Sjæl blu-ray anmeldelse

 
 Sjæl blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm

Sjæl blu-ray anmeldelse

Zone A-B-C = kodefri (Nordisk udgave) 
Spilletid: 1 time & 40 minutter 
Lyd: DTS HD MA 7.1, DTS HR 5.1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk
Aspect Ratio: 2.39:1

Blu-ray udgivelsesdato: 12. april 2021
Distributør: Walt Disney studios home entertainment A/S.
Antal disk: 2 = Blu-ray

Genre: Animation, Komedie, eventyr
Biografpremiere: Ikke vist i de Danske biografer grundet corona lukket

Instruktør: Pete Docter, Kemp Powers
Manuskript: Pete Docter,Mike Jones,Kemp Powers
Producer: B.la. Kiri Hart,Valerie LaPointe,Dana Murray,Jonas Rivera
Klip: Kevin Nolting
Musik: Trent Reznor,Atticus Ross
 
Skuespiller som ligger stemmer til original udgaven:
Jamie Foxx som Joe
Tina Fey som 22
Graham Norton som Moonwind
Rachel House som Terry
Alice Braga som Counselor Jerry
Richard Ayoade som Counselor Jerry
Phylicia Rashad som Libba
Donnell Rawlings som Dez
 
Beskrivelse:
Eminent, modig, dyb, dejlig og gennemført original historie fra Pixar der fortjener vores dybeste respekt!
 
Sjæl blu-ray anmeldelse
 
 
Pixar beviser med Soul (dansk titel “Sjæl”) at de fortjener deres førerposition blandt alle animationsstudier. Hvor vi ser Hollywood klamre sig til “sikre” koncepter, tør Pixar gang på gang at udfordre og forny sig, og sprænger igen og igen rammerne for, hvad animationsfilm kan være.

Historierne, om det er Cars 3 eller denne nye originale film er finmaskede, gennemarbejdede fortællinger, der i bedste disney tradition har noget ægte på hjerte.

I Sjæl, kaster Pixar sig ud i en historie der foregår på jorden og i sjælens univers, hvor vi følger musiklæreren Joe, der drømmer om at spille Jazz. Desværre, kommer han ud for en ulykke lige da han har fået sit livs gennembrud og dør, beklageligvis.

Det lyder umiddelbart lidt som om at super instruktøren Pete Docter (der mesterligt også skrev og instruerede Pixars “UP” og “Inside Out”) er formentlig blevet inspireret af komedien down to earth fra 2001, (der trods den corny eksekvering stadig er i min favorit bunke med dybe komedier!)

Da Joe dør, ender kan på rulletrappen til det store hinsides, men er slet ikke klar til dø, hvilket sender ham til sjælens verden, - et sted hvor personligheder formes og når modne sendes til jorden.

Her går der kuk i regnskabet, da det ikke er meningen Joe skal være der, og han bliver indsat som mentor for sjælen 22 der bestemt ikke har tænkt sig at skulle til jorden. Da det endelig lykkedes Joe at komme tilbage til Jorden, ender han ved et uheld i en katte krop, mens at den nævenyttige og krops-uerfarne 22 ender i Joes legeme!

Historien er sat i New York i et afroamerikansk miljø, hvor Pixar formår at holde en ekstremt flot balancering af kultur, respekt og politisk korrekthed i fortællingen. Det gøres med intelligens og finesse i hver en detalje. Meget, meget dygtigt.

Skuespillerne på det amerikanske lydspor er helt fænomenale, med en perfekt castet Jamie Foxx i hovedrollen som Joe, der balancerer musikalsk passion, timing, rytme og komik helt perfekt. Vi har TV serie skuespilleren Tina Fey i rollen som 22 og TV værten Graham Norton lægger stemme til moonwind. På rollelisten finder vi også en voice actor debutant i musikeren Questlove, der gør et fantastisk job som barberen “Curley”. I det hele taget, går kompetencen og modet til at finde og udvikle det bedste talent hos Pixar bare igen her.

Castet tilfører friskhed og farve til det samlede mix, der gør denne film så perfekt.

Da dette er den nordiske udgave får vi også en dygtigt oversat version med Nikolaj Lie Kaas (Joe), Mille Lehfeldt (22), Søs Egelind (Terry), Nicolaj Kopernikus (Moonwind), Remee (Paul), Melvin Kakooza (Curly), Al Agami (Dez), Katrine Falkenberg (Jerry A) og Betty Glosted (Libba Gardner).

Musikken i filmen er på højeste niveau, med Jon Batiste på Jazz arrangementer og klaver, der også kraftigt har inspireret Joes animerede spillestil, og på film scoren har Pixar igen haft modet til at prøve noget nyt, nemlig ved at udfordre Nine Inch Nails (Trent Reznor og Atticus Ross) til at skabe filmens score, hvilket de gør med stor kreativitet, langt fra deres kendte univers.

Alt i alt, er Sjæl et velkomment friskt pust, der løfter niveauet endnu engang for Pixar, med en film der er både intelligent, kærlig og vedkommende for børn og voksne i alle aldre, - og den præsterer tilmed at gøre det, i en verden af sort jazz , - og på flere astrale planer.

Kun hos Pixar findes der nosser SÅ store, og TAK for det, Disney! I skal bare lade Pixar gøre præcis det de gør, for det løfter os alle sammen.
 
 Sjæl blu-ray anmeldelse

Jeg har sammenlignet den amerikanske UHD Bluray, den Nordiske Bluray og Disney+ streaming udgaven af Sjæl på mit LG CX 77” OLED TV, og må sige, at på trods af filmens 4K master er det den nordiske bluray der er den bedste præsentation i mine øjne. Alle der samler på bluray er godt klar over at der er en stor kvalitetsforskel til streaming, der på trods af fine tekniske påskrifter som Dolby Vision og 4K ikke leverer det levende, poppende billede vi kan opleve på bluray. Det er også tilfældet her, hvor bluray disken faktisk er flottere og med dybere mærkbart dybere farver end det jeg ser på selv UHD disken. Der er tilsat en lille smule grain på Sjæl, nok for at give den ekstremt detaljerede animation endnu mere af denne organiske film følelse. Jeg er ikke enig i, at det nødvendigvis er en god ide, men det er holdt på et subtilt niveau. Blurayen tilbyder ganske enkelt et større farverum. Har du købt UHD udgivelsen, så sammenlign med den medfølgende bluray.
 
 
Den nordiske bluray udgivelse leveres med et fremragende DTS HD MA 7.1 mix og også med et DTS HR 5.1 lydspor (der er en codec forbedret udgave af klassisk DTS i lav bitrate). Sjovt nok, lyder det faktisk til at være to forskellige mastere, hvor HR udgaven lyder en tand mere dynamisk og åben i lyden (på trods af det teknisk dårligere format). Uanset, er der tale om lydspor i verdensklasse der med flot og afbalanceret brug af alle kanaler og med stor opmærksomhed på selv de mindste detaljer, skaber et helt perfekt lydunivers til filmen.

Musikken, og især jazz elementer og scener, lyder ekstremt naturligt, så der ganske enkelt er intet der får hjernen til at tro at det er en illusion man sidder og lytter til. Det kan ærgre, at disney forbeholder Dolby Atmos (TrueHD) lydsporet kun til UHD bluray disken, men i direkte sammenligning går man ikke glip af så meget, selvom filmen oprindeligt er mixet til atmos. Der er nogle få steder i filmen, hvor der benyttes distinkte top kanaler, og ellers fremstår DTS HD MA 7.1 mixet på bluray disken faktisk med lidt mere krop og shine. I dette tilfælde foretrækker jeg faktisk den nordiske bluray udgivelse i sin helhed over alt andet, og mange gange over lyden på disney+ hvor sjæl ufortjent er en skygge af sig selv med det 5.1 mix der ligger der. KØB DISKEN!.
 
Som om at både filmen, lyd og billedpræsentation ikke var perfekt nok i sig selv, så har Pixar inkluderet en HEL bluray med ekstra suverænt ekstra materiale! Der er masser af historier at fortælle, f.eks om hvordan at det lykkedes pixar at lave filmen færdig selvom alle måtte arbejde hjemme (respekt til deres tekniske system afdeling!), om pixars kulturelle grupper der har været med til at sikre at miljø og mennesker portrætteres balanceret og ægte, om historiens fantastiske udvikling fra oprindelig ide o.s.v. Der er masser af guf, og meget af det går igen i bonusmaterialet på disney+.

Disney har igen leveret en perfekt udgivelse, der gør kunsten stor retfærdighed. Den hører hjemme i enhver film samling, og kan ses igen og igen, hvor den afslører nye lag og dimensioner for hver gang.
 
Set/hørt på:
Billede: LG 77” CX OLED TV
Lyd: M&K S-300 (LCR) S-300T (LS/RS) MP300 (SBL/SBR), (nyhed!) IW150T (4xHEIGHT). 2 x X12 subwoofere (LFE) Lyngdorf SDA-2400, NAD M27, Lyngdorf MP60 surround processor.

Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor: DTS HD MA 7.1 med Dolby Upmix
 

Anmeldelse skrevet april 2021.

Tak til The Walt Disney Company Nordic..

Tilbage til Disney oversigten eller blu-ray anmeldelser