The Interview blu-ray anmeldelse

The Interview blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

Genre: Komedie

Biograf premiere: Ikke vist i de Danske biografer

Instruktør: Evan Goldberg & Seth Rogen
Manuskript: Dan Sterling, Seth Rogen og Evan Goldberg.

Producere: B.la. James Franco, Seth Rogen og Ariel Shaffir.
Fotograf: Brandon Trost.
Klip: Zene Baker & Evan Henke.
Musik: Henry Jackman.

Skuespiller:
James Franco som Dave Skylark
Seth Rogen som Aaron Rapaport
Lizzy Caplan som Agent Lacey
Randall Park som Kim Jong-Un

Beskrivelse: 
The Interview er nok en af år 2014s mest omtalte film, da den fik Nordkoreas regering til at true Amerika med krig. Filmen bryder med den stramme censur i Nordkorea, og skildrer deres leder Kim Jong-Un som en idiotisk nar. Jeg har kigget nærmere på, hvorvidt filmen er berettiget al den had, som den har fået gennem året.

 

 

 

Filmen følger de to kollegaer Dave (James Franco) og Aaron (Seth Rogen), som arbejder på et nyhedsprogram kaldet ’Skylark Tonight’. Deres program er så populært, at de fanger opmærksomheden fra Nordkoreas leder Kim Jong-Un, som er villig til at lave sit første interview med Vesten nogensinde. Dave og Aaron ser dette som en kæmpe nyhedsscoop, men bliver hurtigt rekrutteret af hemmelige regeringsorganisationer, som vil have dem til at udnytte chancen til at slå ham ihjel. Hvad kan de gøre?

Først og fremmest er filmen ufattelig sort i sin humor, og efterlader ikke meget underholdning til mainstream-tilskueren – man skal gerne være hardcore-fan af Rogen og Francos ukuelige bromance-komik, som man tidligere har set i film såsom Pineapple Express og This is the End. Den er meget karakterbaseret, og hvis man ikke bryder sig om disse to skuespillere, så skal man nok lave en stor bue udenom denne film. Jeg er heldigvis kæmpefan af disse to gutter, og denne film er virkelig deres mest bizarre og underlige film til dato. Jeg elsker deres gedigne makkerskabsudskejelser, og de formår at bryder grænser og normer for, hvordan man bør grine i en film.

Det er dog til tider også lidt for plat og lidt for langt ude, da man mest af alt mangler lidt mere substans i selve udviklingen. James Franco har lige skruet lidt for meget op for ’tossefaktoren’ i hans karakter, og man kan godt krumme lidt tæer over, hvor meget de egentlig skaber sig. Den er helt sikkert ikke bedre end de to tidligere nævnte film, men formår alligevel at brygge en herlig omgang komik sammen. Det mest vindende træk ved filmen er uden tvivl Franco og Jong-Uns ’hyggelige’ dag sammen, hvor der virkelig bliver banket sortkomisk tabuer frem i lyset.

Jeg forstår dog ikke, hvorfor Nordkorea kunne flippe så meget ud over denne produktion, men det giver nok også bare et billede af, hvordan deres regering er helt hen i vejret. Filmen ridser i nogle politiske tabuer på markedet, men filmen i sig selv bliver en fantastisk principsag om, at så længe man ikke gør nogen ondt, så har man sin frihed til at ytre sig komisk om andre mennesker. Filmen er måske ikke verdens bedste komediefilm, men fortjener alligevel en klapsalve for sit gåpåmod og benhårde modighed.

Samlet set er The Interview en pærevælling af grænseoverskridende komik med et snært af herlig ytringsfrihed!

 

 

Billedet står i et knivskarpt MPEG-4 AVC 1080p HD 2.40:1 aspect ratio og frembringer de rette visuelle elementer til denne hektiske komediefortælling. Der er meget fokus på humoren og personerne involveret, og derfor er der ikke så meget spot på vilde effekter – henimod slutningen oplever man dog en masse effekter med tanks og eksplosioner, men det ser lettere amatøragtigt ud. Det understreger dog blot den sortkomiske effekt! Det mest positive ved billedsiden er uden tvivl den intenst detaljerede krops- og ansigtsfokusering, som virkelig giver dybde i personernes individuelle udseende. Samlet set en billedside i fin stand!

 

Lydsiden er en herlig kombination af råbende komikere og en mærkelig Katy Perry-fetich. Der er ikke så meget fokus på ren og klar lyd, og det forventer man egentlig heller ikke af denne produktion. Lydene vælter oveni hinanden under filmens kaos, men der ligger alligevel en spion-lignende underlægningstone gennem hele filmen, som understreger den gode kontrast til filmens to idioter. Samlet set lydsiden ikke banebrydende eller decideret vigtig i fortællingen, men formår alligevel at bygge en god stemning op.

 

Her finder man en masse sjove komiske udskejelser såsom slettede scener, fraklip og ikke mindst en masse idiotiske udsigelser fra hele filmholdet. Selve bonussektionen kommer helt tæt på den komiske kilde, og her får man også selve historien og meningen bag en film af denne kaliber.