Submergence blu-ray anmeldelse

 
Submergence blu-ray anmeldelse
 
Submergence blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen

Submergence blu-ray anmeldelse
 
Zone: A-B-C kodefri
Spilletid: 1 time og 51 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5.1 
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 1.85:1

Blu-ray udgivelsesdato: 18.oktober 2018
Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disc: 1 = blu-ray

Genre: Drama, Romantik
Biograf premiere: Er ikke blevet vist i biografen
 
Instruktør: Wim Wenders
Manuskript: Eric Dignam
Producere: Jean-Baptiste Babin, Andrew Banks, Robert Ogden Barnum
Fotograf: Benoit Debie
Klip: Toni Froshchammer
Musik: Fernando Velazquez

Skuespiller:
Alicia Vikander som Danielle Flinders
James McAvoy som James More
Alexander Siddig som Dr. Shadid
 
Beskrivelse: 
Da James og Danielle møder hinanden på et hotel på den franske kyst, indleder de et forhold som udvikler sig til en altomfattende forelskelse. Hun er midt i forberedelserne til et dybhavsdyk med ubåd i Atlanterhavet, mens han ikke kan afsløre for hende at han arbejder som spion, og snart vil rejse til et udsat område for at forhindre et terrorangreb. Kort efter deres adskillelse bliver James fanget af jihadister i Somalia, og han indser, at han ikke kan overleve missionen. Danielle, der er på vej ned under havets overflade for at forske i havets dybde, kæmper med sin frygt for at James' interesse for hende er forsvundet, siden det ikke er lykkes hende at få kontakt til ham..
 
Submergence blu-ray anmeldelse
 
At have mere på hjerte end bare at ville fortælle en historie kræver en smule planlægning. Det gælder uanset om man vil holde en tale, anmelde en film og i udpræget grad især hvis man lave en film. Wenders plan har tydeligt været, at filmatisere J.L. Ledgards fantastiske bog, som både er velskrevet, veltilrettelagt og velkonstrueret. Ledgard formår at formulere en kritik af det moderne menneske, der både er sober og rammende, når man hvad ser hvordan vor verden hænger sammen.

I Wenders filmatisering hænger ingenting sammen. Kritikken af miljøet, jihadister og menneskets egoisme, der fungerede så godt på skrift, bliver en stor omgang rod, som i store dele af filmen fylder mere end selve historien. Wenders har helt sikker læst forlægget med stor iver, men formår overhovedet ikke at omsætte ord til billeder på en interessant måde. Det hele bliver, overraskende nok for Wenders, ufattelig banalt og en smule tåkrummende. Det virker som om at det mod, som bogen er skrevet med, slet ikke eksisterer i filmatiseringen, der i enkelte scener mere er en parodi på bogen.

Wenders har allieret sig med James McAvoy og Alicia Vikander, der begge gør det rigtig godt i hovedparten af de film, som de spiller med i. De virker dog dårligt instrueret til denne film, der helt mangler den gnist, som især Vikander har bragt ind i andre roller. Jeg er sikker på at det er en ære at være med i en Wim Wenders film, men deres tilstedeværelse gør intet for filmen eller deres fremtidige karrierer.

Hovedhistorien er dog stadig selve kærlighedshistorien, der fungerer et langt stykke hen ad vejen. Det er ikke svært at fatte sympati for de to hovedroller og deres udfordringer, som i store dele af filmen fungerer rigtig godt. Der er fint styr på at skabe empati mellem publikum og de to hovedroller. Et par gribende scener løfter filmen fra at ramme bunden fuldstændig – og man fornemmer også at Wenders fint manøvrerer sig uden om de værste faldgruber for kærlighedsdramaer.

Submergence er en ret flot film med en fornuftigt historie, der desværre bliver for banal og overkompliceret. Det er en rodebunke, som gør filmen uinteressant, da den simpelthen mangler substans i sin behandling af ellers alvorlige emner. Er man fan af Wim Wenders må man naturligt være skuffet. Har man aldrig set en Wim Wenders film er dette bestemt ikke stedet, hvor man skal starte.
 
Submergence blu-ray anmeldelse
 
Submergence har en enorm flot billedside. Klare farver og en god kontrast, der aldrig kammer over. Her er en vidunderlig smæk på detaljen på en Bluray, der virkelig leverer gennem hele filmen. Sortniveauet er generelt ret godt, men i et par scener bliver sort til grå, hvilket skæmmer oplevelsen en lille smule.
 
Lyden på Wim Wenders film er ofte meget kontrolleret. Det gør sig også gældende for Submergence, der har en del stille scener uden effekter. De effekter, som filmen ellers byder på er klare, tydelige og står godt sammen med resten af lydbilledet. Dialogen er klar og tydelig, så alt i alt er Submergence bestemt godkendt på lyden.
 

Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment.

Anmeldelse skrevet november 2018.

Tilbage til Blu-ray anmeldelser