Filmen om Kaptajn Underhyler blu-ray anmeldelse

 
Filmen om Kaptajn Underhyler blu-ray anmeldelse

Filmen om Kaptajn Underhyler blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen
 
Filmen om Kaptajn Underhyler blu-ray anmeldelse
 
Zone A-B-C = kodefri (Dansk udgave)
Spilletid: 1 time og 30 minutter
Lyd: DTS-HD Master Audio 7.1 (UK), DTS-HD Master Audio 5.1 (DK)
Undertekster: Dansk, Engelsk
Aspect Ration: 1.78:1

Blu-ray udgivelsesdato: 19. oktober 2017
Distributør: Twentieth Century Fox Home Entertainment
Antal disk: 1 Blu-ray.

Genre: Animation, komedie
Biograf premiere: 1. juni 2017.

Instruktør: Davis Soren
Manuskript: Nicholas Stoller, Dav Pilkey, David Soren
Producere: Marie Balland, Chris Finnegann, Rob Letterman
Klip: Matt Landon
Musik: Theodore Shapiro
 
Skuespiller som ligger stemme til original versionen:
Kevin Hart som George
Ed Helms som Captain Underpants  / Mr.Krupp
Nick Kroll som Professor Poopypants
Thomas Middleditch som Harold
Jordan Peele som Melvin
Kristen Schaal som Edith

Beskrivelse: 
Animationsfilmen 'Filmen om Kaptajn Underhyler' handler om de to venner og 4. klasses elever Harold og George, der går på en skole styret af den autoritære skoleinspektør Mr. Krupp. Drengene der elsker at lave deres egne tegneserier mangler heldigvis ingen fantasi, så da de en dag kommer at hypnotisere skoleinspektøren, forvandler de ham selvfølgelig til tegneseriehelten Kaptajn Underhyler, en karakter de helt selv har skabt i deres tegneserier. Den klodsede superhelt kommer snart på arbejde, da den lumske fysiklærer Professor Poopypants eller Prutpotte ansættes på skolen og truer med at fjerne al humor fra skolen og ultimativt hele verden.
 
Filmen om Kaptajn Underhyler blu-ray anmeldelse
 
Hvis man er til hæsblæsende, plat, drengerøvs humor, så vil Filmen om Kaptajn Underhyler helt sikkert falde i ens smag. Men trods min datter på 10 elsker bøgerne om Kaptajn Underhyler, så er filmen om samme ikke en film, hvor der på noget tidspunkt var nogen i familien der var ved at omkomme af grin. Handlingen føles lidt for forudsigelig og dermed bliver filmen også langtrukken, eller føles som et meget langt afsnit af Phineas & Ferb, Animationerne er der som sådan ikke noget ikke galt med, men man er efterhånden vant til et tårnhøjt niveau i andre animationsfilm og da tegnestilen i denne film er lidt mere primitiv, er det ikke noget der imponerer. Filmen om Kaptajn Underhyler er baseret på bogserien af Dav Pilkey, og instrueret af David Soren, der tidligere har lavet familiefilmen Turbo.

Filmen om Kaptajn underhyler lander som en blød mellemvare med en forudsigelig, men dog underholdende historie. Man skal dog elske den platte drengerøvshumor, som dialogen er fuld af, for man for alvor kan sætte pris på filmen.
 
Filmen om Kaptajn Underhyler blu-ray anmeldelse

Filmen om Kaptajn underhyler er et visuelt festfyrværkeri for det meste holdt i glade primær farver. Som nævnt er tegnestilen lidt primitiv, men animationerne er glidende og billederne detaljerede og skarpe.

Filmen leveres på Blu-ray med et engelsk DTS-HD Master Audio 7.1 lossless soundtrack, som imponerer med at være voldsomt og præcist på samme tid med lydeffekter i både det høje og dybe spektre og som gør effektiv brug af alle surround kanaler. Dialogen fremstår i hele filmen tydeligt og velprioriteret og på det danske soundtrack, som dog kun forefindes i DTS 5.1, leveres stemmerne af Jonas Schmidt og Malte Milner Find, som henholdsvis George og Harold, mens titelhelten spilles af Caspar Phillipson.
 

Tak til Twentieth Century Fox Home Entertainment / PR Nordic 

Anmeldelse skrevet november 2017. 

Tilbage til Blu-ray anmeldelser