Bloodshot blu-ray anmeldelse

 
Bloodshot blu-ray anmeldelse

Bloodshot blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
 
Bloodshot blu-ray anmeldelse
 
Zone A-B-C = kodefri (Nordisk udgave)
Spilletid: 1 time og 49 minutter
Lyd: DTS-HD Master Audio 5.1
Undertekster: Dansk, engelsk, estisk, finsk, italiensk, latvisk, litauisk , norsk, portugisisk, russisk, svensk, ukrainsk.
Aspect Ration: 2.39:1

Blu-ray udgivelsesdato: 18. maj 2020
Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disk: 1 x blu-ray

Genre: Action
Biograf premiere: Ikke vist i de Danske biografer

Instruktør: Dave Wilson
Manuskript: Jeff Wadlow og Eric Heisserer. Baseret på tegneserien bloodshot af Kevin VanHook
Producere: bl.a. Matthew Antoun,Cheryl Eatock,Maurice Fadida,Louis G. Friedman
Fotograf: Jacques Jouffret
Klip: Jim May
Musik: Steve Jablonsky
 
Skuespillere:
Vin Diesel som Ray Garrison/Bloodshot
Eiza González som KT
Sam Heughan som Jimmy Dalton
Toby Kebbell som Martin Axe
Talulah Riley som Gina Garrison
Lamorne Morris som Wilfred Wigans
 
Beskrivelse: 
45 millioner dollars senere: Planløs underholdning når det er bedst. 100% gennemført visuel action fest med Vin Diesel i hovedrollen.
 
Bloodshot blu-ray anmeldelse
 
Bloodshot er en tegneserie karakter fra valiant comics universet.

Ray (bloodshot), spillet af 53 årige Vin Diesel er en elitesoldat der dør i kamp, men bringes tilbage til livet med avanceret nanoteknologi, der giver ham særlige evner. Han indprentes med en hukommelse der udnytter hans naturlige hævn-drive til at slå tech firmaets tidligere (og mere samvittighedsfulde) partnere ihjel. Det hele kontrolleres af firmaets onde direktør.

Bloodshot springer stort set alt karakter opbyggende pladder over, - og giver os i stedet næsten rene rå arketyper, som du genkender med det samme - og træder speederen helt i bund i fart og tempo, skud og eksplosioner.

Filmen er en visuel og lydmæssig fest af rå action fra start til slut, mesterligt klippet, iscenesat og udført i et orgie af velfungerende CG effekter (med et par enkelte kiksede scener i mellem).

Det der gør filmen til at holde ud at se for en snobbet anmelder som mig, er at den ikke prøver at være mere end den er. Den er uhøjtidelig, fyldt med gigantiske plothuller, karikerede karakterer og historier, og overdriver på den rigtige, selvironisk fede måde der er så drengerøvsagtigt at man ikke kan undgå at grine og føle sig godt underholdt. Man kan mærke, at dem der har lavet filmen har lavet den fordi de synes det var vildt fedt.

Premium klasse sci-fi action, der behandles sådan hele vejen igennem, bortset fra i manuskriptet, hvor man så har valgt de nemmeste løsninger til at komme fra den ene action scene til den anden, godt hjulpet på vej af super skarp klipning.
 
Bloodshot blu-ray anmeldelse
 
Selvom bloodshot er en tung VFX film, er den alligevel baseret på en 4K master. Man kan tydeligt se hvor nogen af de 45 mill dollars forsvandt hen, - ved at det kan ses i de visuelle detaljer i mange af scenerne. Blu-ray disken leveres med et AVC encode der ikke er nogen åbenlyse encoding problemer med. Filmens visuelle stil og colorgrading arbejde er helt forrygende. Flot, flot arbejde her. Det er en stor ærgelse, at filmen ikke er udgivet som en 4K blu-ray i europa. Som med Maleficent mistress of evil, må man til USA for at få fingre i en UHD udgivelse. Det visuelle er så godt som det kan lade sig gøre med Blu-ray HD mediet, men det er altså en film man gerne vil have i 4K HDR i samlingen.
 
Bloodshot har et fremragende lydmix & score, fyldt med detaljer, vild brug af surround kanalerne og LFE. Dialogen er stram og ren og i god balance med alle de andre elementer.

DESVÆRRE leveres den kun i et DTS HD MA 5.1 encode på blu-ray disken, der aflyttet med brug af Neural:X upmixning, der fungerede super godt … MEN….helt ærligt, det er simpelthen en helligbrøde kun med en 5.1 version på disken, da filmen oprindeligt har et super fedt dolby atmos mix, som man også får en version af på f.eks Apple Store. Det er klart en film hvor atmos mixet burde være obligatorisk, og det er rigtig ærgerligt at film entusiasterne i europa der køber fysiske medier snydes for ATMOS mixet. Alternativet er at købe streaming udgaven på f.eks Apple TV. Her får en version af ATMOS mixet, hvor jeg oplever lidt større dynamik, men også en voldsomt løftet centerkanal end på blu-ray versionen. Streaming versionen har dog hørbart dårligere lydkvalitet, især hørbart i dialogen (på grund af Dolby Digital plus kompression og lav bitrate vil jeg tro)..

Vil man have den bedste version, er der altså ingen vej uden om at importere Bloodshot på UHD disk fra USA. Hvor er det ærgerligt. Heldigvis er 5.1 udgaven så god, at det ikke ødelægger oplevelsen af filmen på blu-ray, men der er altså en del ekstra at hente i det superaktive dolby atmos mix.

Så kære filmselskaber: Begynd nu at lave internationale udgivelser med lyd og billede i højsædet. Man kan ikke være andet bekendt! Hvis disken ikke udgives med ATMOS i europa, så inkluder det venligst på Blu-ray udgaven!
 
Herligt med en disk der leverer en god stak ekstra materiale. Her er både bloopers, interviews, deleted scenes, en alternativ slutning og meget mere. Der er også en fin scene menu, og beskrivende audio på disken til blinde og svagtseende. Top karakter for indhold.
 
Set/hørt på:

Billede:JVC X7900 projektor
Lyd: M&K S-300 (LCR) S-300T (LSRS) MP300 (SBL-SBR), IW150 (4xHEIGHT). 2 x MK X12 subwoofer (LFE), Lyngdorf SDA-2400 + NAD M27 forstærkere, Lyngdorf MP60 Lyngdorf MP60 surround processor.
 
Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor: DTS HD MA 5.1 med Neural:X upmix slået til.
 
 
Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment


Anmeldelse skrevet maj 2020. 

Tilbage til Blu-ray anmeldelser