|
Blackfish blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup
Zone A-B-C = kodefri (DK udgave)
Spilletid: 1 time og 20 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5,1 : Engelsk
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 1.85:1 High Definition 1080/24p
Blu-ray udgivelsesdato: 9 april 2014
Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disk: 1 = blu-ray
Genre: Dokumentar
Crew:
Instruktør: Gabriela Cowperthwaite
Manuskript: Gabriela Cowperthwaite, Tim Zimmerman og Eli B. Despres
Producere: bl.a. Judy Bart, Rick Brookwell og Gabriela Cowperthwaite
Fotograf: Jonathan Inglalls og Chris Towey
Klip: Eli B. Despres og Gabriela Cowperthwaite
Musik: Jeff Beal
Skuespiller:
Tilikum som Tilikum
John Hargrove som John Hargrove
Samantha Berg som Samantha Berg
Mark Simmons som Mark Simmons
Dokumentarfilmsgenren dækker over film, som visuelt leverer information fra virkeligheden med henblik på enten at vise aspekter af vores hverdag, eller illustrere en given pointe gennem velargumenterende videoklips. Meget omhandler politik, kriminalitet, kultur og andre områder i den menneskelige verden, men der er absolut heller ikke en mangel på kreationer indenfor dyreverdenen – hvad enten det er et fantastisk indblik i bjørnefamiliers levevilkår i skovområder eller et forsøg på at promovere afskaffelsen af hvalfangst. I denne omgang kigger jeg nærmere på en dokumentar, som sætter disse to forskellige fokusser sammen og fortæller en historie om manden og spækhuggeren.
 Selve dokumentaren forsøger at rammesætte historien omkring vand- og dyreparken, Sea World. Her har man den dag i dag stadigvæk mulighed for at se daglige shows, hvor tilfangetagne spækhuggere sammen med nogle utroligt dygtige dyretrænere udfører en række fantastisk flotte stunts med utroligt fascinerende koreografi. Men bag dette glamourøse ydre ligger der en meget dyster sandhed og lurer, da det ikke er alt i denne branche, som bliver håndteret på den mest forsvarlige måde. Dokumentaren i sig selv gør sin bedste indsats for at overbevise folk om, at et så stort rovdyr på ingen måde hører hjemme i et lille soppebassin. Den beskriver, hvordan spækhuggere brutalt blev fjernet fra deres familier i de åbne oceaner, og hvordan deres indbyrdes interaktioner under showpauserne endte i slagsmål og store, åbne sår. Desuden viser dokumentaren, hvor meget der er blevet gjort brug af mørklægning i forhold til sårbare sager, som kunne påvirke turismen i parken – heriblandt dødsfald, uheld og ganske enkelt det faktum, at man aldrig helt kan tæmme en spækhugger.
Selve dokumentaren er virkelig skruet fantastisk godt sammen, da man ofte kan falde lidt ud af de ofte meget detaljerede beskrivelser eller fortællinger. Instruktøren på denne film har i stedet gjort brug af en hektisk tidsforskydning i plottet, hvor man skiftevis får indblik i forskellige år indenfor samme sag. Der bliver taget udgangspunkt i et enkelt tilfælde, hvor spækhuggeren har kostet et menneskeliv, hvorefter handlingen efterfølgende danner en omkringliggende spiral af yderligere beskrivelser af selve forløbet op til situationen samt eftervirkningerne. Den struktur gør, at man på intet tidspunkt mister hverken fokus eller interesse, men i stedet lægger mærke til, hvor overbevisende en sag, instruktøren egentlig formår at bygge op gennem denne struktur på handlingen.
I bedste dokumentarstil er der både blevet gjort brug af professionelle optagelser såvel som gammeldags og forældede optagelser, hvilket ikke blot værner om en omfattende historie, som har rødder langt tilbage i tiden, men også sikrer, at hvert eneste blad i historien er blevet vendt. Derudover har instruktøren været så heldig at få tidligere Sea World-trænere samlet til et interview sammen med en række eksperter, som virkelig formår at give et indblik fra kernen af hele virvaret. Spørgsmålene som er blevet dem stillet må være uhyre skarpe, da deres svar virker utroligt fyldestgørende, rørende og ikke mindst utroligt fascinerende. I stedet for bare en masse ensformig dialog er den heftige billedredigering med til at spæde til med en masse interessante optagelser, retssager og reportager, som beskriver de hændelser, som de interviewede kigger tilbage på.
Jeg blev utroligt overrasket over, hvor meget der egentlig lå begravet fra medierne omkring hele denne Sea World-affære. Man får virkelig et indblik i mange ting, som man på ingen andre måder ville have kunnet finde ud af på egen hånd. Den griber fat om alle aspekter i historien, og giver ikke slip i en time og 20 minutter – hvis man ikke er overbevist om, at spækhuggere i fangenskab er en kæmpe fejltagelse, når filmen rammer rulleteksterne, så fejler man et eller andet!
 
Billedet bliver præsenteret i en blanding af High Definition-optagelser og håndholdte kameraoptagelser. Den fornemme kvalitet er kun knap er synlig i ca. halvdelen af filmens spilletid, men de grumsede hjemmevideoer er faktisk de mest betagende i denne sammenhæng, da disse ucensurerede optagelser rummer den rigtige sandhed om de mørklagte affærer. Det er heldigvis nogle ret gode videokameraer det meste af tiden, og der kommer Blu-ray kvaliteten til sin ret. Billedet er skarpt, gennemført og yderst detaljeret. Derimod er mange af filmens små scener, der er optaget med intet andet end blot et mobilkamera (højest 8 megapixel). Det burde trække ned i filmens karakter, men tværtimod. Effekten af de skiftende kameraer såvel som kvaliteten er med til at give dybde i filmen og desuden øge det realistiske element. Vurderer man billedsiden ud fra den intentionelle udvikling og udformning, sidder den lige i øjet, hvorimod hvis man absolut kun kiggede på billedkvalitet, ville filmen blive placeret i den lave ende af skalaen. Da jeg kigger mere på den indholdsmæssige og den intentionelle i skabningen af filmen, ligger min bedømmelse i den høje ende.
 Lyden har nogenlunde samme effekt som billedsiden, da de grumsede optagelser selvfølgelig også resulterer i en noget forstyrrende billedside. Men i dokumentarfilmens sammenhæng er dette helt normalt og forventet, da det på den måde værner om, at der ikke er blevet pillet eller redigeret med materialet. . Stemmerne og dialogerne, som præger filmen det meste af tiden, er glasklare, gennemarbejdede og lyder meget realistiske. Stemningsøjeblikkene gennem underlægningsmusikken er nok det mest positive på denne udgivelse, da man virkelig formår at mærke den ubehagelige atmosfære i scenerne. Filmen er spækket med mange velkomponerede musikstykker, som virkelig formår at rammesætte den følelsesmæssige atmosfære i den givne scene. Der er ikke rigtig lagt vægt på dybe baslyde eller veludviklede lydeffekter, men det er egentlig heller ikke en nødvendig detalje i denne film – man vil bare se virkeligheden. Samlet set en sublim lydoplevelse.Anmeldelse skrevet maj 2014.
|
