The meaning of life UHD Blu-ray anmeldelse

 
The meaning of life UHD Blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
The meaning of life UHD Blu-ray anmeldelse
 
(DK udgave)
Spilletid: 1 time og 28 minutter
Lyd: DTS-:X
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk m.fl
Aspect Ration: 4K - 1.85:1
HDR: HDR10

UHD Blu-ray udgivelsesdato: 3. oktober 2022
Distributør: SF Studios / Universal Studios
Antal disk: 2 = UHD 4K blu-ray +  Blu-ray 

Genre: Komedie
Biograf premiere: 1. July 1983
 
Instruktør: Terry Jones, Terry Gilliam
Manuskript: B.la. Graham Chapman, John Cleese, Terry Gilliam, Eric Idle
Producere: John Goldstone
Fotograf: Peter Hannan, Roger Pratt
Klip: Julian Doyle
Musik: John Du Prez
 
Skuespiller:
Graham Chapman spiller 16 roller
John Cleese spiller 9 roller
Terry Gilliam spiller 7 roller
Eric Idle spiller 16 roller
Terry Jones spiller 12 roller
Michael Palin spiller 17 roller
 
Beskrivelse: 
Hvorfor er vi her? Hvad handler det hele om? Monty Python's “The Meaning of life” forsøger at give svaret til en ny generation i nyrestaurerede klæder.
 
The meaning of life UHD Blu-ray anmeldelse
 
I det øjeblik du ser den uventede “film i filmen” "The Crimson Permanent Assurance", hvor en kontorbygning fyldt med revisorer bliver til et piratskib…. så kom jeg i tanke om, at dette bliver en surrealistisk tur.

Monty Python er i 1983 på højdepunktet af vanvid, og “The Meaning of life” er fyldt med chokerende øjeblikke, der spænder fra vold, indvolde, bræk, nøgne kvinder i slowmotion, sex i klasseværelset og meget andet gak og gøgl på det niveau som Monty Python truppen var kendt for.

Filmen udforsker livets 3 stadier: fødsel, opvoksning og død. Sarte sjæle og folk der ikke kan se det smukke i tidligere tiders knap så krænkelse parate kultur og kønsroller, skal huske sikkerhedsselen. "Meaning of Life" har scener, der i dag ikke ville tillades i puritanernes land.

Michael Palin lægger ud som den ludfattige far i Yorkshires fattigste bydel, som far til 100 børn med et episk musiknummer om religion og prævention. Eric Idle, synger om universets vidde, er vidne til en konstellation i form af en nøgen kvinde, der føder. John Cleese spiller en rektor, der underviser i sex ved at have samleje med sin kone foran sin klasse.

…og hvad med den berømte “ørlescene” hvor den, frådende Mr. Creosote (Terry Jones) bogstaveligt talt, spiser indtil han eksploderer. Filmen leger med flere følsomme emner: katolske dogmer, grundlæggende menneskelig dumhed og egoisme, krigens tåbelighed (i en genial parodi på "Zulu", med Michael Caine i en kort cameo) og endda selve døden (en mand er i stand til at vælge hans død, (hvilket i dette tilfælde involverer en hob af unge, topløse kvinder.) Det hele er Monty Python, når de er bedst. "Meaning of Life" har ikke samme kultfølge som "Holy Grail", men det er bestemt en af deres bedste.

“The Meaning of Life” er et virkelig skønt gensyn. Det er en kulturhistorisk perle i min bog, med humor vi aldrig kommer til at se eksekveret med dette galskab igen. Hele holdet er på deres absolutte peak, hvor især Eric Idle står som en lysende stjerne med John Cleese.

Får du så svaret på meningen med livet? Det må være op til den enkelte at vurdere. Den vidunderlige, gale Phyton humor skal nok give dig en masse gode spørgsmål med fra oplevelsen.

Den nye, restaurerede udgave bør naturligvis stå i enhver samling, den til tider langtrukne humor
til trods.
 
The meaning of life UHD Blu-ray anmeldelse
 
FIlmen er oprindeligt skudt på 35mm, og blev restaureret endeligt i 2022. Kendere vil vide, at der i 2003 blev lavet en lidt længere “directors cut”, men at dømme fra spilletiden på denne udgave er det ikke den vi får her. Filmen står flot for tiden, og er et kæmpe løft i forhold til tidligere DVD udgivelse. Vi præsenteres med et stabilt, roligt billede med et meget fint sortniveau med masser af skygge detaljer, og en let, støvet men naturlig farvepalette. Støj er meget vel administreret, og vi ser ingen striber eller skader.
 
Oprindelig kom “meaning of life” med et dolby stereo. Dette har fået en stor overhaling, og står åbent og levende i et nyt DTS:X format mix. Især musiknumrene har stor glæde af dette, men der høres også individuelle effekter i top og surround kanalerne, sammen med lejlighedsvis brug af LFE (subwoofer) kanalen.

Dialogen er vel prioriteret og lydmixet generelt luftigt og rimelig dynamisk. Et mix der virker meget tro mod det oprindelige mix, men er forbedret på alle leder og kanter.

Den eneste ting der stikker negativt ud, er sjovt nok filmens speaker, der lyder ualmindeligt presset og “indelukket”.
 
Galskaben fortsætter i det omfattende ekstramateriale. Filmen har både et rigtig godt kommentarspor, men også det gale “lydspor for de ensomme”, hvor man kan fornøje sig med et totalt urelateret lydspor, hvor der foregår alskens ting i et hjem mens filmen kører sagte i baggrunden… Vi får flere “reunion” samtaler med filmens hoved skuespillere, fraklippede scener med kommentarer, en gal feature om film renovering (der er noget med at vaske filmen i en vaskemaskine og finde de rette elementer) og en hel masse andet skægt ekstramateriale, der i bedste universal stil er til stede på både UHD disk og bluray.
 
Set/hørt på:
Billede: JVC NX-7 Projector
Lyd: M&K S-300 (LCR) S-300T (LS/RS) MP300 (SBL/SBR), (nyhed!) IW150T (4xHEIGHT). 2 x X12 subwoofere (LFE) Lyngdorf SDA-2400, NAD M27, Lyngdorf MP60 surround processor.
Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor: DTS:X
 

Tak til SF Studios / Universal Studios

Anmeldelse skrevet oktober 2022

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser