The Green Mile UHD 4K blu-ray anmeldelse

 
The Green Mile UHD 4K blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
The Green Mile UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
(DK udgave)
Spilletid: 3 timer og  9 minutter
Lyd: Dolby Atmos
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk.
Aspect Ration: 4K - 1.85:1 (filmens originale aspect ratio)
 
UHD Blu-ray udgivelsesdato: 21. februar 2022
Distributør: SF Studios
Antal disk: 2 = UHD 4K blu-ray + Blu-ray 

Genre: Drama, Krimi, Fantasy
Biograf premiere: 25. februar 2020
 
Instruktør: Frank Darabont
Manuskript: Frank Darabont
Producere: Frank Darabont,David Valdes
Fotograf: David Tattersall
Klip: Richard Francis-Bruce
Musik: Thomas Newman
 
Skuespiller:
Tom Hanks som Paul Edgecomb
David Morse som Brutus 'Brutal' Howell
Bonnie Hunt som Jan Edgecomb
Michael Clarke Duncan som John Coffey
James Cromwell som Warden Hal Moores
Michael Jeter som Eduard Delacroix
Graham Greene som Arlen Bitterbuck
 
Beskrivelse: 
Baseret på Steven Kings serie novelle af samme titel og udviklet af Frank Darabont der har skrevet screenplay.
 
The Green Mile UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
Frank Darabont, instruktøren bag Shawshank Redemption, tog endnu en fremragende Stephen King Roman og gjorde den til et filmisk mesterværk, - noget af det bedste, mest langtidsholdbare der er kommet ud af halvfemserne! THE GREEN MILE er en pragtfuld udforskning af menneskets psykologi der udspiller sig på dødsgangen i tredivernes Louisiana. Filmen repræsenterer for mig en nuanceret udforskning af det gode i mennesket, i den mørkeste verden blandt psykopatiske afvigere, - der minder os om, at selv her - er medmenneskelighed det stærkeste vi har, portrætteret i gennem den uretfærdigt dødsdømte John Coffey, et naturens mesterværk med kapacitet til at se ind i mennesker og heale dem fysisk.

Med en “first person” fortælling fortalt af Paul Edgecombe, skifter romanen mellem Paul, som en gammel mand på plejehjemmet i Georgia Pines, der skrev sin historie ned i 1996, og hans tid i 1932 som blok tilsynsførende for dødsgangen i Cold Mountain Penitentiary, kaldet "The Green Mile" (for farven på gulvets linoleum). I år markerer ankomsten af John Coffey, som er blevet uretfærdigt dømt for at have voldtaget og myrdet to unge hvide piger. I løbet af sin tid på dødsgangen, interagerer den enorme mand med med fangerne.

Paul og de andre vagter kæmper med deres sadistiske kollega Percy Wetmore, der konstant håner, ydmyger og piner fangerne og bruger sin tætte relation til guvernørens kone til at tilrane sig særlige immunitet. Da Percy bliver tilbudt en administrativ stilling på det nærliggende Briar Ridge psykiatriske hospital, tror Paul, at de endelig er fri af ham. Men Percy nægter at gå, før han får lov til at lede en henrettelse, så Paul tillader ham tøvende at lede henrettelsen af den sympatiske Del. Percy undgår bevidst at putte vand på den svamp der lægges på fangens hoved for at sikre en hurtig død i den elektriske stol. Da dommen eksekveres, lider Del derfor en langvarig, pinefuld død.

Med tiden indser Paul, at John besidder uforklarlige helbredende evner. John er samtidig meget empatisk og følsom over for tanker og følelser hos andre omkring ham.

Pauls langvarige mistanke om, at John er uskyldig, bekræftes, da han opdager, at det faktisk var den psykopatiske fange Wharton, der voldtog og dræbte de to piger, og at John blot forsøgte at genoplive dem. For at vise Paul hvad han har set, må John give lidt af sig selv, hvilket Paul mærker igennem hele sit usædvanligt lange liv..

Green Mile er proppet med skuespiller præstationer i den absolutte topklasse, med et cast der oser af perfekt kemi. Michael Clarke Duncan, der spiller rollen som John Coffey (“like the drink, but spelled differently!”) leverer sit livs rolle (lige efter han blev kendt i hans rolle som “big bear” i Michael Bay klassikeren “Amageddon”) der viser den enorme mands format til verden, - og kemien mellem den dygtige leder og fængselsbetjent Paul Edgecomb (Tom Hanks) og Brutus “Brutal” Howell (David Morse) er forrygende.

Jeg synes også man bliver nødt til at fremhæve den oversete Barry Pepper i rollen som den unge fængselsbetjent “Dean Stanton”, Sam Rockwell som den totalt utilpassede psykopat morder, “Wild Bill” Wharton, blandt mange andre, virkeligt sensationelle præstationer.
Filmen er over 3 timer lang, men hvert sekund glider perfekt ned, i et intenst mesterværk, der ikke kan undgå at lære beskueren en ting eller to.

I denne nye remastererede udgave på UHD Bluray, får vi samtidig en helt ny oplevelse af filmen der er mange klasser bedre end du nogensinde har set den før.

En perfekt film, i en perfekt præsentation og hele 3 timer og 9 minutter af den, til dig der elsker originale film og historier.

Har du aldrig set “The Green Mile” har der aldrig været en bedre mulighed end denne forrygende udgivelse.
 
The Green Mile UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
The Green Mile er skudt på 35mm film i 1.85:1 aspect ratio. Jeg kan næsten ikke få armene ned efter at have set denne nye remaster, der er MILEVIDT fra den lidt støvede, flade billedside fra tidligere releases. Billedet er noget af det flotteste jeg har set på UHD disk nogensinde. Ekstremt detaljeret og en helt ny grading der giver filmen et nyt, meget mere naturligt liv. Detaljer i de mørkeste scener er fantastiske, hvor tidligere releases havde en ret trykket sort. HDR gradingen bruges meget smagfuldt og med stor indlevelse. Skarpheden er forrygende, medmindre der er tale om de få scener hvor fokus ikke har været helt i skabet. Dette er en disk der kan udfordre enhver projektor eller OLED skærm. Man må tage hatten af for denne remastering af Warner Brothers, der klart er en benchmark disk for hvor godt det KAN gøres! ….Og hvor er det fedt at det er gjort med en film der i den grad fortjener en plads i top 10 over de bedste film nogensinde!
 
Green Mile er primært en dialog drevet film. Lyden på det nye Dolby Atmos lydspor er cinematisk og smagfuldt mixet. Vi får lidt overhead effekter hvor det er oplagt og god dynamik og liv hele vejen igennem. Alt er velafbalanceret og lækkert. Der er god ambience i udendørs scenerne, og der gøres brug af LFE kanalen enkelte gange. Musikken er trukket diskret ud i en god, omsluttende ambience.
 
Den medfølgende bluray er den samme som den forrige nordiske release, og dermed får vi en masse godt ekstramateriale og filmen som du husker at have set den, i sin støvede, grønlige colortiming. Ekstra materialet viser blandt andet casting optagelser med Michael Clarke Duncan og et interessant interview med Stephen King, men altså intet nyt materiale til denne disk i forhold til tidligere udgivelser. Remasteringen i sig selv, kunne f.eks godt fortjene en feature!
 
Set/hørt på:
Billede: LG CX 77” OLED og JVC N7 Projektor
Lyd: M&K S-300 (LCR) S-300T (LS/RS) MP300 (SBL/SBR), IW150T (4xHEIGHT). 2x X12 subwoofere (LFE) Lyngdorf SDA-2400, NAD M27, , Lyngdorf MP60 surround processor.
Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor: Dolby TrueHD ATMOS
 

Tak til SF Studios

Anmeldelse skrevet februar 2022

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser