Eric Clapton: The Lady in the Balcony Lockdown Session

Eric Clapton: The Lady in the Balcony Lockdown Session

Eric Clapton er tilbage med en bemærkelsesværdig ny udgivelse, The Lady In The Balcony: Lockdown Sessions , der udkommer på mange forskellige formater.

På de 17 sange har Clapton slået sig sammen med sine mangeårige bandkammerater Nathan East (bas og vokal), Steve Gadd (trommer) og Chris Stainton (tangenter). Sammen leverer de på dette album akustiske versioner af en række Clapton-klassikere og et udvalg af andre numre, der omfatter blues- og country-favoritter m.m.

Værket blev skabt under opsyn af Claptons legendariske, Grammy-vindende producer Russ Titelman (James Taylor, George Harrison, Brian Wilson, Randy Newman, Rickie Lee Jones) og er indspillet live på Cowdray House i West Sussex, England. I løbet af koncerten tager Clapton og kompagni fat i tidløse klassikere som "After Midnight", "Layla", "Bell Bottom Blues", "Tears in Heaven", "Nobody Knows You When You're Down And Out" og "Key to the Highway". Udover at fortolke nogle af de mest elskede numre fra Erics eget omfattende repertoire, giver bandet også nyt liv til nogle af de sange, der har haft en afgørende indflydelse på Claptons karriere, heriblandt Peter Green-æra Fleetwood Mac-numrene "Black Magic Woman" og "Man of the World".

Projektet blev igangsat som et resultat af de COVID-19 relaterede aflysninger af Claptons Royal Albert Hall-koncerter, der var planlagt til at skulle løbe af stablen i maj 2021. Alternativet blev at han i stedet tog med sine bandkammerater ud til mere landlige omgivelser i England og gennemførte en koncert, der kun blev overværet af bandmedlemmerne selv og af de rullende kameraer, som har foreviget begivenheden - til glæde for alle hans fans!
 
Spilletid: 1 time & 17 minutter
Lyd: Dolby Atmos, Dolby TrueHD 7.1 (48kHz, 24-bit), DTS-HD Master Audio 5.1, LPCM 2.0
Aspect Ration: 1.89:1
Disc: 2 = 1 x UHD blu-ray + 1 blu-ray
 
Trackliste:
 
01: Nobody Knows When You're Down And Out
02: Golden Ring
03: Black Magic Woman
04: Man of the World
05: Kerry
06: After Midnight
07: Bell Bottom Blues
08: Key to the Highway
09: River of Tears
10: Rock Me Baby
11: Believe in Life
12: Going Down Slow
13: Layla
14: Tears in Heaven
15: Long Distance Call
16: Bad Boy
17: Got My Mojo Working
 
 
Udgivelsen kan købes hos imusic
 
 Lagt op den 13/11-2021
 
Biojensen har givet karakter til musik på blu-ray Læs mere 
Nyd musikken i hjemmebiografen Læs mere
Vi anbefaler 3 titler med DR Symfoniorkestret Læs mere
John Williams live in Vienna Læs mere