The Birds UHD 4K blu-ray anmeldelse

 
The Birds UHD 4K blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
The Birds UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
(DK udgave)
Spilletid: 1 time og 59 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 2.0 mono
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk.
Aspect Ration: 4K - 1.85:1

UHD Blu-ray udgivelsesdato: 28. juni 2021
Distributør: SF Studios / Universal
Antal disk: 2  = UHD 4K blu-ray +  Blu-ray 

Genre: Drama, gyser
Biograf premiere: 2. september 1963
 
Instruktør: Alfred Hitchcock
Manuskript: Evan Hunter
Producere: Alfred Hitchcock
Fotograf: Robert Burks
Klip: George Tomasini
 
Skuespiller:
Tippi Hedren som Melanie Daniels
Rod Taylor som Mitch Brenner
Jessica Tandy som Lydia Brenner
Suzanne Pleshette som Annie Hayworth
Veronica Cartwright som Cathy Brenner
 
Beskrivelse: 
Melanie skal besøge Mitch i Bodega Bay, hvor han holder weekend med sin mor og søster. Umiddelbart efter sin ankomst, bliver Melanie angrebet af en havmåge. Det pludselige og voldsomme angreb viser sig blot at være starten på en art epidemi blandt områdets fugle der gør dem ekstremt aggressive. Store flokke af krager og måger viser sig at være dødsensfarlige, og mareridtet i den lille ellers så normale by begynder.
 
The Birds UHD 4K blu-ray anmeldelse
© Universal Billedet er ikke fra UHD udgivelsen  
 
The Birds eller Fuglene som den blev navngivet på dansk er en god gammeldags gyserfilm. Tænk, at fugle kan være så skræmmende. Film laves bestemt ikke på denne måde længere. Der er ingen Alfred Hitchcock i dag. Filmen kan virke gammeldags og forældet, og det er måske ikke så forfærdeligt skræmmende, men det er en undersøgelse i struktur, karaktertegninger og spændingsstruktur. Filmen er bl.a. uden musik, og Hitchcock dropper helt at forklare fuglenes angreb og lader det være åbent for fortolkning. Fuglene har også god fortællepraksis, og så er der masser af klassiske scener, som du bare elsker at se og som er kopieret siden.

For dem som ikke skulle kende denne klassiker, kommer her et kort resume. Melanie møder Mitch i en dyrehandel. De flirter og Melanie bliver så fascineret, at hun følger ham til sin hjemby, Bodega Bay, en lille by nord for San Francisco. Her lærer hun hans dominerende mor og hans charmerende lillesøster at kende. Og forresten, alle fuglene i byen forvandles pludselig til blodtørstige monstre.

Så simpelt kan handlingen i filmen faktisk forklares. Alfred Hitchcock, bruger en hel del tid på at etablere forholdet personerne imellem og etablerer det psykologiske element som er grundlæggende for filmen. Efter en relativt lang intro, som forresten aldrig bliver kedelig at se på, begynder fuglene at kvidre lidt aggressivt, og den lille by forvandles til et totalt kaos. Vores venner er fanget i deres eget hus, men de kan heller ikke her føle sig trygge. De bevingede og af naturens elegante skabninger, omdannes til dødbringende mordere, der absolut ikke forlader en husvæg i vejen for mad.

Filmen var en af de første til at tage et hyggeligt og yndefuldt væsen og omdanne det til et monster og var med til at forandrede horrorfilmen konceptet for evigt. Det har inspireret, hvad der kan krybe og gå af senere horror filmskabere, og vil for evigt stå som et fyrtårn i filmhistorien.

Jeg har med vilje valgt ikke at psykoanalysere filmen for det har adskillige gjort før mig og helt sikkert langt bedre end jeg ville kunne gøre det. Fuglene er bestemt en film som stadig holder. Bevares den er muligvis ikke så skræmmende som da den udkom i 60’erne og effekterne, som dengang fik en oscar, er noget outdated, men stadig forholdsvis effektfulde. Fuglene er ikke Hitchcock bedste film, men indeholder stadig alle de elementer der skal til for at gøre den til en klassiker indenfor genren.
 
The Birds UHD 4K blu-ray anmeldelse
© Universal Billedet er ikke fra UHD udgivelsen 
 
Filmen bliver leveret i et 1.85:1 HEVC / H.265 transfer leveret af Universal som er kendt for at behandle deres bagkatalog med stor kærlighed. Som sådan ser The Birds også rigtig godt ud, men den lider desværre under flere af de samme fejl som jeg tidligere oplevede i The Sting. I denne nye udgave er film grain reduceret til den originale mængde, men filmens visuelle side er desværre ikke konsekvent god eller dårlig. Billedet som nævnt generelt godt restaureret der dog scener hvor der er digitale skygger i billedet og en masse støj, hvilket er en skam, når man ved hvor godt Universel ellers behandler deres klassiske katalog. Scenerne hvor man oplever dette er oftest scener med faste baggrunden som man brugte dengang, altså billeder hvor skuespillerne spillede foran, dette er værst i starten af filmen. Farverne er meget klare og tydelige hvor den sorte også får lov til at have en god dybde i de mere mørke scener som der er en del af. Detajlegraden er generelt god hvor ar og andre skrammer tydeligt ses. Jeg kan ikke andet end ærgre mig over den visuelle side af filmen især set i lyset af den flotte behandling Universal er kendt for, men det kan nok ikke gøres anderledes taget kildematerialet i betragtning.
 
 
Filmen kommer med et DTS-HD 2.0 Mono lydspor så man bevarer her originaliteten. Taget billedsiden i betragtning så er der blevet gjort ét kanont stykke arbejde med lydsiden. Baggrundsstøj bliver leveret i en passende højde i forhold til den centrale dialog og den bliver selvfølgelig skuet op til at passe til de overraskende momenter når fuglene angriber så man slet ikke er i tvivl om at noget slemt er ved at ske. Dialogen som er vigtig i en film som denne går rent igennem. En rigtig flot lydside hvor man slet ikke lægger mærke til fraværet af musik, som er et bevidst valgt fra Hitchcocks side.
 
 

Tak til SF Studios / Universal

Anmeldelse skrevet juni 2021

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser