Zombieland Double Tap blu-ray anmeldelse

 
Zombieland Double Tap blu-ray anmeldelse

Zombieland Double Tap blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
 
Zombieland Double Tap blu-ray anmeldelse
 
Zone B (Nordisk udgave)
Spilletid: 1 time og 33 minutter
Lyd: DTS-HD Master Audio 5.1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.39:1

Blu-ray udgivelsesdato: 12. marts 2020
Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disk: 1 x blu-ray

Genre: Komedie, Gyser
Biograf premiere: 24. oktober 2019

Instruktør: Ruben Fleischer
Manuskript: Christopher Landon
Producere: bl.a. Rhett Reese, Paul Wernick, Dave Callaham
Fotograf: Chung-hoon Chung
Klip: Chris Patterson, Dirk Westervelt
Musik: David Sardy
 
Skuespillere:
Woody Harrelson som Tallahassee
Jesse Eisenberg som Columbus
Emma Stone som Wichita
Abigail Breslin som Little Rock
Zoey Deutch som Madison
 
Beskrivelse: 
De fire venner er tilbage i deres fortsatte forsøg på at overleve, efter de levende døde har indtaget Jorden i en nu postapokalyptisk verden. På deres vej gennem det øde USA støder de også på andre overlevende, der således slutter sig til de fire og deres lille umage familie. De overlevende må kæmpe mod helt nyudviklede zombier, der vil dem til livs i tide og utide.
 
Zombieland Double Tap blu-ray anmeldelse
 
Taget den nuværende verdenssituation i betragtning, med Covid-19 og hamstring og så videre, er det nok et meget fint tidspunkt at anmelde Zombieland 2 som er en direkte fortsættelse til den første. Det er heldigvis en fortsættelse hvor det originale caster tilbage og stadig med Ruben Fleischer i instruktørstolen. Lad det være sagt med det samme, dette er absolut så meget mere det samme, forventer man noget revolutionerende ved denne fortsættelse så lad være med at se. Det er den samme form for humor, de samme gimmicks det er bare skuet op på et helt andet niveau.

Som nævnt tidligere, er dette en direkte fortsættelse fra den første film. Hvor lang tid der rent faktisk er gået ved jeg ikke rigtig, men vores 4 antihelte er nu rykket ind i det hvide hus hvor deres dagligdag fungerer sådan nogenlunde. De gør hvad de kan for at holde sig selv beskæftiget, Columbus og Wichita er blevet kærester og bor sammen i et af værelserne, Tallahassee arbejder på en ny farlig bil og Little Rock er virkelig blevet teenager. De har allesammen affundet sig med den nuværende situation, på nær Little Rock. Little Rock ønsker sig mere og det er tydeligt at hun er blevet teenager for det hun ønsker sig mere end alt andet i verdenen er en kæreste.

En aften da de ligger i sengen frier Columbus til Wichita, hun tager det ikke ret godt og om morgenen da han vågner er både Wichita og Little Rock væk. Tilbage står nu Columbus og Tallahassee og der går selvfølgelig total drengerøv i situationen og selvmedlidenhed fra Columbus’. Tiden går og pludselig vender Wichita tilbage, Little Rock er forsvundet og hun har brug for nogle våben i hendes eftersøgning. Som de to gentlemen de er tilbyder Columbus og Tallahassee selvfølgelig deres hjælp, noget hun ikke taget imod med kyshånd, men det ender selvfølgelig med at trioen sætter efter Little Rock.

Filmen eskalerer til en slags roadtrip movie ligesom den første og Little Rock er selvfølgelig forsvundet da hun ud af det blå er stødt på en fyr. Oveni det hele er der kommet en ny slags ”super” zombie der ikke er sådan ligetil at stoppe og tilsat en hippie koloni hvor de ikke tror på våben, er der lagt i gryden til et noget farligt mix.

Det fede ved denne fortsættelse er at det netop er mere af det samme og selv om der er 10 år mellem de to film er kemien mellem de forskellige skuespillere intakt. Instruktøren og manuskriptforfatterne er som sagt også de samme og det hele føles ekstremt velkendt, lidt ligesom at se den næste sæson af The Walking Dead hvor man har en ide om hvad der vil ske, men stadig med plads til overraskelser. Uden at afslører for meget kan jeg sige at vi får lidt flere detaljer om en folkekær skuespiller der desværre måtte lade livet i den første film, ved et uheld.
 
Zombieland Double Tap blu-ray anmeldelse
 
Filmen bliver leveret i et 2.39:1 MPEG-4 AVC transfer med en god dybde og detaljegrad der igennem hele filmen bliver holdt meget stilren. Detaljegraden i filmen er for det meste utrolig god og der kan både anes uren hud, forandrende skægvækst samt en masse detaljer i tøjet. Og så er der naturligvis de mere makabre scener, hvor man i close-up billeder får lov til at se alle de grufulde detaljer hvor der ikke bliver lagt fingre imellem. I det hele taget en billedside som er meget venlig for øjet hvor farvepaletten er holdt med en overdimensionering som man er forvent med film i denne genre.
 
Filmen kommer med et DTS-HD Master 5.1 lydspor. På denne udgivelse bliver der gjort brug af alle de højttalere som skulle være sat til ens system, også uden at det kommer til at fremstå ensformigt som det ellers tit kan i gyserfilm. Alle kanalerne bliver brugt både for og bag og subwooferen brummer fra sit skjul. Der er selvsagt en del overraskelses elementer i denne film, men alligevel formår udgivelsen at gøre plads til både tale og baggrundsmusik også uden den ene går ud over den anden. Jeg hørte ikke nogen forvrængninger eller overstyringer af lyden selv ved en høj lydstyrke som film som denne jo skal høres på. Det er en udmærket lydside som fint supplerer det pæne billede præcis som forventet.
 
 
Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment


Anmeldelse skrevet marts 2020. 

Tilbage til Blu-ray anmeldelser