Sully blu-ray anmeldelse

 
Sully blu-ray anmeldelse

Sully blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen
 
Sully blu-ray anmeldelse
 
Zone B (Nordisk udgave)
Spilletid: 1 timer og 35 minutter
Lyd: Dolby Atmos
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 4K  - 2.39:1

Blu-ray udgivelsesdato: 9. februar 2017
Distributør: FOX-Paramount
Antal disk: 1 Blu-ray.

Genre: Drama
Biograf premiere: 8. september 2016.

Instruktør: Clint Eastwood
Manuskript: Todd Komarnicki
Producere: bl.a. Bruce Berman, Clint Eastwood,Frank Marshallg
Fotograf: Tom Stern
Klip: Blu Murray
Musik: Christian Jacob, Tierney Sutton Band
 
Skuespiller:
Tom Hanks som Chesley 'Sully' Sullenberger
Aaron Eckhart som Jeff Skiles
Valerie Mahaffey som Diane Higgins
Delphi Harrington som Lucille Palmer
Mike O'Malley som Charles Porter
Jamey Sheridan som Ben Edwards

Beskrivelse: 
Den 15. januar 2009 påbegyndte kaptajn Chesley Sullenberger (Sully) og hans andenpilot en rutineflyvning, der skulle udviklede sig til et mareridt. Sully må nødlande et passagerfly med 155 ombordværende på den iskolde Hudson flod, men miraklet sker at alle overlever, og han hyldes for sine fremragende evner som pilot. Men den efterfølgende efterforskning af flystyrtet truer med at ødelægge Sullys omdømme og eftermælet for hans 30 årige pilotkarriere.
 
Sully blu-ray anmeldelse
 
Filmen, som er instrueret af Clint Eastwood, fortæller den virkelige historie om en nødlanding af et passagerfly på Hudson floden efter at begge motorer sætter ud, da de rammes af gæs umiddelbart efter take off. Det er Tom Hanks hovedrolle, som Sully, der bærer filmen, suppleret af Aaron Eckhardt som andenpiloten og Laura Linney, som Sully kone. Efter flystyrtet kæmper han med tvivl og skyldfølelse samt mareridt fremprovokeret af flystyrtet, men også af de spørgsmål han stilles af undersøgelses kommissionen: Var det det rigtige valg han foretog ved at lande på Hudsonfloden eller kunne han være nået tilbage til en lufthavn. Hans karriere som pilot, men også fremtiden for hans nystartede firma i flysikkerhedsrådgivning står på spil.

Sully er i bund og grund en rigtig god film, som tilmed er baseret på en virkelig begivenhed. Tom Hanks spiller glimrende i rollen, som den sympatiske hovedperson, der må kæmpe en ulige kamp mod systemet og mod hans egne indre dæmoner. Selvom historiens udfald er kendt, formår en effektiv klipning med spring tilbage i tiden alligevel at spændingen bevares. Skuespillet i filmen er meget troværdigt og alle roller er velbesatte. Samtidigt er lyd og billedsiden i top.
 
Sully blu-ray anmeldelse

Sully er filmet ultrarealistisk af Eastwoods faste fotograf Tom Stern, med høj detaljeringsgrad i hvert eneste billede. Enhver rynke og mimik i skuespillernes ansigter eller detaljerne i cockpittet fremstår tydeligt. De fleste udendørs scener foregår under en stålgrå vinterhimmel, mens flashback til Sullys ungdom har en varm glød. Klipningen er effektivt udført og medvirker til at spændingen bevares filmen igennem.

Lydsporet til Sully er ligesom billedsiden meget realistisk og rigtigt godt udført. Scenerne inden i flyet inden det styrter lyder præcis, som man er inden i en fly og panoreringerne fungerer perfekt når redningshelikopterne svirrer henover flyvraget. Dialogen fremstår tydeligt hele filmen igennem mens subwooferen får lov til at arbejde dybt i scenerne med selve flystyrtet.
 

Tak til Twentieth Century Fox Home Entertainment / PR Nordic 

Anmeldelse skrevet februar 2017. 

Tilbage til Blu-ray anmeldelser