Fast & Furious 7 blu-ray anmeldelse

Fast & Furious 7 blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

Genre: Action

Biograf premiere: 2. april 2015

Instruktør: James Wan
Manuskript: Chris Morgan, Gary Scott Thompson

Producere: B.la. Vin Diesel, Michael Fottrell & Samantha Vincent
Fotograf: Marc Spicer & Stephen F. Windon
Klip: Leigh Folsom Boyd, Dylan Highsmith, Kirk M. Morri & Christian Wagner
Musik: Brian Tyler

Paul Walker som Brian O’Conner
Vin Diesel som Dominic Toretto
Jordana Brewster som Letty
Dwayne The Rock Johnson som Hobbs
Jason Statham som Deckard Shaw

Beskrivelse: 
Tilbage i 2013 mistede filmverdenen af sine store stjerner, da den unge Paul Walker kørte galt og mistede livet i et biluheld. Ikke nok med at Hollywood mistede en stjerne alt for tidligt, så døde han også midt i optagelserne på den syvende film i The Fast & The Furious-franchisen. Heldigvis blev filmen med lidt god vilje afsluttet og jeg har kigget nærmere på Walkers hyldestfilm.

 

 

 

Siden Torretto og co. gjorde kål på forbryderen Owen Shaw i 6’eren, er hans bror kommet for at få hævn. Filmen følger det samme crew i et forsøg på at bekæmpe fortidens spøgelser, og holdet står for alvor over for deres største trussel til dato.

Der findes mesterværker og så findes der film, som leverer præcis det, man forventer og ønsker. Og når man stiller det op på denne måde, så er de to ting meget tætte på hinanden. Sådan har jeg haft det længe med de nyeste film i The Fast & The Furious-franchisen, som siden 2009 blot gradvist er steget i underholdningsgraderne. Filmene er anderledes end de første oldschool-produktioner, men tempoet, niveauet og underholdningsværdien har nået helt uanede, episke højder. Da man så 6’eren, havde man bestemt ikke forventet, at filmen kunne overgås. Men endnu en gang har holdet vist sig stabilt på en eksponentiel kurve, og den syvende film er mindst lige så underholdende – hvis ikke mere.

Denne gang er det ikke Justin Lin, som instruerer filmen, men i stedet gyserinstruktøren James Wan, som har overtaget roret. Ved første øjekast kan dette godt virke som et mærkværdigt valg, men hans unikke kamerateknik er som født til franchisen. Han bruger hyppigt meget specielle, akrobatiske vinkler, som passer perfekt til det adrenalinsusende tempo. Han sætter sit præg på filmens integritet, og gør nærmest 7’eren til den mest stilrene og flotteste af dem alle sammen. Handlingsmæssigt er filmen ret ligeglad, da konceptet i sig selv er meget trivielt og knap så original – en brors hævn. Det er derimod måden, hvorpå denne magtkamp bliver udført, som slår gnister. Jason Statham i skurkerollen er helt eminent, og hvem havde lige regnet med at se Vin Diesel eller The Rock i en nævnekamp med ham? Der er så mange episke drengerøvsmomenter i denne film, at det slet er til at sidde stille i sofaen.

Action-delen har ikke mistet sin effekt, men realismesansen er derimod ligeså vanvittig som altid – men vi elsker det. Der er ikke sparet på skarpe biljagter, vanvittige eksplosioner og ikke mindst halsbrækkende stunts, som alle sammen er med til at gøre filmen til en sikker vinder i genren. Historien bygger også videre på de individuelle historier, og filmen er rent faktisk tidsmæssigt den første, som går kronologisk frem siden Tokyo Drift i 2006. Man får en letfordøjelig handling, som man hurtigt kan overskue og derefter blot sidde tilbage i sofaen for at nyde en visuelle overlegenhed og den maksimale drengerøvsoplevelse.

Paul Walker har også fået en værdig afslutning på sin rolle i denne film. Man havde frygtet, at de enten ville skrive ham ud eller ’dræbe ham’, men heldigvis rammer de en lidt mere optimistisk afslutning. Den sidste scene og dermed også sidste afsked med den fantastiske Paul Walker kan få selv den største steroid-bøf til at knibe en tåre, og her har James Wan virkelig fundet den helt rette måde at hylde stjernen på.

Samlet set er Furious 7 i mine øjne en mesterværk i sin egen skala. Den rummer alle de ting, man ønsker af en drengerøvsfilm – store bøffer, adrenalin, biler, damer og en hårdtslående The Rock. Den er skarp, urealistisk, visuelt overlegen og ikke mindst i formidabel fortsættelse af en franchise, der nærmest kun bliver bedre og bedre.

 

 

Den visuelle side er et overflødighedshorn af lækre biler, storbarmede damer og ufatteligt flotte scenografiske overblikke. Dog husker filmen også at værne om de små detaljer, hvilket tydeligt kan se på ansigterne, bilerne og generelt de forskellige close-up-indstillinger. Paul Walkers sidste scener er blevet udført med CGI-effekter og hans bror som stuntmand, og det kan man tydeligt se. Klipningen og billedredigeringen er dog udført så omhyggeligt, at man godt kan leve med den lidt kunstige effekt – de har virkelig gjort deres bedste, og det skal de have ros for. Der er ingen fejl eller mangler på billedsiden, men i stedet en æstetisk, tempopræget fornøjelse fra start til slut.

 

Lyden er som forventet helt i top. Den rummer en klassisk Fast & Furious-balance mellem underskønne latinosange, klubmusik og en masse fede baslyde. Man kommer altid i den mest vanvittige feststemning, og det søde liv bliver for alvor promoveret ordentligt med denne lydredigering. Den har ikke ligeså ikonisk musiknumre som Fast Five, men er alligevel en af de film, som rummer de bedste sammenklipninger. Samlet set en lydside i topklasse.

 

Størstedelen af materialet går i dybden med de vanvittige effekter, og det er også mest det, man ønsker at se. Kampscenerne bliver gennemgået og omgivelserne bliver nærstuderet, men man kunne godt have brugt lidt mere fokus på Paul Walker. Samlet set en fin lille samling bonusguf.