Mad Max Beyond Thunderdome UHD 4K blu-ray anmeldelse

 
Mad Max Beyond Thunderdome UHD 4K blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen
Mad Max Beyond Thunderdome UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
(DK udgave)
Spilletid: 1 timer og 47 minutter
Lyd: Dolby Atmos
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk.
Aspect Ration: 4K - 2.39:1
 
UHD Blu-ray udgivelsesdato: 15. november 2021
Distributør: SF Studios / Warner
Antal disk: 2 = UHD 4K blu-ray +  Blu-ray 

Genre: Action, Sci-fi
Biograf premiere: 15. november 1985
 
Instruktør: George Miller, George Ogilvie
Manuskript: Terry Hayes, George Miller
Producere: Steve Amezdroz, Marcus D'Arcy, Terry Hayes
Fotograf: Dean Semler
Klip: Richard Francis-Bruce
Musik: Maurice Jarre
 
Skuespiller:
Mel Gibson som Mad Max
Bruce Spence som Jedediah
Adam Cockburn som Jedediah Jnr.
Tina Turner som Aunty Entity
Frank Thring som The Collector
Angelo Rossitto som The Master
 
Beskrivelse: 
Mad Max Beyond Thunderdome forgår i en nær fremtid i en post apokalyptisk verden og her møder vi antihelten Max, da han på vej gennem ørkenen bliver frarøvet sit ’køretøj’ og samtlige ejendele. Han følger tyvens spor til Bartertown, som er hjemsted for alverdens forbrydere og skumle typer. Bartertown ledes på overfladen af Aunty Entity, men da Bartertown er dybt afhængig af energien fra den metanproduktion byen får fra den underliggende svinefarm, er det reelt lederen af svinefarmen, Masterblaster, der bestemmer over Bartertown. Masterblaster viser sig at være to personer der arbejder sammen: Master har hjernen, men er kun en lille dværg, mens Blaster er muskelbundet, som beskytter Master. Aunty vil af med Blaster men beholde Master, da hun har brug for hans viden til at udvikle sin by, og hun laver derfor en aftale med Max at han skal hjælpe hende med Masterblaster, mod at hun skaffer ham hans køretøj tilbage. Max tager derfor arbejde på svinefarmen for at komme tæt nok på, så han kan dræbe Blaster, men det mislykkes og i stedet skal de mødes i arenaen Thunderdome til en tvekamp på liv og død.
 
Mad Max Beyond Thunderdome UHD 4K blu-ray anmeldelse
Screenshot er ikke fra UHD 4K blu-ray udgivelsen
 
Mad Max Beyond Thunderdome er et nostalgisk gensyn med en af 80’ernes mest populære filmfranchises Mad Max. Tidens tand har desværre ikke været så venlig ved Mad Max Beyond Thunderdome, som ved andre film fra perioden. Dengang var det en genredefinerende topfilm med datidens stjerner Tina Turner og Mel Gibson i hovedrollerne og en film med fantastiske special effekts. I dag virker den som en mindre god B-film med karikerede skuespillerpræstationer, især fra Angelo Rossitto der spiller Master og et overdøvende soundtrack, der tager fokus væk fra handlingen, som i forvejen er noget rodet. Tog- / biljagten i filmens sidste 1/2 time fungerer til gengæld rigtigt godt og er vel det der minder mest om den seneste Mad Max: Fury Road. Desuden kan man ikke lade være med at blive imponeret over de mange stuntscener, der er lavet helt uden computeranimationer, samt de flotte og opfindsomme kostumer og kulisser.
 
Mad Max Beyond Thunderdome UHD 4K blu-ray anmeldelse
Screenshot er ikke fra UHD 4K blu-ray udgivelsen 
 
Billedsiden på denne 4K udgivelse af Mad Max Beyond Thunderdome har helt klart fået et løft i forhold til de tidligere Blu-ray udgaver, som forekommer meget outdatede til sammenligning. Der er en god skarphed og dybde i den nyrestaurede billedside, som nyder godt af det nye HDR 10+ farvespektrum, hvor både de farvemæssigt intense eller de mere afdæmpede scener fremstår optimalt, nyd f.eks. det elegante blålige skær i Aunty’s gemakker. Til gengæld er nogle af de forvejen mørke scener fra underverdenen i Bartertown blevet endnu mørkere og det kan til tider være svært at se hvad der foregår. Sortniveauet er til gengæld forbilledligt dybt og billedsiden uden synlige komprimeringsfejl.
 
Soundtracket til denne UHD udgivelse af Mad Max Beyond Thunderdome er også blevet opgraderet til Dolby Atmos, og drager god nytte heraf med retningspanoreringer i scener med flyvemaskinen, i den store afsluttende forfølgelsesscene samt med masser af atmosfæreskabende baggrundslyde fra f.eks. svinefarmen eller tilråb fra tilskuerne, der hænger udenpå Thunderdome arenaen. Til gengæld trækker en lidt flad gengivelse af skud og eksplosioner ned på helhedsindtrykket. Personligt synes jeg også den overdøvende underlægningsmusik ødelægger spændingen i mange scener, men det er nok smag og behag. Dialogen er velprioriteret og fremstår klart og centreret i lydbilledet.
 
• Theatrical Trailer
 

Tak til SF Studios / Warner

Anmeldelse skrevet november 2021

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser