The New Mutants blu-ray anmeldelse

 
The New Mutants blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen

The New Mutants blu-ray anmeldelse

Zone A-B-C = kodefri (Nordisk udgave) 
Spilletid: 1 time & 34 minutter 
Lyd: DTS HD-MA 7.1: Engelsk
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 1.85:1

Blu-ray udgivelsesdato: 6. juli 2020
Distributør: Walt Disney studios home entertainment A/S / 20th century studios
Antal disk: 1 = Blu-ray

Genre: Sci-fi, action
Biografpremiere: 3. september 2020

Instruktør: Josh Boone
Manuskript: Josh Boone, Knate Lee
Producer: Joan Kelley Bierman, Michele Imperato, Simon Kinberg
Fotograf: Peter Deming
Klip: Andrew Buckland, Matthew Rundell
Musik: Mark Snow
 
Skuespiller:
Maisie Williams som Rahne Sinclair
Anya Taylor-Joy som Illyana Rasputin
Charlie Heaton som Sam Guthrie
Alice Braga som Dr. Reyes
Blu Hunt som Dani Moonstar
Henry Zaga som Roberto da Costa
 
Beskrivelse:
I The New Mutants følger vi en gruppe unge mutanter, der er indlagt på en slags lukket afdeling eller forskningsinstitution, mens deres særlige kræfter bliver undersøgt og de forhåbentligt kan lære at kontrollere dem. Dani Moonstar, som er den sidst tilkomne, har mistet sin familie da en voldsom tordenstorm udryddede hele den landsby hun boede i. Hun må nu finde sin plads blandt de andre unge på stedet, hvor især den viltre Illyana lægger hende for had fra starten. Samtidigt forsøger Dani sammen Dr. Reyes, som leder stedet, at finde ind til hvad hendes særlige kræfter er. Inden længe begynder de andre mutanter hver især at genopleve deres værste mareridt i materialiseret form og må kæmpe for at overleve. Det begynder at pege mod at det har noget at gøre med Dani, men kan hun lære at kontrollere sine kræfter inden det er for sent?.
 
The New Mutants blu-ray anmeldelse
 
 
The New Mutants er modsat hvad man skulle tro ikke en prequel til x-men filmene, men ligger kronologisk mere som en af de sidste film, lige før Logan, dvs. på et tidspunkt hvor Mutanterne er ved at være udryddet eller holdes indespærret, som forsøgsobjekter. Der er ikke nogen af de mutanter vi kender fra de andre x-men film, der optræder i The New Mutants, selvom der af og til refereres til de andre x-men.

The New Mutants virker mest af alt som et oplæg til en teenage tv-serie, for den har alle elementerne til det med 5 teenagere, der skal bo sammen uden deres forældre og som udover deres normale teenageproblemer med magtkampe, sexualitet og flirteri må kæmpe med at kontrollere deres mutantkræfter. Ideen er egentligt god nok, men udover de flotte mutant-effekter er det ikke noget der ikke er set bedre før og desuden når man ikke langt nok ind under huden på de enkelte karakterer på de små 94 minutter filmen varer, til at man egentligt når at holde med den ene frem for den anden.

Af skuespilpræstationerne er Maisie Williams, kendt fra ’Game of Thrones’ og Anya Taylor-Joy kendt fra filmen ’Emma’ værd at fremhæve, mens de øvrige medvirkende også spiller udmærket.
 
 The New Mutants blu-ray anmeldelse

Billedsiden af denne blu-ray udgave af The New Mutants er generelt udstyret med detaljerede billeder i høj opløsning, med et væld af kraftige farver når mutanterne ruller deres overnaturlige evner ud, hvilket giver flotte og dramatiske effekter. CGI-effekterne kunne dog have været mere overbevisende og det tager noget af uhyggen ud af filmen for mit vedkommende. Et andet problem er, at en række indendørs scener virker decideret overbelyste og uden ret meget dybde og får det indimellem til at minde om en tv-serie.
 
 
The New Mutants kommer med et 7.1 DTS-HD MA-lydspor, der er af ganske høj kvalitet og bidrager til at placere os i centrum for filmens handling med både dramatiske effekter og atmosfæreskabende baggrundslyde. Lydbilledet er yderst veldefineret og effektfuldt i filmens mange actionsekvenser og der er hele tiden gode og præcise retningspanoreringer i samtlige surroundhøjtalere, mens der samtidigt er godt med drøn på subwooferen, når det er påkrævet. Dialogen fremstår alle steder højtopløst, tydeligt og perfekt integreret i lydbilledet.
 
• Deleted Scenes (1080p; 10:52)
• Origins & Influences (1080p; 7:27)
• Meet the New Mutants (1080p; 7:16)
• Audio Commentary
• Theatrical Trailers (1080p; 4:23)e
 

Anmeldelse skrevet januar 2021.

Tak til The Walt Disney Company Nordic..

Tilbage til Disney oversigten eller blu-ray anmeldelser