Dunkirk UHD 4K blu-ray anmeldelse

 
Dunkirk UHD 4K blu-ray anmeldelse

Dunkirk UHD 4K blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
 
Dunkrik UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
(DK udgave)
Spilletid: 1 time og 47 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 4K  - 1.78:1 og 2.40:1

UHD Blu-ray udgivelsesdato: 18. december 2017
Distributør: Twentieth Century Fox Home Entertainment
Antal disk: 3  = UHD 4K blu-ray +  Blu-ray + blu-ray med ekstra

Genre: Drama
Biograf premiere: 20. juli,2017

Instruktør: Christopher Nolan
Manuskript: Christopher Nolan
Producere: bl.a. Christopher Nolan, Jake Myers, Emma Thomas
Fotograf: Hoyte Van Hoytema
Klip: Lee Smith
Musik: Hans Zimmer
 
Skuespiller:
Fionn Whitehead som Tommy
Damien Bonnard som French Soldier
Tom Hardy som Farrier
Kenneth Branagh som Commander Bolton
Barry Keoghan som George

Beskrivelse: 
Fra filminstruktøren Christopher Nolan kommer nu det episke drama Dunkirk med Fionn Whitehead, Kenneth Branagh, Mark Rylance og Tom Hardy. Historien udspiller sig på land, til havs og i luften, når hundredtusinder af britiske og allierede tropper bliver invaderet og omringet på Dunkerques strande, hvor fjenden rykker ind.
 
Dunkirk UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
Christopher Nolan er tilbage og hans fortælling denne gang, er om de allieredes evakuering af 400.000 soldater fra stranden ved Dunkerque. Tag dog ikke fejl, Dunkirk er ingen krigsfilm, så hvis man forventer en ny omgang Saving Private Ryan, vil man blive slemt skuffet. Dunkirk er derimod skildringen af den menneskelige psyke under ekstremt pres, i dette scenario mennesker på flugt der ser døden i øjnene. Dette er Nolans skildring af den historiske evakuering på godt og ondt.

Vi starter i Dunkerques krigshærgede gader hvor en deling allierede er på vej mod stranden til den forstående evakuering. Alt er stille og roligt, men pludselig bryder helvede løs og delingen bliver beskudt. Kun en enkelt overlever for derefter at blive beskudt af de franske tropper som beskytter ruterne ned til stranden. Han får dog sagt han er britisk og de indstiller skydningen. Der er nu gået tre minutter og det er den eneste dialog man hører indenfor de første 10 minutter. Sådan fortsætter den sparsomme dialog filmen igennem og det er tydeligt at vi som tilskuere skal fanges af de utrolig flotte billeder og den gribende stemning som også lydsiden gør det rigtigt godt arbejde med at bakke op om.

De allierede befinder sig som sagt på stranden i Dunkerque i sommeren 1940 og der står de ellers pænt og venter på at blive evakueret. Der går dog ikke så hurtigt som man kunne håbe og der er store problemer med at få både ind til den forholdsvis lille mole samt den nødvendige støtte fra luften. De allierede er derfor stærkt presset af de tyske tropper der beskyder stranden både med artilleri og fly fra luften, problemet er nemlig at der ikke er nogle steder at gemme sig. Det er bare at stå og vente.

En redningsaktion fra den engelske side er dog på vej og mange private både er på vej mod den franske kyst for hjælpe deres fædre, sønner og landsmænd. Det er altså en kamp mod tiden for de allierede på stranden der er presset til det yderste af hvad den menneskelige psyke kan holde til og ikke alle klarer det lige godt. Der startede med at være 400.000 tropper på stranden og med de små både der er på vej er det et spørgsmål om prioritering og i London håber man bare på at redde kunne redde 35.000, hvilket svarer til en tiendedel, ikke just gode nyheder for kommandanten på stranden.

Jeg har tidligere været inde på den sparsomme dialog som Nolan bruger i filmen hvilket klart er med til at holde fokus på det scenarie som han på fornem vis har opbygget. Det er dog ikke det eneste som er anderledes ved denne Nolan filmatisering i forhold til hans forrige, tværtimod er det som om han forsøger at gøre en del anderledes på godt og ondt. For at skildre historien vælger Nolan nemlig at fortælle historien ved at springe frem og tilbage i tid og sted. Det var ret længe forvirrende indtil jeg var med på at det var hvad der foregik og selv da var det et irritationsmoment. Det er i hvert fald ikke en tilgang jeg synes virkede, det forvirrede mere end det hjalp med at forstå og tolke historien i sin helhed.

Noget Nolan dog har bibeholdt er det skiftende billede format som også var meget omtalt i f.eks. The Dark Knight. Jeg lagde personligt rigtigt meget mærke til det i Dunkirk og synes det var irriterende når de sorte bjælker hoppede frem og tilbage, men dog noget man godt kan leve med. Men hvorfor dog ikke bare holde filmen i enten det ene eller det anden format?

Når alt kommer til alt var jeg fanget af det som foregik på skærmen og blev bidt af historien som klart skulle ses til ende. Dog var tidshopperiet noget der irriterende mig for meget til at jeg kom helt op og ringe over filmen, men hvis man er historisk interesseret især omkring anden verdenskrig bør man helt bestemt ikke snyde sig selv for Dunkirk, om ikke andet så for at oplevede den hektiske og febrilske stemning som helt sikkert var til stede på stranden ved Dunkerque i sommeren 1940. Ikke siden den berømte russiske roulette scene i Deer Hunter har jeg oplevet mennesker været så presset på film bare i en langt større skala.
 
Dunkirk UHD 4K blu-ray anmeldelse

Dunkirk bliver leveret i et 1.78:1/2.20:1 HEVC / H.265 transfer, som er fremragende behandlet på denne UHD udgivelse. Der er ikke en finger at sætte på den visuelle del. Farverne er holdt meget naturlige og stranden i Dunkerque samt den engelske kanal står utrolig godt på skærmen. I det hele taget er alle farverne meget klare og tydelige hvor den sorte også får lov til at have en god dydbe. Detaljegraden er også utrolig god, hvor skægstubbe, ar, sår og skudhuller tydeligt kan ses og de computerskabte effekter i filmen er også stort set fejlfri. Der er mange ikoniske storslåede scener i Dunkirk der lige har fået et nøk op på blær skalaen med HDR hvor farveskemaet virkelig eksploderer og generelt set ser denne film bare rigtig godt ud i 4K.
 
Filmen kommer med et DTS-HD Master 5.1. På denne udgivelse bliver der virkelig gjort brug af alle de højttalere som skulle være sat til ens system. Der er virkelig kælet for øregangene. Alle kanalerne bliver brugt, både for og bag, og subwooferen får virkelig lov til at sparke fra sig i de mere action fyldte scener. Udgivelsen formår at gøre plads til både tale, baggrundsmusik og action, også uden den ene går ud over den anden. Jeg hørte ikke nogen forvrængninger eller overstyringer af lyden selv ved en høj lydstyrke, som denne film jo skal høres på. Det hele virker yderst kontrolleret og tilpas. Det er i det hele taget en rigtig effektiv lydside som klart supplerer den visuelle stil fremragende. Jeg ville rigtig gerne give denne film en max score på lydsiden, jeg synes bare det er ærgerligt man ikke udnytter muligheden for at bruge det bedst mulige lydformat der findes nu man er gået all-in med billedet.
 

Tak til Twentieth Century Fox Home Entertainment / PR Nordic 

Anmeldelse skrevet januar 2018. 

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser