The Jesus Rolls blu-ray anmeldelse

 
The Jesus Rolls blu-ray anmeldelse

The Jesus Rolls blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
 
The Jesus Rolls blu-ray anmeldelse
 
Zone A-B-C = kodefri (Nordisk udgave)
Spilletid: 1 time og 49 minutter
Lyd: Engelsk DTS HD Master Audio 5.1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 1.85:1

Blu-ray udgivelsesdato: 6. juli 2020
Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disk: 1 x blu-ray

Genre: Komedie
Biograf premiere: Ikke vist i de Danske biografer

Instruktør: John Turturro
Manuskript: John Turturro
Producere: bl.a. Max Arvelaiz, Michael Lewis, Bruce Toll
Fotograf: Frederick Elmes
Klip: Simona Paggi
Musik: Émilie Simon
 
Skuespillere:
John Turturro som Jesus
Bobby Cannavale som Petey
Audrey Tautou som Marie
Susan Sarandon som Jean
Pete Davidson som Jack
 
Beskrivelse: 
Vi lærte ham at kende i The Big Lebowski, men nu står Jesus Quintana på egne ben. Den excentriske bowlingspiller er netop blevet løsladt fra fængslet for god opførsel, da han bliver genforenet med sin forbundsfælle Petey. Den ene dårlige beslutning tager dog den anden, og de to småforbrydere havner i mere og mere vanvittige situationer. I The Jesus Rolls instruerer John Turturro og genoptager også sin rolle som Jesus Quintana fra kultfilmen The Big Lebowski. I andre roller ses Jon Hamm, Audrey Tautou og Bobby Cannavale.
 
The Jesus Rolls blu-ray anmeldelse
 
Der er vist ikke nogen tvivl om at Coen-brødrene med The Big Lebowski skabte en film der har nået kultstatus på flere niveauer. Filmen i sig selv er et mesterværk og tilsat det fænomenale skuespil, fra alle de implicerede, har brødrene skabt et uforglemmeligt univers. Da det blev annonceret at John Turturro ville gentage rollen som Jesus Quintana i en spin-off med denne i fokus, var der sikkert mange fans hvis interesse blev vagt, men der var også et enkelt, men stort faresignal som blev tændt, Coen-brødrene ville ikke være indblandet i filmen.

John Turturro har selv stået for at skrive instruere filmen og man kan bestemt mærke hans kærlighed for at spille Jesus Quintana og figuren sidder endnu engang i skabet, men det er også det eneste som rigtig er lykkedes for Turturro. Filmen endte da også mere som et remake af Bertrand Bliers Les Valseuses end et spin-off og det er desværre ikke noget godt remake.

The Jesus Rolls indledes med at den meget vellidte Jesus Quintana løslades fra Sing Sing fængslet. Han sværger at han aldrig vil tilbage, men der går dog ikke lang tid før hans første forbrydelse er i gang. Der er ikke de store tegn på at denne bowlingkugle slikkende lillaklædte mand på nogen måde er blevet rehabiliteret. Sammen med hans partner-in-crime Petey, spillet af Bobby Cannavale, bliver filmen nu til et roadtrip med meget lidt plot, ud over at duoen bliver til en trio i form af Maria, som udforsker deres individuelle og kollektive seksualitet og deltager i småkriminelle aktiviteter. Det er tydeligt at trioen ikke helt ved hvad de skal give sig til, hvilket også fører til at deres roadtrip bliver til en formålsløs kommen og gåen.

Hvad John Turturro har tænkt mens han skrev manuskriptet vil jeg virkelig gerne vide, for det er tydeligt at han har en kærlighed til figurerne i filmen, men har utroligt svært ved at skabe en film der kan vække den mindste form for interesse. Set i lyset af sammenhængen til The Big Lebowski falder denne film virkelig til jorden uanset spin-off/remake eller andre titler man ønsker at smide efter den.

Hvor meget jeg ellers normalt holder af John Turturro og hans mange roller, kan jeg desværre på ingen måde anbefale denne film. Sæt i stedet The Big Lebowski på og nyd scenen i denne hvor Jesus skaber lidt tumult for bowling banden.
 
The Jesus Rolls blu-ray anmeldelse
 
Filmen bliver leveret i et 1.85S:1 transfer, som er fint behandlet på denne blu-ray udgivelse. Der er ikke de store fingre at sætte på den visuelle del. Farverne er dejlig varme og bløde som der forventes i denne slags film og den står fint på skærmen. I det hele taget er alle farverne meget klare og tydelige hvor også den sorte får lov til at have en god dybde. Detaljegraden er også god hvor konjekturen i huden, sår og skrammer fremstår klart og tydeligt, en fin detaljemængde.
 
The Jesus Rolls kommer med et DTS-HD 5.1 Master lydspor. Taget billedesiden i betragtning så er der blevet gjort ét lige så fint arbejde med lydsiden. Baggrundsstøj og stemningsmusik bliver leveret i en passende højde som selvfølgelig bliver skuet op til at passe til de overraskende momenter. Dialogen som er vigtig i filmen går rent igennem. En rigtig hæderlig lydside hvor alle kanaler på anlægget for lov at lege med uden at blive forvrænget hvis der bliver skruet godt op.
 
 
Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment


Anmeldelse skrevet september 2020. 

Tilbage til Blu-ray anmeldelser