Minions The Rise of Gru blu-ray anmeldelse

 
Minions The Rise of Gru blu-ray anmeldelse
 
Anmeldelse skrevet af Jan VIlhelmsen

Minions The Rise of Gru blu-ray anmeldelse

Zone A-B-C  (Nordisk udgave)
Spilletid: 1 time og 27 minutter
Lyd: Dolby Atmos: Engelsk, Dolby Digital Plus 7.1: Dansk, finsk
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk
Aspect Ration: 2.39:1

Blu-ray udgivelsesdato: 14. december 2022
Distributør: SF Studios / Universal
Antal disk: 1 = Blu-ray

Genre: Animation, Komedie, familie
Biografpremiere: 30. juni 2022

Instruktør: Kyle Balda
Manuskript: Matthew Fogel
Producer: B.la. Jean-Luc Florinda , Janet Healy, Brett Hoffman
Klip: Claire Dodgson
Musik: Heitor Pereira
 
Stemmer (danske i parentes):
Steve Carell som Gru (Søren Sætter-Lassen)
Alan Arkin som Wild Knuckles (Torben Zeller)
Michelle Yeoh som Master Chow (Susanne Breuning)
Julie Andrews som Gru's mor (Grethe Mogensen)
Russell Brand som Nefario (Martin Brygmann)
Jean-Claude Van Damme som Jean-Clawed (Lars Bom)
Dolph Lundgren som Svengeance (Thomas Waern Gabrielsson)
Danny Trejo som Stronghold (Peter Aude)
RZA som Biker (Kenneth M. Christensen)
Will Arnett som Mr. Perkins (Morten Staugaard)
Steve Coogan som Silas Ramsbottom (Rasmus Botoft)
 
Beskrivelse:
Animationsfilmen Minions: The Rise of Gru er en prequel til Grusomme mig serien og fortæller om hvordan den kommende superskurk Gru vokser op i 1970’erne i en kedelig forstad, men heldigvis sammen med hans sjove Minions venner. Han drømmer om at blive en del af en gruppe superskurke, der kalder sig the Vicious 6 og må derfor udtænke en plan, som er tilstrækkelig ond så han kan blive en del af gruppen. Da han endelig får en invitation til en optagelsesprøve og møder op, bliver han dog til grin og afvist pga. af sin unge alder. Det lykkes dog for Gru at slippe afsted med gruppens magiske Zodiac amulet og inden længe er både the Vicious 6 og deres tidligere leder Knuckles på jagt efter vores unge antihelt for at få amuletten tilbage, men Gru får heldigvis assistance af sine Minions venner.
 
Minions The Rise of Gru blu-ray anmeldelse
 
Minions: The Rise of Gru er ganske som forventet, hvis man har set nogle af de øvrige Grusomme mig / Minions film; en hæsblæsende og skør actionkomedie, som i det store og hele består af en masse sjove episoder hæftet sammen af en lidt tynd overliggende historie. Hvor Grusomme mig/Minions filmene tidligere har været mere skøre og grusomme på den sjove måde, virker det denne gang som om der er genbrugt lidt for meget fra tidligere og fra andre lignende film uden der er tilføjet så meget nyt udover et 70’er univers. Det betyder at Minions: The Rise of Gru nok mest er for fans af franchisen, mens vi andre er godt underholdt, men på ingen måde ligger under bordet i latterkramper.

Der er ellers ikke sparet på kendte skuespillere der lægger stemme til figurerne; Steve Carell spiller som altid en glimrende Gru, mens en perlerække af action skuespillere, som blandt andet Jean-Claude Van Damme, Dolph Lundgren og Danny Trejo lægger stemmer til skurkene. Alan Arkin og Michelle Yeoh er også glimrende som hhv. Knuckles og Master Chow. De danske stemmer leveres også godt af solide kræfter som bl.a. Søren Sætter-Lassen, Torben Zeller og Martin Brygmann.
 Minions The Rise of Gru blu-ray anmeldelse

Generelt er forventningerne til billedsiden på en 2022 udgivelse af en animationsfilm på blu-ray høje og denne udgivelse af Minions: The Rise of Gru skuffer bestemt heller ikke. Filmen er en sand fornøjelse for øjet med et sprudlende kulørt, krystalklart og detaljeret billede, hvor små detaljer på figurerne og omgivelserne står knivskarpt. Animationerne er sjove og glidende, mens sortniveauet er tilpas dybt og jeg bemærkede ingen komprimeringsfejl. Alt i alt er Minions: The Rise of Gru på blu-ray en virkelig flot udgivelse fra Universal.
 
 Minions: The Rise of Gru udkommer på blu-ray med et engelsk Dolby Atmos og et dansk Dolby Digital Plus 7.1 soundtrack, som er meget gennemført og med en fantastisk god dynamik i actionscenerne, hvor lydeffekterne panoreres effektivt rundt i samtlige surroundhøjttalere samt subwooferen. Soundtracket er lækkert funky med nye udgaver af en lang række hits fra 70’erne, mens dialogen fremstår i hele filmen tydeligt og velprioriteret og både de originale og de danske stemmer leveres med stor indlevelse.
 
• Mini-Movie: Post-Modern Minions (1080p, 3:49)
• Mini-Movie: Minions and Monsters (1080p, 4:20)
• Extended Scene (1080p, 1:25)
• Outtakes (1080p, 3:02)
• Character Profiles (1080p, 15:47)
• Gru-vy Animation (1080p, 6:27)
• The '70s -- Fashion, Food & Funk (1080p, 4:48)
• Minion Martial Arts (1080p, 4:12)
• How to Draw (& Animate) With Brad Ableson (1080p, 11:11)
• Lair Flair: Make Your Own Minion Hideout (1080p, 10:22)
• Super Style Shop (1080p, 6:50)
 
 
Anmeldelse skrevet januar 2023

Tak til SF Studios / Universal

Tilbage til blu-ray anmeldelser