Fargo Sæson 1

Fargo Sæson 1 dvd anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

Manuskript: Noah Hawley

Producere: Bl.a. Steve Blackman,John Cameron

Fotograf: Dana Gonzales, Matthew J. Lloyd

Klip: Skip Macdonald
Musik: Jeff Russo

 

Billy Bob Thornton som Lorne Malvo
Allison Tolman som Molly Solverson
Colin Hanks som Gus Grimly
Martin Freeman som Lester Nygaard
Bob Odenkirk som Bill Oswalt

Beskrivelse: 
Tv-serier oplever for fuld udblæsning en ny guldalder i forhold til fantastiske produktioner og nytænkende koncepter. Breaking Bad, Dexter og True Detective er få af navnene på nogle af de helt store, originale koncepter, men ofte er en serie også en viderebygning af noget allerede velfungerende – det kan så enten resulterer i en omgang genkendeligt makværk med fokus på at presse citronen, eller også rammer den helt plet. Det sidstnævnte er gældende for denne nye serie, Fargo.

 

 

Vi følger den undertrykte forsikringssælger Lester Nygaard (Martin Freeman), som er på nippet til at få et sammenbrud på grund af mennesker fra hans fortid samt hans modbydelige kone. Da forbryderen Lorne Malvo (Billy Bob Thornton) dukker op i byen, bliver tingene pludselig vendt på hovedet og hele situationen eskalerer for Lester – med blodige og uventede konsekvenser.

Denne serie er en mærkværdig kombination af originalitet og velkendte virkemidler, da selve handlingen er baseret på nogenlunde samme principper som filmen ’Fargo’ fra 1996 skabt af Ethan og Joel Coen. Man kan tydeligt se, at denne serie er blevet skrevet og produceret af Coen-brødrene, da deres bizarre men intelligente måde at skrive dialoger, handlinger og karakterer tydeligt brænder i gennem på denne serie. Billy Bob Thornton og Martin Freeman er umådeligt dygtige i deres præstationer som henholdsvis en psykopatisk morder og en undertrykt, social taber. De er i hver deres kategori af ustabile personligheder, og tilføjer så utrolig meget autenticitet og gåpåmod til deres karakteristiske personligheder. De er uden tvivl den største drivkraft i underholdningen, men det skyldes uden tvivl også den fantastiske scenografi og utrolig dygtige kameraføring.

Handlingsmæssigt er det et lille uheld, der spreder uforudsete ringe i vandet og skaber helt fuldstændigt vanvittige og sindssyge resultater for alle involverede i dette lille drama. Den er fyldt med fantastiske småbysfordomme og en balancegang mellem skingrende psykopater og grusomt ’almindelige’ mennesker – det skaber en formidabel dynamik i fortællingen, hvor man hele tiden bliver grebet af denne ambivalente opbygning. Scenografien er præget af autentiske omgivelser og flotte landskabsbilleder, som giver et realistisk og opslugende billede af livet i den lille flække. Hvert afsnit bygger mere på den egentlige handling ved at lave en lækker sammenblanding af flashbacks og forklarende tilbageblik, som i sidste ende danner endnu en overordnet brik i billedet. Hele serien er en ulv i fåreklæder og selvom serien ofte kører i et langsomt tempo, så kan man hele tiden mærke intensiteten ulme under overfladen.

 

Man får som sagt en herlig ambivalent fornemmelse i en produktion af Coen-brødrene, da de formår at skabe et filmisk univers, som er utroligt anderledes for vores verden, men alligevel utrolig tæt på. Denne mærkværdige cocktail danner grobund for sprudlende underholdning i alt fra dyb, sortkomiske øjeblikke til grusomme scenarier og alvorsord. Der er en vanvittig god kemi i handlingen – den balancerer mellem det fuldstændigt absurde og det hjemlige, hvilket gør sig gældende hele handlingen i gennem. Man skifter hele tiden fokus mellem den lille, rolige flække og den efterhånden ustyrlige række af bestialske mord. Dialogen er vanvittig skarp og trækker folk til som fluer – selvom det er noget hverdagsagtige ting, som personerne ofte drøfter, så er sammensætningen med til at gøre folk opmærksom på, at der hele tiden lurer noget ukendt under overfladen.

Det er svært at sætte en finger på, hvad det er for en form for underholdning – man må bare erkende, at det er Coen-underholdning!