Scream 2 UHD Blu-ray anmeldelse

 
Scream 2 UHD Blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
Scream 2 UHD Blu-ray anmeldelse
 
(DK udgave)
Spilletid: 2 timer
Lyd: DTS-HD Master Audio 7.1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 4K - 2.39:1
HDR: HDR10 / Dolby Vision

UHD Blu-ray udgivelsesdato: 24. oktober 2022
Distributør: SF Studios / Paramount
Antal disk: 2  = UHD 4K blu-ray +  Blu-ray 

Genre: Gyser
Biograf premiere: 9. april 1998
 
Instruktør: Wes Craven
Manuskript: Kevin Williamson
Producere: Bl.a. Bob Weinstein, Harvey Weinstein, Marianne Maddalena
Fotograf: Peter Deming
Klip: Patrick Lussier
Musik: Marco Beltrami
 
Skuespiller:
Neve Campbell som Sidney
Courteney Cox som Gale Weathers
Jamie Kennedy som Randy
Liev Schreiber som Cotton Weary
Timothy Olyphant som Mickey
 
Beskrivelse: 
Sydney (Neve Campbell) er begyndt på universitetet, skandalereporteren Gale Weathers (Courtney Cox), er blevet mediekendt efter at have skrevet en bog. Hendes historie er desuden blevet filmatiseret. Denne filmatisering har dog inspireret en ny galning i at fortsætte myrderierne.
 
Scream 2 UHD Blu-ray anmeldelse
 
Scream var en revolutionerende gyser. Det var den første gyserfilm, hvor at karakterne havde set andre gyserfilm, og dermed vidste at de befandt sig i en gyser. Scream blev hurtig en kritisk og finansiel success og der måtte laves en efterfølger hurtigst muligt. Her kommer Scream 2 en gyserfilm der ikke kun ved at den er en gyserfilm, men også en efterfølger der ved at det er en efterfølger.

Ved forpremieren på gyserfilmen Stab, der er bygget på bogen over de "virkelige" hændelser, som udspillede sig i Scream, tager en ny seriemorder tråden op. Der hvor de to adfærdsvanskelige teenagere fra netop denne film slap. Og blandt et hujende og skrigende publikum, hver med sin Stab/Scream maske og plastikdolk, hvem lægger så mærke til de virkelige mord, der bliver begået i virvaret? Ingen, før det er alt for sent, og i tiden efter trues en ny lille by af en eller flere maskeklædte kopimordere, der ikke lader etterens drabsmænd noget efter i uudslukkelig og uforklarlig blodtørst. Da dette er en fortsættelse er ideen at det skal være endnu vildere og med et højere bodycount.

Man behøver ikke at have set Scream for at få udbytte af denne 2’er. Dertil var der for lidt reelt indhold i den, når vitser, genrereferencer og blodsudgydelser var trukket fra. Desuden var der ikke nok overlevende ved slutningen til at komplicere personrelationerne ved begyndelsen af Scream 2. Tavlen er så godt som visket ren. Men har man set Scream ved man, at man ikke skal forvente psykologiske motiver for blodrusen. Heller ikke blot et strejf af sandsynlighed i plotafviklingen.

Manuskriptforfatteren Kevin Williamson har her gjort sig særligt umage og instruktøren Wes Craven har gjort hvad han kan, for at lave en acceptabel efterfølger. Men efterfølgere kan tit være noget rigtigt skidt især i gysergenren, hvilket Scream 2 virker helt bevidst om og insistere derfor på at være et godt eksempel på en god efterfølger. Scream 2s største problem er dog at den er forholdsvis uinteressant, der sker næsten ingenting i løbet af den første time. Filmen bruger den tid på, at introducere en masse nye karakterer, bare se på den overfyldte rolleliste. Størstedelen af de nye karakterer er yderst uinteressante, men der er et par stykker som trækker opmærksomhed, for undertegnet er det dog stadig Jamie Kennedy der er stjernen.

Jeg husker filmen som værende bedre, men holder desværre ikke i længden og det går nærmest galt allerede i introsekvenen, hvor der lige som i etteren, bliver slået nogle kendte skuespillere ihjel. Denne gang er det Jada Pinkett og Omar Epps der står for skud, men der er ingen intelligens eller humor at finde her.
 
Scream 2 UHD Blu-ray anmeldelse
 
Scream 2 bliver leveret i et 2.39:1 2160p/H.265 HEVC transfer, med en god dybde og detaljegrad der igennem hele filmen bliver holdt meget stilren. Detaljegraden i filmen er for det meste utrolig god og der kan både anes uren hud, skrammer, sår og indvolde når Ghostface går igang. I det hele taget af denne UHD udgave et visuelt løft i forhold til den blu-ray udgivelse vi fik tilbage i 2011. I det hele taget en billedside som er meget venlig for øjet hvor farvepaletten er holdt med en overdimensionering som man er forvent med horrorfilm når det kommer til de blodige sekvenser, men er forholdsvis neutral i resten af filmen. Udover de visuelle fejl der var på blu-ray udgivelsen er det selvfølgelig tilføjelsen af HDR som giver farvepaletten et gevaldigt løft og bidrager med en masse hidtil usete nuancer og flere detaljer i de mørke områder.
 
Filmen kommer med det samme DTS HD - Master Audio 5.1 lydspor som vi fik på den tidligere blu-ray udgivelse og generelt et lyd design der ligger sig tæt op af den første film. Altså ikke noget Dolby Atmos eller lignende på denne udgivelse. Når det er sagt er der bestemt ikke nogen fingre at sætte på filmens DTS HD - Master Audio lydspor som bestemt gør brug af alle de højttalere som skulle være sat til ens system, også uden at det kommer til at fremstå ensformigt som det ellers tit kan i gyserfilm. Der er selvsagt en del gyser elementer i denne film, men alligevel formår udgivelsen at gøre plads til både tale og baggrundsmusik også uden den ene går ud over den anden. Jeg hørte ikke nogen forvrængninger eller overstyringer af lyden selv ved en høj lydstyrke som gyserfilm jo skal høres på. Det eneste jeg savner er lidt mere effektiv brug af bagkanalerne da filmen primært er front tung, men det er ikke noget der som sådan ødelægger oplevelsen, bare et ønske herfra.
 
 

Tak til SF Studios / Paramount

Anmeldelse skrevet oktober 2022

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser