Fantastic Beasts: The Crimes of Grindelwald UHD 4K blu-ray anmeldelse

 
Fantastic Beasts: The Crimes of Grindelwald UHD 4K blu-ray anmeldelse

Fantastic Beasts: The Crimes of Grindelwald UHD 4K blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
 
Fantastic Beasts: The Crimes of Grindelwald UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
(DK udgave)
Spilletid: 2 timer og 13 minutter
Lyd: Dolby Atmos
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 4K  - 2.40:1

UHD Blu-ray udgivelsesdato: 2. april 2019
Distributør: FOX Paramount Warner Home Entertainment
Antal disk: 2  = UHD 4K blu-ray +  Blu-ray

Genre: Eventyr
Biograf premiere: 15. november 2018

Instruktør: David Yates
Manuskript: J.K. Rowling
Producere: bl.a. J.K. Rowling, Lionel Wigram, Steve Kloves
Fotograf: Philippe Rousselot
Klip: Mark Day
Musik: James Newton Howard
 
Skuespiller:
Eddie Redmayne som Newt Scamander
Johnny Depp som Grindelwald
Ezra Miller som Credence Barebone
Dan Fogler som Jacob Kowalski
Zoë Kravitz som Leta Lestrange
 
Beskrivelse: 
I den første film blev den mægtige troldmand, Gellert Grindelwald, fanget af den unge magizoolog, Newt Scamander. Men Grindelwald er ikke let at holde fanget, og mørkets fyrste undslipper snart med en plan om at samle et følge af ligesindede. Målet er at skabe en race af fuldblods troldmænd, der skal herske over både magiske og ikke-magiske væsner. Det er nu op til Newt og hans tidligere læremester, Albus Dumbledore, at stoppe de onde kræfter.
 
Fantastic Beasts: The Crimes of Grindelwald UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
David Yates som sad i instruktørstolen under tilblivelsen af de sidste Harry Potter film samt J.K. Rowlings nye vinkel på universet Fantastiske skabninger, er tilbage i stolen med fortsættelsen Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser og står også til at instruerer de yderligere tre fortsættelser i dette eventyr. Det gør at man visuelt kan genkende den røde tråd hvilket klart er en positiv ting for filmene og bidrager til at det virker som en helhed. Personerne vi mødte i Fantastiske skabninger… og hvor de findes er alle tilbage og i det hele taget er det meget mere af det samme. Vi tager et nærmere kig på UHD udgivelsen og ser om historien formår at bygge fornuftigt videre på den fortælling som startede i med den første film samt giver vores vurdering af den mere tekniske side af udgivelsen.

Vi befinder os i 1927 kort efter begivenhederne i ’Fantastiske Skabninger og hvor de findes’. Grindelwald skal flyttes fra hans nuværende fængsel og det går selvfølgelig hverken værre eller bedre end at hans trofaste følgere formår at befri den magtfulde troldmand under den højsikrede fangetransport. Alt imens dette foregår forsøger Ministeriet for Magi at lokke Newt Scamander til at hjælpe med opsporingen af Credence, som de mener skjuler sig et sted i Europa. Men Newt vil ikke samarbejde på deres betingelser, og Ministeriet afviser derfor hans ansøgning om at få lov til at rejse udenlands.

Albus Dumbledore arbejder dog udenom Ministeriet og smugler Newt og følgesvenden Jacob Kowalski til Paris, hvor også Tina Goldstein befinder sig. Grindelwald er også efter Credence og får vi får set sig om befinder samtlige af filmens karakterer sig i Paris og det bliver en hæsblæsende jagt på tid for hvem der først få fat i Credence og overtalt ham til at være på deres side.

Som altid mestrer J. K. Rowling karakteropbygning, persona og miljø, for der er fokus på liv og dybde. Men handlingsmæssigt sker der forbløffende lidt. Skærer man ind til benet er der tale om meget få scener, hvor der rent faktisk sker en udvikling i manuskriptet. Derfor bliver man efterladt lidt med følelsen af et tyndt manuskript på plot. Dog scorer filmen point for en yderligere udvikling af de vigtige karakterer hvor en masse forhold karaktererne imellem bliver forklaret deriblandt Dumbledore seksualitet som tidligere har været omdiskuteret.

Dan Fogler der er tilbage som Jacob Kowalski er fortsat det komiske underholdende element i filmen i form af Newts side kick. Eddie Redmayne gør det også fortsat fantastisk i rollen som den lettere akavede, men passionerede og godhjertede dyreven Newt Scamander. Jude Law som Dumbledore er genialt castet og i det hele taget er det kun Johnny Depp som falder lidt igennem, der mangler simpelthen den sædvanlige karisma man er blevet forvent.

Det ændrer dog ikke på at der ikke sker alverdens i denne film og man sidder lidt med en tom fornemmelse i maven og tænker at denne film bare virker som fyld inden historien forhåbentlig skrider mere frem i næste fortælling.
 
Fantastic Beasts: The Crimes of Grindelwald UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
Filmen bliver ligesom sine forgængere leveret i et 2.40:1 2160p/H.265 HEVC transfer som har en rigtig flot dybde og detaljegrad, der igennem hele filmen bliver holdt meget stilren. Når snakken falder på 4K formatet er det igen udnyttelsen af HDR som bidrager mest til det visuelle udtryk og ikke det ekstra antal pixels. Den udvidede farvepalet giver så meget mere dybde i billedet, at man opdager nye detaljer man ikke har set før, selv om man har set filmen flere gange. Detaljegraden er for det meste utrolig god og der kan både anes uren hud samt skrammer og ved brug af magi. Generelt bliver mængden af detaljer holdt på et højt niveau og filmen er en god visual formåen udi UHD formatet.
 
Udgivelsen kommer med et Dolby Atmos lydspor som er så kraftfuldt, at det kan være svært ikke at blive blæst væk af det. Det fortsætter stilen fra de forrige film og allerede fra starten hjælper lydsiden til at skabe den intensitet, som hænger over hele denne film. Igennem resten af filmen er det ikke bare atmosfæren der bibeholdes igennem lyd, men særligt drager action sekvenserne også effektivt brug af lydsporet. Skulle man være i tvivl om, at den høje karakter, som undertegnede vil give denne udgivelse, er i overkanten, kan jeg anbefale at lytte til den action sekvens, der er i begyndelsen af filmen. I et så magisk univers som J. K. Rowlings er det lydlige landskab ekstremt vigtigt for at sælge såvel virkelighed som magi, og det lykkedes så eftertrykkeligt her.
 
 

Tak til FOX Paramount Warner Home Entertainment / PR Nordic 

Anmeldelse skrevet april 2019. 

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser