for en seriøs hjemmebio.

UHD disken indeholder et kun kommentarspor med instruktør Sam Raimi og Producer Zainab Azizi, mens alt øvrigt ekstramaterialet findes på den medfølgende Blu-ray disc. Ellers er der kun ros til dette fine ekstramateriale, som indeholder ekstremt mange slettede og udvidede scener, plus alt det man ellers kan forvente af en kvalitetsudgivelse.
4K Disc • Audio Commentary by Sam Raimi and Zainab Azizi
1080 Disc • Deleted & Extended Scenes (HD; 1:17:32) • Send Bloopers (HD; 6:21) • Constructing the Boar Hunt (HD; 5:44) • From the Office to the Island (HD; 6:20) • Becoming Linda Liddle (HD; 3:01) • Survival Instinct (HD; 3:18) • SOS: Sounds of Survival (HD; 3:50) • Audio Commentary by Sam Raimi and Zainab Azizi
Tak til SF Studios
Anmeldelse skrevet maj 2026
Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser
|