Dracula Untold blu-ray anmeldelse

 
Dracula Untold blu-ray anmeldelse

Dracula Untold blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

Dracula Untold blu-ray anmeldelse  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Zone: A-B-C = kodefri (DK udgave)
Spilletid: 1 time & 32 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5.1 English
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.40:1 High Definition 1080/24p

Blu-ray udgivelsesdato: 6. marts 2015
Distributør: 
Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disc: 1

Genre: Action
 
Biograf premiere: 9. oktober 2014

Instruktør: Gary Shore
Manuskript: Matt Sazama og Bruk Sharpless
Producere: B.la. Michael De Luca, Jon Jashni og Thomas Tull
Fotograf: John Schwartzman
Klip: Richard Pearson
Musik: Ramin Djawadi

Skuespiller:
Luke Evans som Vlad
Sarah Gadon som Mirena
Dominic Cooper som Mehmed
Charles Dance som Master Vampire

Beskrivelse: 
Den kære vampyrskikkelse Dracula har haft utallige skikkelser på både skrift og det store lærred, siden Bram Stoker smed sin roman ’Dracula’ på markedet i 1897. I en tid fyldt med vanvittige effekter og velskabte CGI-kreationer er skikkelsen dukket frem før mørket endnu en gang – i en film om kærlighed, magt og kampen mod mørkets væsner.
 
Dracula Untold blu-ray anmeldelse 
 
Den unge pris Vlad Tepes (Luke Evans) har forsøgt at fortrænge sin fortid i det krigsprægede land, men med et stadigt stigende pres fra tyrkerne mod hans land, må han ty til drastiske metoder – ikke blot for at redde sit land mod tyranni, men også for at beskytte sin familie. Vlad søger mod det mystiske bjerg, hvori der gemmer sig et monster af natten, som muligvis kan hjælpe ham til styrke – men alt har en pris.

Man havde på forhånd frygtet, at denne film ville være lige så stor en fiasko, som nyfortolkningen af Frankensteins monster i actionfilmen I, Frankenstein. Det blev heldigvis ikke en aktualitet, da Dracula Untold går mere intelligent til værks på produktionen, og formår at etablere en ganske underholdende baggrundshistorie fra start af. Det er ikke en banebrydende original idé, men den giver Dracula-skikkelsen lidt mere frirum til at udforske flere aspekter af karakteren end blot blodsuger-delen. Den har dog tendenser til at falde i klichésuppen ofte i løbet af handlingen, hvor de meget letgenkendelige mønstre i den almene actionfilm springer for meget i øjnene. Skurkerollen og det lidt kedelige magtspil er meget langtrukkent, og man sidder hele tiden og venter på næste effektøjeblik.

Effekterne er nemlig det element i filmen, som hæver produktionen op af sølet og fjerner de værste associationer til B-films genren. Den mørke scenografi lægger bunden for nogle fantastiske velkreerede effekter, som virkelig lader Dracula-skikkelsen komme til sin ret. Med nogle snedige klippeteknikker formår filmen at portrættere den anamorfiske proces, hvor Dracula skiftevis forvandler sig til flagermus og tilbage. Der er dog visse øjeblikke, hvor man føler, at scenen blot er skabt for at lokke den kvindelige tilskuer ind i biografmørket – ofte ser man Luke Evans posere lidt for lang tid i bar overkrop, og det falder lidt malplaceret ind i resten af opbygningen.

Samlet set er Dracula Untold en nogenlunde underholdende film – den byder ikke ind med et banebrydende originalt plot, men formår at udforske nogle lidt anderledes tilgange til Dracula-skikkelsen. Klicheerne er til stede i handlingsudviklingen, men de fantastiske effekter formår at hive underholdningsværdien op – samlet set er karakter lige over middel!
 
Dracula Untold blu-ray anmeldelse
 
Filmen byder på ret flotte øjeblikke, hvor landskabet og personerne er helt igennem veludførte, hvilket giver et realistisk præg over de ellers meget svulstige effekter på den visuelle side. Billederne glider af sted i et fornemt tempo, og bevæger sig i gennem den hektiske udvikling hos hovedpersonen, uden at man tænker, at filmen hakker alt for sted. Den har dog af til en tendens til at gå lidt for meget amok i de mest hektiske scener, hvilket gør, at man mister grebet og fokusset om virvaret. Desuden er filmen meget sort og mørk i sin opbygning – det giver en god scenografi, men man mister også lidt af detaljerne. Samlet set en billedside et godt stykke over middel.
 
Underlægningsmusikken er med til at skabe den helt rigtige stemning til konceptet, og tempoet på musikken skifter præcis efter det handlingsmæssige niveau. Der er en fornem balance mellem diskanten og basdelen, som får filmen til at drøne af sted i det hektiske, visuelle univers. . Lydeffekterne er desuden også med til at gøre filmen underholdende fra start til slut, så man ikke midt inde i handlingen kører surt i konceptet. Der er slet ikke nogen form for interferens på lydredigeringen, og ligesom billedet formår lydsiden at glide af sted uden nogen former for forstyrrelser.
 

Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment.

Anmeldelse skrevet april 2015.

Tilbage til Blu-ray anmeldelser