Game Night blu-ray anmeldelse

 
Game Night blu-ray anmeldelse

Game Night blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen
 
Game Night blu-ray anmeldelse
 
Zone A-B-C =kodefri (Dansk udgave)
Spilletid: 1 time og 40 minutter
Lyd: DTS HD Master 5,1
Undertekster: Dansk, Finsk, Norsk, Svensk
Aspect Ration: 2.35:1

Blu-ray udgivelsesdato: 12. juli 2018
Distributør: Twentieth Century Fox Home Entertainment / Warner
Antal disk: 1 Blu-ray.

Genre: Komedie
Biograf premiere: 22. februar 2018.

Instruktør: John Francis Daley
Manuskript: Mark Perez
Producere: Jason Bateman, Richard Brener, John Davis
Fotograf: Barry Peterson
Klip: David Egan
Musik: Cliff Martinez
 
Skuespiller:
Jason Bateman som Max
Rachel McAdams som Annie
Kyle Chandler som Brooks
Sharon Horgan som Sarah
Billy Magnussen som Ryan
 
Beskrivelse: 
I action-komedien GAME NIGHT følger vi Max (Jason Bateman) og Annie (Rachel McAdams), hvis rolige spilnætter pludselig intensiveres, da Max's karismatiske bror, Brooks (Kyle Chandler) arrangerer en mordmysterie-aften, hvor han inviterer falske kriminelle og politifolk.

Pludselig bliver Brooks kidnappet, men det er bare en del af spillet .... eller? Mens de seks meget konkurrence mindede spillere forsøger at løse sagen, indser de hurtigt, at hverken spillet eller Brooks er, hvad de troede.

Natten udvikler sig til kaos, og snart mister de kontrollen og uden regler eller et fingerpeg om, hvad eller hvem de andre spillere er, kan det være den sjoveste aften, de nogensinde har haft... eller den værste.
 
Game Night blu-ray anmeldelse
 
I disse teknologiske tider, hvor den digitale underholdning fylder mere og mere, kommer gamle ting på mode igen. En af de mest populære ting er brætspillet, der har bidt sig fast i voksne mennesker, som hygger sig som familier, venner og i deciderede klubber. Derfor er præmissen for Game Night forfriskende og anderledes, for hvor langt kan man tage en brætspilsaften?

Game Night er på ydersiden endnu en forviklingskomedie, hvor grænsen mellem sjovt og plat er udefineret og sjældent særlig original. Man skal dog heldigvis ikke langt ind i filmen, før plot og historie laver krumspring, der både er morsomme og nytænkende. De platte jokes er nu engang en del af genren, men det er svært ikke at grine af Bateman og vennerne, når filmen virkelig stikke af ud af en tangent af flere omgange.

Man kommer ikke udenom, at en film som Game Night er underholdning til laveste fællesnævner. Man bliver hurtigt introduceret til filmens karikerede hovedpersoner, der sjældent fraviger fra de fordomme, som man nu engang måtte have om den slags personer. Der er heller ikke skyggen af drama over særlig mange af scenerne, der selv om de burde være mere alvorlige, altid formår at holde den lette tone, som hele filmen er bygget på.

Netop den lette tone er filmens helt store force. Her kan man nemlig sagtens grine af de helt sorte ting, for der er på intet tidspunkt, hvor filmen tager sig selv særligt alvorligt. Det er sjovt, pjattet og vanvittigt – og forfatter Mark Perez holder sit publikum i konstant skak, når det kommer til at gennemskue hvorvidt handlingen er en del af Game Night eller virkelig alvorlig.

Skuespillet er som man måtte forvente. Jason Bateman kan ikke meget som skuespiller, men han er god til at være den lettere forvirret, underfundige og mærkværdige mand, som mest af alt er en slags amerikansk Hugh Grant. Resten af rollerne er fine for filmen, da de understøtter de firkantede personligheder uden at støde sit publikum.

Mangler man et godt grin pakket ind i et originalt koncept, kan man roligt bruge et par timer på Game Night. Den er forholdsvis kort, til tider original og selv sure gamle anmeldere kan grine højt af enkelte scener.
 
Game Night blu-ray anmeldelse

Billedet på denne Bluray står knivskarpt, har lækre farver og et fremragende sortniveau. Da hovedparten af filmen foregår om aftenen og om natten, har der været mange naturlige udfordringer i forskellige scener, der alle er blevet løst til perfektion. Her er masser af neonfarvet lys, der bidrager positivt til filmens historie og skygger fra gadelys og baggrundsbelysning, der træder rigtig fint frem i billedet. Det er næsten en skam at filmen i sig selv ikke er mere visuel, for det flotte digitale billede kunne sagtens have tålt mere.

Er man til et tungt lydspor med bunkevis af detaljer, dybe basgange og maser af bulder og brag, så har man fundet den helt rigtige film. Det kan måske virke en smule mærkværdigt, at en film med denne type historie og tema har fået en efterbehandling på diskoteks-niveau, men overraskende nok fungerer det rigtig godt for filmens tema. Lyden på dialogen lider en smule under det bombastiske niveau på alt andet, hvilket trækker ned for et ellers meget dynamisk lydspor.
 
  • An Unforgettable Evening
  • Gag Reel

Tak til Twentieth Century Fox Home Entertainment / PR Nordic 

Anmeldelse skrevet August 2018. 

Tilbage til Blu-ray anmeldelser