Batman: Death in the Family blu-ray anmeldelse

 
Batman: Death in the Family blu-ray anmeldelse
 
Batman: Death in the Family blu-ray anmeldelse
 
Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen

Batman: Death in the Family blu-ray anmeldelse

Zone A-B-C = kodefri (Nordisk udgave) 
Spilletid: 1 time & 4 minutter 
Lyd: DTS HD Master Audio 5.1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 1.78:1

Blu-ray udgivelsesdato: 19. oktober 2020
Distributør: SF Studios / Warner
Antal disk: 1 = Blu-ray

Genre: Animationsfilm
Biografpremiere: Ikke vist i de Danske biografer

Instruktør: Brandon Vietti
Manuskript: Brandon Vietti
Producer: Brandon Vietti, Amy McKenna
Klip: Robert Ehrenreich, Cris Mertens
Musik: Christopher Drake
 
Skuespiller som ligger stemme til:
Bruce Greenwood som Batman
Vincent Martella som Robin
John DiMaggio som The Joker
Zehra Fazal som Talia al Ghul
Gary Cole som Commissioner Gordon
 
Beskrivelse:
Dine valg vil forme skæbnen for Gotham Citys kappeklædte helte! Jason Todd udviser en nådesløs form for retfærdighed som Batmans protegé Robin, der har sat sig for at få Jokeren ned med nakken. Hvem vil leve? Hvem vil dø? Valget er dit!
 
Batman: Death in the Family blu-ray anmeldelse
 
 
DC Comics har i denne måned udgivet deres første såkaldte interaktive film/historie. Tegneserien som har fået tildelt denne behandling, er den roste historie Batman: A Death in the Family som tilbage i 1998 blev udgivet som en 4-binds serie. Der vil i denne anmeldelse komme spoilers om historien som de fleste Batman fans dog nok allerede kender til, men hvis du udelukkende har fulgt det filmiske Batman univers skal du lige overveje om du skal springe videre til opsummeringen, nu er du i hvert fald advaret.

Hvorfor denne film har fået navnet Batman: Death in the Family og dermed droppet A’et skal jeg ikke kunne sige, men hvis filmens indledning virker bekendt er det nok fordi du har set den fremragende Batman: Under the Red Hood som udkom i 2010. De to film starter mere eller mindre på samme måde, nemlig med Batman og Robins tur til Sarajevo hvor de skal stoppe Jokerens handel med atomvåben. I det hele taget er de to film kædet utrolig meget sammen for hvis man vælger visse handlingsforløb i Batman: Death in the Family føres man videre til historien der bliver fortalt i Batman: Under the Red Hood dog i en noget kortere version.

I Sarajevo går det dog ikke helt som planlagt for vores to helte og det ender med at Robin bliver taget til fange og tortureret af Jokeren. Her er det at historien bliver interaktiv man kan vælge om Robin skal dø, om han skal overleve eller om Batman skal dø. Alt efter hvad man vælger, udspiller historien sig selvfølgelig afspejlede ens valg. Nogle handlingsforløb kan sno sig på forskellige måder og man skal tage stilling til adskillige ting og andre ender forholdsvis hurtig. Det fungerer faktisk overraskende godt og det virker rent teknisk bare ved at man vælger forskellige kapitler som man så springer imellem.

Det eneste som endte med at irritere mig ved denne feature, var noget forholdsvis enkelt. Hver gang man vælger et forløb, skal man af uransagelige årsager have at vide hvem der har oversat underteksterne. Det er en lille dum ting, men når man gerne vil igennem samtlige forløb bliver man bare irriteret over at skulle bruge et par sekunder på at se denne persons navn. Forstå mig ret, jeg sætter bestemt pris på folk der oversætter, men at det skal være så dominerende, forstår jeg ikke.

Når dette lille minus er nævnt er min eneste anke at man som tidligere nævnt har set det meste før i Batman: Under the Red Hood. Dette gør at historien i sig selv ikke er videre interessant, udover de sidespring som er originale for den specifikke fortælling og gør at man lidt mister interessen i længden. Det med at historien er interaktiv prøver man nok også kun en enkelt gang og det kunne derefter være fedt at kunne vælge at se filmen i den længde og med den historie der originalt var tiltænkt.
 
 Batman: Death in the Family blu-ray anmeldelse

Filmen bliver leveret i et 1.78:1 1080p/ MPEG-4 MVC transfer, som er fremragende behandlet på denne blu-ray udgivelse. Der er ikke en finger at sætte på den visuelle del. Farverne er dejlig varme som man forventer det med denne slags udgivelser. I det hele taget er alle farverne meget klare og tydelige hvor den sorte også får lov til at have en god dybde og i det hele taget spiller de mørke farver en utrolig stor rolle i denne film, da mange af scenerne foregår om aftenen. Det hele bliver leveret i den sædvanlige DC Films stil så hvis man har set de andre udgivelser fra dem kan man forvente mere af det samme
 
 
Den danske udgivelse kommer med et udmærket DTS-HD Master 5.1 lydspor. Det lader til at DC/WB helt har droppet at smide dansk tale på deres danske udgivelser, noget jeg ikke personligt kommer til at savne. På denne udgivelse bliver der virkelig gjort brug af alle de højttalere som skulle være sat til ens system, der er virkelig kælet for øregangene. Alle kanalerne bliver brugt både for og bag og subwooferen får virkelig lov til at sparke fra sig i de action fyldte scener. Der er meget action i denne film, men alligevel formår udgivelsen at gøre plads til både tale og baggrundsmusik, også uden den ene går ud over den anden. Ligesom med billedsiden er dette som det plejer at være fra DCs side.
 

Anmeldelse skrevet oktober 2020.

Tak til SF Studios

Tilbage til blu-ray anmeldelser