|
Ternet Ninja 3 blu ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
Zone B Spilletid: 1 timer og 24 minutter Lyd: DTS HD Master Audio 5.1
Undertekster: Dansk
Aspect Ration: 1.85:1
Blu-ray udgivelsesdato: 8. december 2025
Distributør: Nordisk Film Antal disk: 1 = Blu-ray
Genre: Familie komedie, animation, action Biografpremiere: 21. august 2025
Instruktør: Thorbjørn Christoffersen, Anders Matthesen Manuskript: Anders Matthesen Producer: Trine Heidegaard, Anders Mastrup, Cemille Matthesen
Klip: Kristian Håskjold
Skuspiller som ligger stemme til:
Anders Matthesen som Ternet Ninja Flora Ofelia Hofmann Lindahl som Emily Emma Sehested Høeg som Jessica Louis Næss-Schmidt som Aske
Beskrivelse:
Mattesen i tilpasset topform
Billedet er ikke et screen shot fra blu-ray
Ternet Ninja 3 er en fin videreudvikling og afslutning, uden at serien mister sin sjæl. Kombinationen af skæv humor, kulturelle referencer og anderledes fortælling bærer tydeligt præg af Anders Matthesen’s særlige tone og evne til at balancere det fjollede med det overraskende eftertænksomme. Han er dog blevet for politisk korrekt efter min smag, men formår alligevel at levere nogle forrygende kommentarer, der rammer lige ind i den danske folkesjæl.
Aske (fætter til Terkel) er blevet ældre, Skurken Eberfrø er i fængsel og den ternede ninja røvkeder sig. Terkel må stå op for det, han tror på, og har alle de problemer, man har i puberteten. Hele persongalleriet er til stede, masser af plot twists og action.
En flot afslutning på serien.
På billedsiden får vi ligeledes en gang venstrehåndsarbejde, med standard indstillingen af encoderen, dog uden katastrofal banding som jeg f.eks oplevede det på den nordiske release af WARFARE. Det er sjusk, slet og ret, og vidner om manglende prioritering eller specialister i bluray authoring afdelingen. Ternet Ninja 3 fortjener alt det pang, pop og tjubang den kan få. Ærgerligt med sådan en standard præsentation, hvor man på en helt tynd udgivelse ikke udnytter den plads der er til rådighed for maximal kvalitet i de flotte animationer.

Den tekniske side af Terkel I Knibe 3 på bluray er ikke noget at prale af. Lydsiderne er blevet langt mere “soundbar” orienteret, med fesen dynamik og brug af LFE.Jeg sammenlignede kort med lydsporet på den første film, og det var en langt mere fornøjelig oplevelse. Generelt er der ikke fokus på den fede hjemmebiograf oplevelse, hvilket kan ærgre, når der nu er så dygtige folk på produktionen.Vi skal også undvære det Dolby Atmos mix der var i biografen og spises af med et 5.1 DTS HD MA spor.Det er sørgeligt er det. SØRGELIGT! for entusiasten der rent faktisk køber Blurays for kvalitetens skyld.
 Ingen ekstramateriale på denne udgivelse.
Set/hørt på: Billede: LG CX Serie 77” Lyd: M&K S300 Atmos system, Lyngdorf MP60 processor Afspiller: Oppo UDP-205 ,DTS HD MA 5.1
Anmeldelse skrevet januar 2026
Tak til Nordisk Film
|