Jurassic World Dominion UHD 4K blu-ray anmeldelse

 
Jurassic World Dominion UHD 4K blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen
Jurassic World Dominion UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
(DK udgave)
Spilletid: 2 timer og 41 minutter (extended edition)
Lyd: DTS-HD Master Audio 7.1, DTS:X
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 2.00:1
HDR: HDR10 / Dolby Vision

UHD Blu-ray udgivelsesdato: 24. oktober 2022
Distributør: SF Studios / Universal
Antal disk: 2  = UHD 4K blu-ray +  Blu-ray 

Genre: Action, Eventyr, Sci-Fi
Biograf premiere: 9 juni 2022
 
Instruktør: Colin Trevorrow
Manuskript: Emily Carmichael, Colin Trevorrow, Derek Connolly
Producere: Winston Azzopardi, Patrick Crowley, Alexandra Derbyshire, Charlie Endean
Fotograf: John Schwartzman
Klip: Mark Sanger
Musik: Michael Giacchino
 
Skuespiller:
Chris Pratt som Owen Grady
Bryce Dallas Howard som Claire Dearing
Laura Dern som Ellie Sattler
Sam Neill som Alan Grant
Jeff Goldblum som Ian Malcolm
DeWanda Wise som Kayla Watts
Mamoudou Athie som Ramsay Cole
Isabella Sermon som Maisie Lockwood / Young Charlotte Lockwood
Campbell Scott som Lewis Dodgson
BD Wong som Henry Wu
Omar Sy som Barry Sembène
 
Beskrivelse: 
Jurassic World: Dominion er den tredje film i Jurassic World serien, men samlet set den sjette Jurassic film, når de tre Jurassic Park film regnes med. Denne gang er dinoerne sluppet løs i vores del af verden og de skaber både farlige situationer, hvor de angriber mennesker eller upåagtet kommer på tværs af menneskelig aktivitet. Men dinoerne jages også af krybskytter, da benmel fra dinoer er kommet i høj kurs på det sorte marked eller de sælges til folk der gerne vil have en dino som kæledyr eller vagthund. Her møder vi igen Owen Grady, som forsøger at indfange dinoer og bringe dem i sikkerhed for krybskytter. Han bor ude i den nordamerikanske ødemark sammen med Claire og Maisie, som de forsøger at holde skjult for skumle personer, der vil bruge hendes særlige gener i deres favør. Da Maisie kidnappes af dusørjægere går den umulige jagt ind på at få hende tilbage og Claire vælger derfor at bede Jurassic Park eksperterne Ellie Sattler og Alan Grant om hjælp og snart går den vilde jagt ind for at finde Maise, men samtidigt finde ud af hvad den skumle Biosyn Genetics firma har i ærmet.
 
Jurassic World Dominion UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
Jurassic World: Dominion ender desværre med at være den svageste film i Jurassic serien, som jeg ellers har nydt enkeltvis på hver deres præmis. Jeg synes ikke instruktøren i denne film formår at indfange magien fra de øvrige film og Jurassic World: Dominion lider desuden under at være en sammenblanding af actionfilm, naturkatastrofefilm samt dinofilm og det bliver for meget af det gode. Instruktionen og manuskriptet virker uopfindsomt og uengageret og det samme gør skuespillerne på en ellers imponerende rolleliste, og på trods af at det gamle team fra de første Jurassic Park film; Sam Neill, Laura Dern og Jeff Goldblum er med igen.

Det er selvfølgelig fascinerende at se dinoer på fri fod i de Maltesiske middelalderbyer og motorcykeljagten gennem byen bringer minder til en James Bond film eller lignende, men nu med dinoer. Filmen er generelt et festfyrværkeri af specialeffekts og med masser af flotte actionscener med dinoer, og jeg var da udmærket underholdt i de 2 timer og 41 minutter som extended udgaven varede (14 minutter længere end originalen). Ikke mindst nysgerrig efter at se hvad manuskriptforfatteren nu havde fundet på at udsætte vores helte og dinoerne for.
 
Jurassic World Dominion UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
Den bedste begrundelse for at anskaffe sig Jurassic World: Dominion på 4K UHD disk er helt sikkert billed- og lydsiden, for her er der virkeligt dømt demomateriale og vi bliver forkælet med både HDR10 samt Dolby Vision. En Aspect Ratio på 2.00:1 klemmer lige lidt ekstra ud skærmen på din hjemmebio og den højere opløsning på UHD disken giver billedsiden en tårnhøj klarhed og detaljerigdom, som giver en imponerende dybde i billedet. HDR10 bidrager med at udvide farvespektret betydeligt, så det både føles mere nuanceret og naturligt, mens sortniveauet i de mørkere scener i er forbilledligt dybt og uden synlig komprimering. Sammenfattet er billedsiden af Jurassic World: Dominion er en førsteklasses udgivelse og oplagt demomateriale for et seriøst 4K UHD set up.
 
DTS-HD Master Audio 7.1 eller DTS:X soundtracket til denne UHD udgivelse af Jurassic World: Dominion formår virkeligt at udnytte formatet til fulde både i de vilde kampe mellem T-Rex og Gigantosaurus, i motorcykeljagten gennem de Maltesiske gader, i den heftige flysekvens, men også i skoven, hvor naturtro lyde omringer seeren og en lavfrekvent knurren fra en dino virker glimrende til at få pulsen op. Generelt fremstår lydsporet både detaljeret og dynamisk, med fuld gas på lydeffekterne, med masser af panoreringer i alle kanaler, inkl. højdekanalerne samt flittig og effektiv brug af subwooferen. Dialogen er velprioriteret og går klart i gennem, også i de hæsblæsende actionscener. Jurassic World: Dominion er således også på lydsiden, stærkt anbefalelsesværdigt som demomateriale for en hjemmebiograf, der understøtter DTS:X eller DTS-HDMA-formatet.
 
• Battle at Big Rock (2160p/Dolby Vision, 10:17)
• A New Breed of VFX (1080p, 6:16)
• Dinosaurs Among Us: Inside Jurassic World Dominion (1080p): Together for the First Time (5:26), Underground Dino Market (4:59), Mayhem in Malta (4:32), Final Night (6:52)
• Scary Real Animatronics Spit Take: The Return of Dilophosaurus (5:26), Inside the Dimeetrodon (4:38), Creating a Plague (4:30), Passing the Beta...N (4:19), Giga-Bite (6:26).
 

Tak til SF Studios / Universal

Anmeldelse skrevet oktober 2022

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser