Transformers: Dark of the moon UHD 4K blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Biojensen
 
Transformers: Dark of the moon UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
(DK udgave)
Spilletid: 2 timer og 45 minutter
Lyd: Dolby Atmos
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
HDR: Dolby Vision + HDR10
Aspect Ration: 4K  - HEVC / H.265 2.40:1

UHD Blu-ray udgivelsesdato: 13. november 2017
Distributør: Twentieth Century Fox Home Entertainment
Antal disk: 2  = UHD 4K blu-ray + Blu-ray

Genre: Action/ eventyr
Biograf premiere: 28. april 2011.

Instruktør: Michael Bay
Manuskript: Ehren Kruger
Producere: bl.a. Michael Bay, Ian Bryce, Allegra Clegg, Steven Spielberg
Fotograf: Amir Mokri
Klip: Roger Barton, William Goldenberg and Joel Negron
Musik: Steve Jablonsky
 
Skuespiller:
Shia LaBeouf som Sam Witwicky
Josh Duhamel som Lennox
John Turturro som Simmons
Tyrese Gibson som Epps
Rosie Huntington-Whiteley som Carly
Patrick Dempsey som Dylan

Beskrivelse: 
I Transformers: Dark of the moon kæmper Sam videre side om side med The Autobots i krigen mod The Decepticons. De gode robotter Autobots, med Optimus Prime i spidsen, lærer om et rumskib fra deres hjemplanet Cybertron, der er landet på månen. Nu må de nå dertil, før deres onde fjender Decepticons for at lære om skibets hemmeligheder, der kan føre til en afgørende sejr i kampen mellem Transformers. Det kan betyde en så omfattende krig, hvor selv ikke de gigantiske Transformers kan redde os.
 
Transformers: Dark of the moon UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
Transformers: Dark of the moon var 2011`s helt store sommer blockbuster. Her er tale om en rigtig popcorn action film med de mest vanvittige action scener som får en til at sidde helt ude på kanten af sædet. Michael Bay(instruktøren) burde nok have gjort filmen lidt kortere da filmen kan virke lidt lang med de 2 timer og 33 minutter som den vare. Transformers: Dark of the moon anbefales til alle som vil se en god actionfilm.
 
Transformers: Dark of the moon UHD 4K blu-ray anmeldelse

Det har vist sig at alle 5 Transformers film på UHD blu-ray kommer både med Dolby Vision og HDR, dog er det kun coveret til Transformers: The last knight som har Dolby Vision logoet på bagsiden.
 
Startede først med at se filmen på JVC X500 projektor som ikke understøtter HDR men kun 4K, har derefter udvalgt nogle scener som er set på mit LG 4K TV med Dolby Vision og DNR.
 
Billedet på 4K blu-ray udgaven er rigtig godt og har langt bedre dybdeskarpheden end på almindelig blu-ray. Der er flotte detaljer i billedet og sort niveauet er super godt og farverne virker meget naturlige. Forskellen på Dolby Vision og HDR er ikke så stor men syntes at Dolby Vision klart er bedst,  billedet virker lidt skarper og har lidt bedre dybdeskarpheden i billedet.
 
Billedet på blu-ray udgaven af Dark of the moon satte ny standard i 2012 for hvor godt et billede man kunne forvente på blu-ray. Sjælden er der set et mere skarpt og tydeligt billede som har rigtig mange detaljer, billedet har meget flotte farver og det samme gælder også sort niveauet. dybden i billedet er helt fantastisk dog uden at kunne opnå den samme dybdeskarpheden som på UHD 4K blu-ray versionen.
 
De første 2 Transformers film på blu-ray kom med DTS HD Master 5,1 lydspor men på Transformers: Dark of the moon har man valgt Dolby True HD 7,1 som levere et imponerende lydspor på blu-ray. Dette Dolby True HD 7,1 lydsporet er super dynamisk og det bruger alle kanalerne meget aktivt igennem det meste af filmen. I de mest hektiske action scener flyver det så meget rundet om ørene på en at man nærmest bliver revet ind i filmen. Dialogen er i særklasse. Selve LFE kanalen(subwoofer) går meget dybt og er langt fra nabo venlig.
 
UHD blu-ray udgaven kommer med et Dolby Atmos lydspor som ikke skuffer. Transformers fans med et Dolby Atmos system i hjemmebiografen vil sætte pris på dette lydspor.Transformers: Dark of the moon på blu-ray er et sikkert hit til demobrug i hjemmebiografen.
.

Tak til Twentieth Century Fox Home Entertainment / PR Nordic 

Anmeldelse skrevet december 2017. 

Tilbage til Transformers UHD Blu-ray anmeldelser