Black Panther blu-ray anmeldelse

Black Panther blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen

Zone B (Nordisk udgave) 
Spilletid: 2 timer & 34 minutter 
Lyd: DTS HD Master Audio 7,1

Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk

Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.35:1 High Definition

Blu-ray udgivelsesdato: 28. juni 2018

Distributør: Walt Disney studios home entertainment A/S.
Antal disk: 1 = Blu-ray

Genre: Action, Sci-fi, Eventyr.
Biografpremiere: 15. februar 2018.

Instruktør: Ryan Coogler
Manuskript: Ryan Coogler, Joe Robert Cole
Producer: bl.a. Victoria Alonso, Jeffrey Chernov, Louis D'Esposito

Fotograf: Rachel Morrison
Klip: Debbie Berman
Musik: Ludwig Görransson

 

Chadwick Boseman som T'Challa / Black Panther
Michael B. Jordan som Erik Killmonger
Lupita Nyong'o som Nakia
Danai Gurira som Okoye
Martin Freeman som Everett K. Ross
Daniel Kaluuya som W'Kabi

 

Efter hændelserne under Captain America: Civil War, vender kongen, T'Challa, tilbage til den isolerede og teknologisk avancerede afrikanske nation Wakanda for at tjene sit land som dets nye leder.

Men intet er som det lader til, for pludseligt udfordres T'Challa til retten af tronen af en gruppe i sit eget land. Da gamle fjender konspirerer mod at ødelægge Wakanda, må helten, bedre kendt som Black Panther, slå sig sammen med C.I.A. agenten Everett K. Ross og medlemmer af Dora Milaje, Wakandas specialstyrker, for at forhindre at Wakanda bliver trukket ind i en verdenskrig.

Truslen og fjenderne er så stærke og overhængende, at den unge kong T'Challa må opbyde alle Black Panthers kræfter for at redde verden.

 

 

I en tid hvor man helst ikke vil fornærme køn, racer, religioner eller minoritetsgrupper er der opstået en noget aparte holdning til tingene i Hollywood. Vi bliver bombarderet med remakes, der forsøger at råde bod på fortidens synder ved at gøre ovenstående grupper til hovedrolleindehavere i mange af de store blockbusters. Der måtte derfor en del detektivarbejde til, for at finde en superhelt fra Marvel, der kunne imødekomme de specifikke krav, som Hollywood anno 2018 åbenbart lever under. Velkommen til Black Panther.

Black Panther er på ingen måde en ny figur i Marvels univers. Han så dagens lys tilbage i 1966, hvor han debuterede i en Fantastiske Fire historie. Siden da har han været bifigur i forskellige historier, men også haft sine egne serier uden vanvittig stor succes. Man skal derfor ikke være i tvivl om, at Black Panther ikke er gravet frem fra annalerne på grund af andet end sin hudfarve. Det kan man så mene om, hvad man har lyst til, men man skal ikke langt ind i filmen, før det bliver tydeligt, at dette ikke er en gennemarbejdet historie med rødder til tegneserier, der har fejret store succeser.

For Black Panther er en trist omgang Marvel snask, der holder sig tæt til Marvels formel for mindre superheltefilm. Her er en skurk, der er ulidelig uinteressant. En helt, der næsten ikke tåler skærmtid – og et par komiske elementer, der mere irriterer end underholder.

Jeg fandt historien uendelig uinteressant og selve plottet for standard for en gennemsnitlig børne/ungdomsbog fra firserne. Her er ingen overraskelser, slet ingen twists og overhovedet intet tegn på intelligent livsform. Eksempelvis er Black Panther nærmest urørlig, da hans hjemland er på forkant med al intelligent teknologi. Alligevel mangler superhelten våben i tide og utide, hvilket virker umanerligt dumt, når man nu kan udvikle alting før alle andre.

Black Panther redder lidt af æren ved at være fint bundet sammen med resten af Avengers universet, hvilket virker som eneste intelligent plotpunkt for hele filmen, der ellers svinger mellem forfærdelig og rædsom! Skuespillet er irriterende overspillet, for kommer man fra Afrika skal man åbenbart råbe højt, tale med en fuldkommen fjollet accent og hvad andre fordomme, man ellers kan fiske ud af det mørke kontinent. Det kan virke spøjst, at man laver en film med en farvet superhelt – for derefter at smide ham i fordomsfulde kasser fra 40-50 år siden, men det er nok bare undertegnet, der aldrig lærer at forstå den slags.

I sidste ende er Black Panther bare en kedelig film. Den har da flotte scener, vilde effekter og enkelt gode øjeblikke, men der er LANGT mellem snapsene – og i virkeligheden er filmen bare et tegn på den standardisering af superheltefilm, der kommer snigende med hver bølge Marvel leverer. Der er mange bedre film i denne genre – og man kan sagtens overleve at gå glip af Black Panther. Det vil jeg stærkt anbefale.

 

 

Billedet på Black Panther er langt bedre end selve filmen, hvilket kommer til udtryk via et meget dynamisk billede med masser af farver, lys og eksplosiv stemning. Der er fuld knald på effekterne, der træder frem med en tydelig skarphed og et flot sortniveau. Filmen er indspillet digitalt, hvilket giver lidt støj i enkelt scener – i en film, der ellers er teknisk på højde med gennemsnittet af flotte actionfilm.
 

Af en eller anden årsag er lydniveauet på Black Panther latterligt lavt. Det resulterer i enkelte effekter, der fuldkommen river lydoplevelsen fra hinanden i et mareridt af voldsomme effekter og alt for lavt niveau på alt andet. Jeg var, af flere omgange, nødt til at tjekke mit setup, men det fejlede ingenting – hvilket man ikke kan sige om DTS HD MA 7.1 lydsporet, der er mikset helt ud i hegnet. Det kræver lidt manøvrering af volumeknappen at udligne dialog, musik og effekter uden at blive irriteret på filmen, der i forvejen har nok problemer.

 

Anmeldelse skrevet august 2018.

Tak til Walt Disney studios home entertainment A/S.

Tilbage til Disney oversigten eller blu-ray anmeldelser