Magic city sæson 1 dvd anmeldelse

 
Magic city sæson 1
 
Anmeldelse skrevet af Kristian Fuglsang
 
Magic city sæson 1 dvd anmeldelse

Dvd udgivelsesdato: marts 2014
Distributør: FOX-Paramount
Genre: krimi, drama

Instruktør: Mitch Glazer

Skuespiller:
Jeffrey Dean Morgan som Ike Evans
Olga Kurylenko som Vera Evans
Steven Strait som Stevie Evans
Jessica Marais som Lilly Diamond
Christian Cooke som Danny Evans
Elena Silver som Judi Silver
Danny Huston som Ben Diamond
Dominik García-Lorido som Mercedes Lazaro
Yul Vazques som Victor Lazaro
Michael Rispoli som Bel Jaffe
Matt Ross som Jack Klein
John Cenatiempo som Vincent Lamb
Karen-Eileen Gordon som Florence
 
Beskrivelse: 
Det er nytårsaftensdag i Miami Beach i året 1958 og Isaac Evans, der ejer det store og luksuriøse hotel Miramar Playa, står til den største aften i hotellets historie. Isaac, som bliver kaldt Ike, er manden, som alle ser op til, da han har alt, man kan drømme om, og i det hele taget er hans liv perfekt. Sådan ser det ikke ud udadtil, men sagen er en helt anden set fra hans egne øjne. Han har fagforeningen hængende over sig hele tiden, og de protesterer foran hotellet og truer med at fortsætte hele nytårsaften, så han mister alle hans gæster.

Det koster Ike 65.000 Dollars hver måned at drive hotellet. Som om det ikke var nok så, kræver Ben (slagteren) Diamond, at Ike skal overlade hotellet til ham, da han mener, det er hans, for det, var Ben, der betalte hele hotellet i sin tid. Ben kaldes ikke, slagteren for ingenting! Ike har masser af fjender og knap, så mange rigtige venner, der ikke kan købes for penge, så dem, skal Ike til at finde, så han ikke mister hotellet. Men Ike har andre planer, og hvis de skal lykkes, så skal han grave dybt ned i fortiden, og det er ikke alle i familien, der synes det er en lige god ide.

Ike har de to store sønner, Stevie og Danni som hjælper til på hotellet. Lauren er datteren, der er en del år yngre end sønnerne, og da de har mistet deres mor, er især Lauren ked af det og gør alt for at irriterer Ikes kæreste Vera, som han har friet til. Ike har fagforenings bossen på nakken af ham, og han vil spolere det hele for ham. Ike tager fat i rigmanden Ben Diamond, som stopper fagforeningsmanden voldsomt og brutalt, og alt imens Ben er ude af huset, er Ikes ene søn Stevie i gang med en affære med Bens nye kone.
 
Magic city sæson 1 dvd anmeldelse
 
Anmeldelse:
Ike der spilles af Jeffrey Dean Morgan, har rigeligt at se til, efter han byggede hotellet bare 6 år tidligere, end serien foregår. Han spiller hans rolle rigtig godt som både den kærlige far, og ægtemand, men lige på et sekund kan han vende 180 grader og forvandles til en hård og kynisk forretningsmand, der ikke har noget imod at handle ulovligt for at få det som, han vil have det. Hans sønner og især den ene kommer til at volde store problemer, da han indleder en affære med hans fars største fjendes kone, og det kommer der en god og spændende historie ud af. Ben Diamond, der spilles af Danny Huston, spiller den psykopatiske rigmand, der bare vil have mere og mere koste, hvad det vil, og det, viser han på en virkelig skræmmende måde.

Der er en del kendte skuespillere med, og det er jo for det meste et stort plus for en serie, da det trækker niveauet op på et højt plan. Her i første sæson af Magic City er der masser af cigar rygende og spiritus drikkende mænd, tæskehold, nøgne og smukke kvinder, sex, utroskab og intriger, der gør en serie som denne her rigtig spændende. Stort set hvert et afsnit har sin egen lille afsluttende historie, at fortælle, og alt imens kører selve hovedhistorien hele sæsonen igennem. Det er ikke givet til mere end, ca. 6 timer, men man er underholdt i hvert et afsnit og en sæson 2 er meget velkommen.


Anmeldelse skrevet 28 marts 2014. 

Tak til FOX-Paramount / PR Nordic 

Tilbage til Serie anmeldelser